Emmas hænder skælvede, mens hun stod midt i Lars’ store stue, de høje lofter og de kolde, hvide vægge virkede pludselig som et fængsel. Hun kunne mærke, hvordan hendes negle grøb sig ind i håndfladerne, mens hun samlede modet. Nu eller aldrig. Hendes blik faldt på ham, hvor han stod ved det store panoramavindue, en whisky i hånden, som om intet i verden kunne røre ham. Den mørkeblå skjorte sad stramt over hans brede skuldre, og det grålys, der sivede ind fra Københavns søer udenfor, kastede skarpe skygger over hans ansigt. Han så ikke engang op, da hun åbnede munden.
”Du har brugt mig for længe, Lars,” hendes stemme brød sig vej gennem den tykke stilhed, skælvende, men med en underliggende styrke, der fik ham til endelig at vende sig. Hans blå øjne mødte hendes, og et langsomt, koldt smil spredte sig over hans læber. ”Det er slut.” Hun trådte et skridt nærmere, hendes hjerte hamrede så hårdt, at hun næsten kunne høre det ekko i det tomme rum. ”Enten er det dig eller Nicolaj. Og hvis du vælger penge over mig og vores datter, så ved du hvad der sker.”
Lars tog en langsom slurk af whiskyen, lod glasset hvile mod underlæben, mens han betragtede hende med en blanding af foragt og ligegyldighed. ”Håber det er Nicolaj,” sagde han til sidst, stemmen glat som is. ”Han kan betale mere, og så kan vi få flere penge ud af ham.” Han satte glasset fra sig med et klik mod bordet, som gennemskår hende. ”Du tror vel ikke, jeg giver en skid om dig eller det barn, medmindre det kan tjene et formål?”
Emmas knytnæver spændte sig, hendes negle skar ind i kødet. Hun kunne mærke, hvordan varmen steg i hende, en blanding af vrede og noget andet—noget mørkere, mere beslutsomt. ”Du forstår ikke, vel?” hendes stemme var lav nu, næsten en hvisken. ”Jeg kan ikke mere. Jeg kan ikke lade dig bruge mig som et værktøj. Ikke mere.” Hun trækker vejret dybt, brystet hævede sig under den hvide bluse, der sad stramt over hendes runde former. ”Jeg vil væk. Væk fra dig. Væk fra alt dette.”
Lars trak på skuldrene, et nonchalant bevægelse, der fik hende til at koge indvendigt. ”Du går ingen steder,” sagde han, og hans stemme var så iskold, at hun kunne føle den krybe ned ad ryggen på hende. Men denne gang var det forskelligt. Denne gang havde hun ikke tænkt sig at lade ham vinde.
Emma smilte. Et smil, der ikke nåede hendes øjne, men som alligevel fik Lars til at stoppe op. Der var noget i det—noget farligt. ”Jeg har en plan, Lars,” sagde hun roligt, mens hun langsomt begyndte at knappe sin bluse op. Den første knap gav efter, så den næste, indtil den hvide stof faldt åben og afslørede den sorte bh, der pressede hendes fulde bryster opad. Lars’ blik faldt automatisk ned, hans pupiller udvidede sig, men hun så også, hvordan hans kæbe spændte sig. Han vidste, at noget var galt.
”Og du vil ikke kunne stoppe mig,” tilføjede hun, mens hun trak blusen helt ud af bukserne og lod den glide ned ad hendes arme, indtil den faldt til gulvet. Hun stod nu kun iført bh’en, de stramme jeans, der klamrede sig til hendes hofter, og de høje hæle, der fik hendes ben til at se endeløse ud. Lars’ øjne fulgte hver bevægelse, hans åndedræt blev lidt hurtigere, men han sagde ingenting. Han ventede. Altid ventede han, som om verden skulle falde til hans fødder.
Emma vendte sig langsomt mod sengen, hvor hun havde forberedt det hele. Lars fulgte hendes blik, og for første gang i lang tid så hun usikkerhed i hans øjne. På sengen lå et sæt sorte læderremme, glatte og blanke, og ved siden af dem lå en sort maske. ”Hvad fanden—” begyndte han, men hun afbrød ham med et blik.
”Du har elsket at binde mig fast, Lars,” sagde hun, mens hun gik hen til sengen og løftede remmene op, lod dem glide gennem hendes fingre. ”Du har elsket at have kontrol. Så lad os se, hvordan du kan lide det, når bordet er vendt.”
Hans øjne smallede sig sammen. ”Hvad laver du, Emma?”
Hun svarede ikke. I stedet gik hun hen til døren og åbnede den. Fire mænd trådte ind, alle med brede skuldre, grådige blikke og hængende hænder, som om de allerede kunne mærke, hvad der ventede dem. Den første, en tykskulderet fyr med mørkt hår og en arret overmund, fløjtede lavt, mens hans øjne skannede hende fra top til tå. ”2000 hver,” sagde Emma, uden at tage blikket fra Lars. ”Og I kan bruge ham, som I lyster.”
Lars’ ansigt blev askegråt. ”Emma, hvad—”
”Bind ham fast,” befalede hun, og hendes stemme lød nu som stål. De fire mænd grinede, deres latter grov og fyldt med forventning. Den ene greb Lars om armene, mens en anden sparkede benene væk under ham, så han faldt ned på knæ. Emma fulgte med, mens de trakkede ham ind mod sengen, rev hans skjorte af ham, så knapperne sprængte og fløj rundt i rummet. Hans bryst var bredt, musklerne stadig veldefinerede for en mand i hans alder, men nu skælvede de. Han var ikke længere den dominerende. Han var byttet.
”Emma, stop dette!” hans stemme var skarp, men der lå panik under overfladen. Hun ignorerede ham, mens hun gik hen til kommoden og trak en bundt kontanter frem. 8000 kroner. Hun talte højt, mens hun delte sedlerne ud til mændene, der allerede havde begyndt at strække Lars’ arme ud, spændt remmene så stramt om hans håndled, at huden blev hvid. ”Han er jeres i tre timer,” sagde hun, mens hun lagde den sidste seddel i den sidste hånd. ”Brug ham, som I vil.”
Den første fyr greb fat i Lars’ hage og tvang hans hoved tilbage, mens en anden rev bæltet løs, bukserne og boxershorts’ene ned, indtil hans kønsdel stod frem—halvt hård, skamfuld i den kolde luft. Emma så på, mens den tykke fyr spyttede i sin håndflade og greb fat om Lars’ lem, begyndte at stryge det op og ned, langsomt, ydmygende. Lars’ krop spændte sig, hans muskler trækker sig sammen, mens han prøvede at trække sig væk, men remmene holdt ham fast. ”Ikke—fuck, ikke—” hans stemme brød sig, mens fyrens greb blev hårdere, fingrene klemte om basen af hans lem, mens tommelfingeren cirklede rundt om spidsen.
Emma gik tættere på, lod sine fingre glide hen over Lars’ bryst, ned over hans mave, indtil hun kunne mærke den varme, svedige hud under hendes berøring. ”Du har altid elsket at se mig blive brugt, ikke?” hendes stemme var blød, næsten kærlig, mens hun så op i hans øjne. ”Så lad os se, hvordan du kan lide at blive set.”
En af mændene, en ung fyr med blondt hår og en tatovering på halsen, greb fat i Lars’ hofter og drejede ham om, så hans røv var vendt udad. Emma så, hvordan Lars’ krop spændte sig, hans muskler trækker sig sammen, da den blonde fyr spyttede på sine fingre og begyndte at massere Lars’ bagdel, fingrene pressede sig ind imellem hans balder, indtil Lars stønnet, en lyd der var halvt vrede, halvt noget andet—noget, der lignede lyst.
”Gør det ondt, Lars?” spurgte hun, mens hun lod sine negle skrabe let over hans ryg. Han rystede på hovedet, hans åndedræt kom i korte, skarpe stød. ”Eller er det det, du altid har ønsket dig? At blive taget, som du tog mig?”
Den tykke fyr bag ham grinede, mens han pressede sig tættere på, hans bukseslynge allerede åben, hans lem stiv og tyk, klar. Emma så ikke væk, mens han spyttede i sin hånd igen, smurte sig selv ind, før han pressede sig op mod Lars’ åbning. Lars’ krop spændte sig, hans muskler trækker sig sammen, da spidsen begyndte at presse sig ind, langsomt, uimodståeligt. ”Ne—fuck, NEJ!” hans skrig fyldte rummet, men ingen stoppede. Ingen ville stoppe.
Emma gik tilbage til kommoden, hvor hun hældte sig selv et glas whisky. Hun tog en langsom slurk, mens hun lyttede til Lars’ støn, til den våde lyd af kød mod kød, til de grove kommentarer fra mændene. Hun tænkte på sin datter, på Nicolaj, på den frihed, der ventede på den anden side af denne dør. Hun tænkte på alle de gange, Lars havde ladet andre mænd bruge hende, mens han sad og så til, mens han nød synet af hende som et objekt, en ting, der kunne handles med.
Tre timer gik. Da mændene endelig trak sig tilbage, var Lars’ krop dækket af sved og spor af deres berøringer—ridser på ryggen, bidemærker på skuldrene, hans lem rødt og ømt fra alt for mange hænder, alt for mange munde. Han lå på mave, hans åndedræt var hurtigt og ujævnt, hans krop skælvede. Emma gik hen til ham, knælede sig ned, så hendes ansigt var tæt på hans. Hans øjne var åbne, men tomme, brudte.
”Undskyld, Emma,” hvesede han, hans stemme var næsten ikke til at genkende. ”Jeg vidste ikke hvad jeg gjorde.”
Hun rørte ikke ved ham. I stedet rejste hun sig op, glattede sin bluse ned, trak den på igen, knappede den langsomt op, indtil hun igen var klædt, indtil hun igen var hende. ”Jeg skrider, Lars,” sagde hun, og hendes stemme var rolig, endelig. ”Og jeg tager vores datter med.”
Han råbte efter hende, da hun gik mod døren, hans stemme brudt, desperat. Men hun stoppede ikke. Hun åbnede døren, trådte ud i den kolde aftenluft, og lukkede den bag sig med et blidt klik. Udenfor ventede Nicolajs bil, motoren kørende. Hun tog et dybt åndedrag, mærkede hvordan den kolde luft fyldte hendes lunger, rensede hende.
Hun vidste ikke, hvad fremtiden ville bringe. Men for første gang på lang tid føltes det, som om hun havde taget kontrol. Og det var nok. For nu.
Erotiske noveller skrevet af trylle