De ringede på klokken seks præcis.
Jeg åbnede døren. De stod side om side i opgangen – identiske på den måde der stadig var lidt umulig at forholde sig til. Samme højde, samme brede skuldre, samme rolige måde at stå på. Emil til venstre, Lukas til højre. Begge i mørkt tøj, begge afslappede på overfladen. Begge tydeligvis bevidste om situationens absurditet.
„Frederik," sagde Emil og rakte hånden frem.
„Kom ind," sagde jeg.
Nikoline stod i stuen. Hun havde sat håret op, iført en mørkerød kjole der sluttede midt på låret og et par sorte hæle. Simpel. Præcis. Dødelig.
Jeg så det på brødrene, da de trådte ind og fik øje på hende – det ufrivillige, ærlige sekund inden de samlede sig. Den slags reaktion kan man ikke øve sig på.
Vi drak drinks. Snakkede. Nikoline var sig selv – direkte, varm, uanstrengt. Hun sad i sofaen med benene slået over kors og lod samtalen flyde, mens jeg fra stolen overfor iagttog hende og de to mænd. Emil og Lukas sad på hver sin side af hende med den der lidt anspændte, bevidste afstand som folk holder, når de ikke ved præcis hvad reglerne er endnu.
Nikoline satte glasset fra sig.
Stod op.
Gik hen til Lukas, tog hans ansigt i begge hænder og kyssede ham – langsomt, grundigt, uden undskyldning. Slap ham. Vendte sig til Emil og kyssede ham på nøjagtig samme måde.
Ingen af dem sagde noget.
Hun kiggede på mig.
Jeg nikkede næsten umærkeligt.
Hun smilede og sank ned på knæ foran dem begge.
De var identiske, men ikke helt.
Det opdagede Nikoline hurtigt, og jeg så det på hendes ansigt – den videbegærlige, koncentrerede glæde ved at udforske forskellen. Emil var lidt roligere, lod hende styre uden at presse. Lukas havde mere utålmodighed i sig, lagde hånden i hendes hår uden at tænke over det, og hun lod ham.
Hun trak bukserne ned på dem begge og tog deres stive pikke frem – næsten ens, men ikke helt. Begge tykke, årede, allerede dryppende forude. Hun kiggede op på dem med det der sultne blik, åbnede munden og tog Emil dybt ind. Suttede ham langsomt, vådt, lod tungen glide rundt om hovedet mens hun arbejdede Lukas med hånden. Skiftede. Tog Lukas helt ned i halsen, holdt ham der et sekund mens hun kiggede op på ham, før hun gik tilbage til Emil. Hun arbejdede dem begge skiftevis – dybe, grådige sug, hænder der rullede deres nosser blødt. De stod begge og stønnede lavt med hofterne der ufrivilligt rykkede frem mod hendes ansigt.
Jeg sad i stolen i hjørnet og så min kæreste knæle foran to identiske mænd. Hendes kinder var røde, læberne opsvulmede, spyt glinsede på begge pikke. Og midt i det hele – i det absolutte kaos af lyst – søgte hun mit blik. Fandt det. Holdt det et sekund.
Dér var alt.
„Soveværelset," sagde jeg.
Hun ville have Emil bagfra først.
Hun lagde sig på alle fire i sengen, spredte knæene og skubbede røven op. Kiggede over skulderen på Emil med et blik der ikke levnede tvivl. Han lagde hænderne på hendes hofter, placerede den tykke glans mod hendes drivvåde kusse og pressede sig langsomt ind. Nikoline stønnede dybt da han åbnede hende, fyldte hende helt. Han begyndte at støde – dybe, rytmiske stød der fik hendes røv til at skælve.
Lukas lagde sig foran hende. Hun løftede hovedet, mødte hans blik og åbnede munden. Tog ham dybt ind mens Emil kneppede hende bagfra. Hendes krop rystede mellem dem – frem og tilbage i en rytme de fandt hurtigt, som om de havde øvet det.
Jeg stod ved siden af sengen. Ikke som tilskuer. Som det centrum alt drejer om.
Hun slog øjnene op midt i det og søgte mig igen. Emil hamrede ind i hende bagfra med våde, kødfulde lyde, Lukas holdt hendes hoved med begge hænder – og alligevel var det mig hun kiggede på. I det blik var alt. Taknemmelighed, rå lyst, kærlighed – pakket ind i det intenseste udtryk jeg nogensinde har set i hendes ansigt.
Jeg nikkede. Hun lukkede øjnene og gav sig fuldt ud.
„Skift," sagde jeg efter et stykke tid.
Lukas bagfra nu. Han var lidt mere utålmodig, greb hendes hofter hårdere, kneppede hende hurtigere. Nikoline løftede hovedet fra Emil, trak vejret dybt og lo – et kort, forpustet, lykkelig grin – inden hun tog ham i munden igen. Jeg iagttog hende registrere den minimale forskel i rytme og greb, og se hende nyde opdagelsen som en forsker der bekræfter en hypotese.
Hun kom første gang med Lukas dybt inde i hende. Kussen trak sig krampende sammen om ham, ryggen hvælvede, og hun løftede hovedet og sagde mit navn – ikke Emils, ikke Lukas´ – mit.
Senere lå de begge på hver sin side af hende.
Nikoline arbejdede dem begge med hænderne – glatte af spyt og hendes egne safter – og guidede dem tæt sammen. Lod begge glans røre hinanden mod hendes håndflader. Begge brødre spændte op, men ingen trak sig. Hun smilede det smil og fortsatte.
Da hun lagde sig over Emil, guidede ham op i sig og begyndte at ride ham hårdt, rakte hun bagud og lod en olieglat finger glide langsomt ind i Lukas. Han slap en lyd der var halvt støn, halvt overrasket – og spændte op i stedet for at trække sig. Maskuliniteten holdt. Men Nikoline holdt mere.
Da turen kom til Emil, reagerede han identisk.
Hun kiggede på mig hele vejen igennem med det smil.
*Drejebogen,* sagde smilet. *Præcis som planlagt.*
De gik lidt over midnat.
Nikoline fulgte dem til døren – iført kun den åbne skjorte hun havde taget på et tidspunkt – og kyssede dem begge kort på kinden. Rolig. Komplet. Som en kvinde der har fået præcis hvad hun ville have.
Da døren lukkede, vendte hun sig om mod mig.
Jeg stod i gangen og kiggede på hende. Håret halvt løst fra opsætningen. Læberne opsvulmede. Et svagt mærke på halsen og et andet på indersiden af låret. Øjnene stadig mørke og tilfredse.
Det var det mest smukke, jeg nogensinde havde set.
Hun gik hen til mig – de bare fødder lydløse mod gulvet – og lagde armene om min hals.
„Og nu," hviskede hun, „er du min igen."
Jeg løftede hende op. Hun slog benene om mig.
„Det har jeg været hele aftenen," sagde jeg.
Og det var sandt. Hver gang hun havde søgt mit blik midt i det hele, havde hun ikke søgt væk fra mig. Hun havde søgt *hjem*.
Det vidste jeg allerede.
Men det var godt at mærke det igen.
Erotiske noveller skrevet af Fyssen