Når smerte taler - kap 2
Jesper var ny i fetishmiljøet, men han var ikke længere naiv. Mødet med Adam havde vækket noget i ham, som han altid havde båret, men aldrig haft ord eller mod til. Han var midt i trediverne, veltrænet, intelligent, nysgerrig – og sulten. Ikke efter kærlighed som sådan, men efter intensitet. Efter overgivelse. Efter smerte som form.
Adam, ti år ældre, var et roligt rovdyr. Stor, tatoveret, selvsikker. Ikke voldsom i gestus – men præcis. Når han rørte ved Jesper, var det med en erfaring, der stak dybt. Han kendte forskel på lydig og villig, og han kunne mærke, at Jesper var begge dele – og mere. Og det tændte ham grænseløst.
De havde skrevet sammen efter deres første møde. Kortfattet. Effektivt. En besked her, en bekræftelse der. Ingen kælenavne. Kun intention og spænding.
Nu stod Jesper foran Adams dør. Sort, enkel, i en anonym bygning i det indre København. Han bar kun en lang frakke, intet under. Som påbudt.
Han bankede. Én gang.
Døren åbnede. Adam stod der i sort tanktop, løstsiddende bukser og bare fødder. Hans arme var tatoverede helt ned til hænderne. Blikket mødte Jespers med et roligt, målløst begær.
”Kom ind,” sagde han. ”Og luk døren bag dig.”
Jesper trådte ind. Døren lukkede bag ham med en klikkende lyd, der lød som en symbolsk lås på virkeligheden.
Adam tog frakken af uden at spørge. Jesper stod nøgen foran ham. Hans pik var allerede halvhård – ikke af berøring, men af forventning. Adam så på ham, cirklede langsomt rundt. Betragtede ham som en skulptur.
”I dag,” sagde han, da han stod bag Jesper, ”skal du lære, hvad smerte kan, når den gives med vilje. Når den gives med nydelse.”
Jesper nikkede stille. Hans hud kriblede. Hans røv spændte sig instinktivt.
Adam tog hans hånd og førte ham gennem lejligheden. Alt var dæmpet, roligt. Mørkt træ, sort læder, enkelte metalophæng. Der var et bord i midten af et af værelserne – bredt, med læderremme og polstring. På væggen hang redskaber. Paddle, flogger, ridepisk, stiknåle. Jespers øjne gled hurtigt hen over dem.
Adam vendte sig mod ham.
”I dag handler det ikke om at kneppe,” sagde han. ”Ikke først. I dag handler det om at mærke, hvad din krop kan tage. Og hvor meget du kan give mig.”
Jesper nikkede. Hans pik voksede. Frygten og begæret snoede sig sammen i maven som varm røg.
”Sig det,” sagde Adam. ”Sig, hvad du vil have.”
Jesper sank. Og sagde stille, men klart:
”Jeg vil have din smerte. Jeg vil have din magt. Jeg vil tvinges til at mærke dig. Dybt.”
Adam smilede. Ikke blidt – men med en mørk glæde.
”Så læg dig,” sagde han.
Jesper lagde sig på maven på det polstrede bord. Læderet var køligt mod huden, men varmen i rummet – og i hans krop – overtog hurtigt. Adam lagde læderremme omkring hans håndled og spændte dem til. Ikke hårdt, men fast. Så anklerne. Jesper var spredt nu. Tilgængelig. Uden flugtveje.
”Du kan sige stop,” sagde Adam, mens han tjekkede spændingen i remmene. ”Men jeg tror, du vil tage imod alt.”
Jesper lukkede øjnene. Han følte sig tryg – og tændt helt ind i marven.
Adam lod først hånden glide hen over hans baller. De var faste, en smule spændte. Så kom det første slag. Med flad hånd. Ikke hårdt. Bare en hilsen. Så et til. Højre, venstre. En rytme. En varme, der voksede.
Jesper stønnede lavt. Han slappede af i kroppen. Tog imod.
Adam skiftede redskab. Et bredt læderpaddle. Slagene blev dybere nu, med en resonans i kroppen som en tromme. Jesper begyndte at vride sig. Ikke for at slippe – men for at give sig hen. Ballerne glødede, huden blev rød, sveden piblede frem.
Så skiftede Adam igen – til floggeren. Lange læderstrimler, der dansede over Jespers ryg og lår. Nogle slag var som kærtegn. Andre som elektriske chok. Og Jesper? Han var væk. Svævede et sted mellem smerte og eufori, kroppen spændt som en streng, men med et indre smil.
”Du åbner dig så smukt,” sagde Adam roligt. ”Du skal belønnes.”
Han tog en buttplug – længere, tykkere end sidst. Med glidecreme og rutine pressede han den mod Jespers brændende hul, som allerede sitrede af behov. Pluggen gled langsomt ind, og Jesper stønnede højt, vred sig, mærkede hvordan kroppen tog imod den.
”Fyldt og straffet. Du er tæt på nu,” sagde Adam.
Jesper nikkede. ”Ja… brug mig. Gør det værre. Gør det mere.”
Adam lo stille. Tog et par små, kolde metalstik – og uden varsel satte han ét mod Jespers brystvorte. Et skarpt stik, og Jesper gispede. Så en til. Den anden side. Det var nyt. Og det var vildt. En skarp smerte, som trak strøm gennem hele kroppen.
”Hold ud,” hviskede Adam.
Han trak pluggen ud – langsomt – og så gled pikken frem igen. Jesper kunne ikke se den, men han mærkede den. Varmen. Trykket. Fylden.
Og så gled Adam ind. Hele vejen. I én bevægelse.
Jesper skreg. Ikke af smerte – men af overvældelse. Ballerne brændte. Niblerne brændte. Og hans hul blev fyldt. Hans krop var ét stort ja.
Adam kneppede ham. Hårdt. Dybt. Kontrolleret.
”Du er min,” sagde han.
”Ja!” skreg Jesper. ”Tag mig – ej mig! Knus mig!”
Og det gjorde han. Pik mod hul. Krop mod bord. Og da Jespers pik begyndte at sprøjte uden berøring, rystede hele hans krop. En voldsom, ordløs orgasme skød gennem ham. Sprøjt for sprøjt, smerte og forløsning, råt og dybt.
Adam fulgte få sekunder efter, stødte hårdt i bund og kom. Varm sperm fyldte Jespers røv endnu en gang.
Der var stilhed. Kun åndedræt. Krop mod krop. Et suk. Et kys på nakken.
Adam løsnede Jesper og tog ham i armene.
”Du har fundet dit sted,” sagde han.
Jesper nikkede. Øjnene slørede af tårer og lykke. ”Og jeg vil længere. Dybere. Vildere.”
Adam smilede mod hans hals. ”Det vil jeg også.”
Efter det sidste stød, det sidste støn, den sidste dråbe – blev der stille. Ikke tomt. Men mættet. Adam havde lagt sig bag Jesper i sengen, deres nøgne kroppe presset tæt sammen. Jesper kunne mærke de brændende mærker på sin røv, de dunkende brystvorter, og ikke mindst – varmen fra Adams krop bag sig. Et anker. En ro.
”Du bliver her i nat,” havde Adam sagt uden at spørge. Det lød ikke som en kommando, men som en selvfølgelighed. Og Jesper havde nikket. Han havde ikke haft nogen lyst til at gå. Hverken hjem. Eller væk.
Lysene var dæmpet, kun gadens skær kastede bløde skygger ind i rummet. Jesper lå på maven, hovedet drejet mod Adam, som lå og så på ham med det blik, han nu kendte: kontrolleret, intenst – og blødt i kanten.
”Du er modigere, end du selv tror,” sagde Adam og lod fingerspidserne glide hen over de røde striber på Jespers baller.
Jesper smilede. Træt og lykkelig. ”Måske. Eller også har jeg bare aldrig turdet sige ja før.”
Adam nikkede. ”Det er det, jeg håber, du vil blive ved med. Sige ja. Lade dig forme. Lade dig udvikle det, du har i dig.”
Jesper lukkede øjnene et øjeblik. Ordene ramte ham dybere end nogen piskeslag. For han ville. Det var ikke bare sex. Ikke bare leg. Det her… det føltes som begyndelsen på noget større.
”Hvad drømmer du om?” spurgte han stille. ”Med sådan en som mig?”
Adam trak vejret dybt. Hans hånd lagde sig mod Jespers lænd. ”Jeg drømmer om tillid. Om leg, der bliver til ritual. Om smerte, der bliver til sprog. Og om at se dig – virkelig se dig – vokse i det.”
Jesper vendte sig om, langsomt, med lidt ømhed, og lagde sig ind mod Adams bryst. Det store, varme bryst, dækket af tatoveringer og sved. Han kyssede huden let, en kærtegnende bevægelse.
”Du må gerne tage mig længere,” hviskede han. ”Så længe det er dig.”
Adam strammede grebet om ham. Hans stemme blev lav og lidt ru. ”Det bliver det. Jeg tager dig. Igen. Og mere.”
Jesper lo sagte. ”Og jeg… elsker det. Elsker dig… for at turde være den, du er.”
Adam sagde ikke noget først. Han kyssede Jesper i håret. Et langt, stille kys.
”Vi leger videre i morgen,” sagde han så. ”Men i nat sover du i mine arme.”
Og det gjorde Jesper. Faldt i søvn med mærkerne brændende på sin hud, men hjerte og krop i en sjælden fred. Fyldt. Tom. Kærlig. Klar til alt.
Jesper vågnede før Adam. Solens blege lys faldt ind over sengen og tegnede bløde linjer på de krøllede lagner og Adams brede ryg. Jesper lå stille et øjeblik, og mærkede efter. Hans baller brændte stadig let. Hans brystvorter var ømme. Hans hul føltes mærket – og stadig åben.
Men det var ikke smerten, der fyldte ham. Det var lysten.
Lysten til mere. Til at give mere. Til at blive formet af den mand, der sov ved siden af ham.
Da Adam vågnede, vendte han sig uden ord mod Jesper, trak ham ind i et langsomt, krævende kys, og sagde lavt:
”I dag begynder din opdragelse.”
Jesper gyste af vellyst.
De brugte dagen sammen – roligt, men med en understrøm. En forberedelse. Adam viste ham et par ritualer: hvordan Jesper skulle præsentere sig i underdanighed – nøgne fødder, sænket blik, åbne håndflader. Hvordan han skulle tie, når han fik en kommando. Hvordan han skulle stå – med benene let spredte, hænderne bag ryggen, som en der venter.
”Du er min nu,” sagde Adam midt på eftermiddagen, mens han spændte et diskret halsbånd om Jespers hals – sort læder, uden lås, men med ét enkelt sølvøje foran. ”Og i aften går vi i klubben. Som det vi er.”
Jesper nikkede. Halsbåndet føltes som en krone. En ydmyg én – men en han bar med stolthed.
?
De ankom til klubben lidt før midnat. Jesper i en enkel, sort net-overdel, uden noget under – så pikken vuggede halvhård mellem lårene, fri og synlig. Adam i sort læder, bar overkrop, armene tatoveret, bæltet kraftigt, støvlerne blanke. Hans blik: urokkeligt.
De trådte ind. Sammen.
Og folk så det.
Blikke gled hen over dem, som bølger over skind. Ikke kun på grund af deres kroppe, men på grund af dynamikken. Jesper gik halvandet skridt bag Adam. Stolt, men underdanig. Og de andre så det. De kendte det. Og ønskede det.
Et par kom hen og hilste. En kvinde i latex, en høj mand med halsbånd. De nikkede anerkendende. ”Smukt bånd I har,” sagde kvinden. Adam lagde hånden om Jespers nakke og trykkede den let.
”Han er villig. Og klar til at blive opdraget.”
Jesper blev varm. Ikke flov. Ikke genert. Men tændt. Set.
Adam førte ham videre ind. De gik ikke i baren. Ikke i loungen. Men bagud. Til opdragelsesrummet – et sted for dominans og underkastelse. Her var kryds, bænke, kæder, remme. En anden verden. En skole for kroppen.
Adam stoppede og pegede på gulvet foran en lav bænk.
”Ned. Knæl.”
Jesper gjorde det. Øjeblikkeligt.
Adam lod hånden glide hen over hans hoved. Så tog han ordet – højt, tydeligt, så flere omkring kunne høre det:
”Jesper er min nu. Han har bedt om smerte. Om opdragelse. Om udvikling. Og i aften skal han mærke, hvad det betyder.”
Et par andre par stoppede op og betragtede dem. Ikke med sult, men med respekt.
Adam bandt Jespers hænder bag ryggen, lod ham stå i positur, mens han hentede redskaber. En flogger. En knebel. Og en blindfold.
Jesper sank. Han kunne mærke blikkene. Føle opmærksomheden. Men vigtigst: Han kunne mærke Adams tilstedeværelse. Som et kraftfelt omkring sig.
Så begyndte opdragelsen.
Jesper knælede stille på gulvet, mens Adam forberedte sig. Læderet fra hans halsbånd føltes varmt mod huden, og hans nøgne pik dunkede roligt mellem lårene. Han kunne mærke blikkene fra de få andre i rummet – ikke dømmende, ikke grådige, men tilstedeværende. Vidner. Og det tændte ham voldsomt.
Adam kom tilbage og stillede sig bag ham. Uden et ord lagde han hænderne om Jespers hoved og bandt blindfoldet fast. Mørket lukkede sig som et tæppe. Jesper gispede svagt – ikke af frygt, men af lyst. Det gjorde det hele mere intenst.
Så kom kneblen – en sort silikonekugle mellem hans læber. Adam spændte den fast, og Jesper tog imod den uden modstand. Hans vejrtrækning blev straks dybere, langsommere. Kroppen begyndte at forstå: Nu er jeg helt i hans hænder.
”Lyt,” sagde Adam, tæt på hans øre. ”Du har bedt om opdragelse. Jeg gør det for din skyld. For vores. Fordi du skal lære dig selv at kende. Helt.”
Jesper nikkede, langsomt, sårbart. Og så begyndte det.
Først floggeren – brede, bløde slag, som ikke gjorde ondt, men fik huden til at brænde, til at vågne. Ryg, skuldre, baller. En rytme, en puls. Jesper kneb øjnene sammen bag blindfoldet og stønnede lavt bag kneblen. Lydene blev dæmpet, men følelsen… følelsen var skærpet.
Så skiftede Adam redskab. Paddle.
Klask.
Det første slag fik Jesper til at ryste. Et dybt, fladt slag over ballerne – med vægt. Huden var allerede varm, så slaget eksploderede i hans nervesystem. Han stønnede højt, en lyd så ægte at et par af de andre vendte sig mod dem og fulgte nøje med.
Adam ventede. Gav ham tid til at mærke slaget. Så et til. Hårdere. Mere præcist.
”Du tager godt imod,” sagde han lavt, roligt. ”Du bliver min perfekte dreng.”
Jesper stønnede igen. Ryggen spændt. Pikken stiv. Han ville mere.
Adam gav ham det. Syv slag i alt – gradvist hårdere. Han talte dem lavt ved hvert slag. ”Tre… fire… fem…” Og Jesper nikkede, små bevægelser bag blindheden og kneblen. Hans krop blev forvandlet. Fra en mand til en genstand for begær, for styring, for formning.
Så trak Adam ham op og lod ham læne sig ind over den lave bænk. Jesper blev bundet igen – håndled til ben, så han var bøjet forover, røven højt, hullet blottet. Og det var dér, Adam slap al tvivl.
Han tog en kold glidecreme og lod den løbe ned mellem Jespers baller. Så to fingre – glatte, krævende – der gled ind og begyndte at åbne ham. Langsomt, men uden tøven. Jesper gispede. Kroppen åbnede sig igen, sultent. Han var forberedt. Brugt før. Men nu blev han offentligt brugt.
Og så: Adam pressede pluggen ind. Ikke den samme som i går. Større. Længere. Stram.
Jesper råbte mod kneblen. Hans krop rystede. Men han tog imod det. Han tog imod ham.
Pluggen blev siddende. Og mens Jesper trak vejret dybt, begyndte Adam igen at slå. Nu med hånden. Direkte på pluggen. På de røde baller. På huden, der var hans lærred.
Klask. Klask. Klask.
Jesper var væk nu. Et skib i storm. Hans hul spændte, dunkede. Hans pik begyndte at sprøjte – uden berøring, kun af smerte og kontrol og ydmyghed.
Det første sprøjt ramte gulvet under ham. Spermen kom i ryk, varm og voldsom, og kroppen blev slap – lettet, fyldt med taknemmelighed og total overgivelse.
Adam ventede. Rørte ikke ved ham. Blev bare stående, stolt, rolig.
Et øjeblik efter løsrev han kneblen og blindfoldet og tog pluggen ud med en langsom, blid bevægelse. Jesper gispede som om han vågnede fra en dyb trance.
Adam tog hans ansigt i hænderne og sagde:
”Du var perfekt. Og du bliver endnu bedre.”
Jesper nikkede. Der var tårer i hans øjne. Ikke af smerte. Men af frihed. Og fordi han nu vidste én ting med sikkerhed:
Han var ejet. Og elskede det.
Jesper vågnede på gulvet ved siden af Adams seng.
Ikke fordi han var blevet smidt ud – tværtimod. Det var hans plads. Hans seng, som Adam havde sagt aftenen før, var hvor Adam bestemte, han skulle sove. Og denne nat havde det været på en blød måtte, nøgen, med hænderne bundet løst foran sig og halsbåndet stadig spændt.
Han havde elsket det.
Da Adam stod op, sagde han ikke godmorgen. Han sagde:
”I dag begynder din næste fase.”
Jesper mærkede et sug i maven. Hans krop var øm, hans hul stadig lidt strakt, men hans pik reagerede alligevel med en dunken mod låret.
Adam satte sig på sengekanten og betragtede ham.
”Du har vist mig, at du kan tage smerte. At du kan tage mig. At du vil mig.” Han holdt pause. ”Nu skal du vise, at du kan give slip på noget dybere.”
Jesper så op. Ordene var sagte, men bar vægt. ”Hvad mener du?” hviskede han.
”Du skal trænes til at blive min ejendom – ikke kun i leg, men i sind. Du skal være stolt af det. Ikke bare i klubben. Men i din kerne. Og når jeg beder dig give din krop til andre, vil du gøre det. For mig.”
Jesper kunne mærke sit åndedræt ændre sig. Noget i ham stivnede – og så smeltede. Tanken om at blive delt. At blive overladt. At give sig hen, ikke til fremmede, men til Adams vilje – også når det involverede andre.
Han nikkede langsomt. ”Hvis det er det, du vil… så vil jeg lære det.”
Adam smilede.
”Godt. Så begynder vi.”
?
Træningen blev anderledes end Jesper havde forestillet sig.
Det handlede ikke kun om sex. Det handlede om adfærd. Om disciplin. Om kropsbevidsthed og sprog. Hvordan han skulle stå, tie, spørge om tilladelse. Hvordan han skulle bære sit halsbånd som et synligt tegn på sin status.
Adam lod ham gå nøgen rundt i lejligheden hele dagen, med plug i, små opgaver og kommandoer. Ingen orgasmer. Ingen lettelse. Kun kontrol. Og i alt, et spørgsmål: Hvor meget kunne han give?
Om aftenen satte Adam ham foran spejlet. Jesper sad på knæ, hænderne på lårene, blikket rettet ned.
”Se dig selv,” sagde Adam.
Jesper løftede blikket. Så kroppen. Halsbåndet. Pluggen. Den stive pik. De røde mærker på røven. Og noget mere: Ro. Glød. Identitet.
”Du er ved at blive formet,” sagde Adam. ”Du er ved at blive min.”
Jesper nikkede. Øjnene fugtige.
”Og i morgen,” sagde Adam, stille, ”skal du møde én, som måske får lov at bruge dig. Med mig til stede. Ikke for at tage dig fra mig. Men for at vise dig, hvor meget du allerede tilhører.”
Jespers krop reagerede med en sitren, som gik fra brystet til hulen mellem benene. En frygt. En lyst. Et ja.
Jesper stod nøgen, med halsbåndet stramt om halsen, pluggen trykkende i ham, og Adam ved sin side. Lejlighedens mørke var dæmpet af enkelte stearinlys, og en varm duft af læder og røg fyldte luften.
Adam førte Jesper til døren. Udenfor ventede en mand, høj og muskuløs, klædt i sort læder og med et blik, der både var vurderende og nysgerrigt.
”Jesper,” sagde Adam roligt, ”det her er Marcus. Han vil i aften bruge dig under mit opsyn. Er du klar?”
Jesper mærkede adrenalinet skyde i kroppen. Frygt og lyst flød sammen i en boblende strøm.
”Ja,” svarede han stille, men med fasthed.
Marcus trådte ind og hilste kort. Hans hænder strøg blidt over Jespers skuldre og ned over hans arme, inden han greb fat i læderremmene, der holdt Jespers håndled.
Adam stod bagved, hans blik fast og ufravigeligt. Han lod Jesper vide, at han havde kontrollen – men lod Marcus udfolde sin dominans.
Marcus begyndte langsomt: han lagde et blidt pres på Jespers ryg, fik ham til at bøje sig fremad mod bordet. Så kom floggerens bløde slag, præcise og rytmiske, mens Marcus tålmodigt guidede Jesper gennem bevægelser og positioner.
Jesper mærkede sin krop åbne sig under de nye hænder, samtidig med at Adams blikke fyldte ham med tryghed og ejerskab.
Da floggeren blev byttet ud med en paddle, og Marcus begyndte at straffe Jespers baller, lukkede Jesper øjnene bag blindfoldet. Han hørte Adams stemme i sit øre, blød, men bestemt:
”Tag imod. Du er min.”
Det var alt Jesper behøvede for at give sig fuldstændigt hen.
Timens leg sluttede med, at Marcus lod Jesper ligge på bordet, stadig bundet og åben, mens Adam tog ham tilbage – langsomt, med kærlighed og styrke – og genvandt sin plads som ejer.
Jesper lå udmattet, tilfreds, med mærker både på kroppen og i sjælen.
Han var stadig Adams. Og nu også hans at dele.
Jesper lå alene i sengen, stadig med det sorte læderhalsbånd omkring halsen, let fugtig af sved og duftende af Adams hud. Kroppen summede af ømhed og ophidselse, hans hud var prikkende følsom efter slagene og berøringerne. Hans hjerte bankede roligt, men stærkt. Det føltes, som om noget dybt inde var blevet åbnet — en dør til et rum, han havde båret på uden at kende dets form.
Tankerne flød. Frygten havde været der. Frygten for at miste kontrollen, for at blive brugt af en anden. Men nu, hvor det var overstået, var det en skrøbelig, men ægte følelse af frihed, der fyldte ham. Frihed i overgivelsen. I at lade sig forme, styre, elske.
Han tænkte på Adam — hans styrke, hans blidhed bag dominansen, hans ubetingede krav og beskyttelse. Og på Marcus — en fremmed, ja, men også en del af den verden, Jesper nu var begyndt at træde ind i med åbne øjne og åbent sind.
Jesper smilede for sig selv. Han var ikke længere bare en nysgerrig mand i en klub. Han var Adams ejendom, hans stolthed, hans begær. Og det var begyndelsen på noget nyt, noget større end ham selv.
?
Solen sneg sig ind gennem gardinerne, blød og varm. Jesper vågnede langsomt, stadig med en dyb ro i kroppen. Han vendte sig mod Adam, der lå tæt ind til ham, og mærkede, at det ikke bare var leg eller lyst, der bandt dem sammen. Det var tillid. Et løfte om ærlighed, om respekt, om at møde hinanden i både smerte og nydelse.
Jesper lagde armen om Adam, trak ham nærmere, og hviskede:
”Tak… fordi du ser mig. For at tage mig hele vejen.”
Adam smilede træt, men inderligt. ”Det er kun begyndelsen,” sagde han.
De lå tæt sammen, og i stilheden voksede deres bånd. Et bånd af dominans og overgivelse, af smerte og kærlighed, der allerede havde ændret dem begge.
Jesper vidste, at han var hjemme nu. Ikke i et sted, men i en tilstand. En identitet. Et liv, hvor han kunne give sig hen og samtidig blive set, elsket og forstået.
Og det var det vildeste eventyr, han nogensinde havde drømt om.
Epilog
Måneden var gået siden den nat, hvor Jesper første gang havde overgivet sig fuldstændigt til Adam og deres fælles verden. Måneden havde været en rejse i opdagelse, forandring og tilgivelse – både over for sig selv og hinanden.
Jesper sad i Adams sofa, iført det sorte læderhalsbånd, der nu føltes som en naturlig del af ham, en del af hans identitet. Hans blik var roligt, men intenst, når han så på Adam, der sad overfor ham med en kop stærk kaffe.
”Hvordan har du det?” spurgte Adam.
Jesper smilede stille. ”Fuldstændig anderledes. Bedre. Som om jeg endelig har fundet en del af mig, jeg ikke vidste, jeg manglede.”
Adam nikkede og rakte hånden frem. Jesper tog den, og deres fingre flettede sig sammen.
”Det her,” sagde Adam, ”er mere end en leg. Det er en forbindelse. En tillid, der kræver styrke. Og mod. Du har begge dele.”
Jesper trak vejret dybt og lod sig fylde af den varme, der strømmede fra Adams blik og hans hånds tryghed.
”Jeg ved ikke, hvor det ender,” sagde Jesper. ”Men jeg ved, at jeg vil gå den her vej – med dig.”
Adam smilede, et blidt og næsten ømt smil, der smeltede alle barrierer.
”Så går vi den sammen. Mellem lys og skygge.”
?
Og sådan lever Jesper og Adam nu – i en verden, hvor smerte og nydelse smelter sammen, og hvor kærlighed findes i både styrke og overgivelse.
Erotiske noveller skrevet af Kokkedal2980