”Nåh men så smutter jeg”, sagde jeg og kyssede konen og ungerne farvel. Vi bor i Nordjylland, men jeg har ofte møder i København og Malmø. Som regel planlægger jeg det så jeg kører om søndagen og har alle møderne lagt sammen om mandagen. På den måde er der ingen stress og unødig spildtid.
Jeg gled ud ad indkørslen og satte kursen sydover. Det var en dejlig sensommerdag hvor solen hang lavt og badede landskabet i et gyldent skær. Det var varmt og jeg kørte med ruderne rullet en anelse ned i begge sider. Der var noget varmt, hyggeligt og stilfærdigt over dagen. Jeg nød kaffen, mens jeg listede nedad E45. Efter at have kørt den strækning så mange gange, fik jeg det indtryk, at vi var mange, som gjorde de samme ting på samme tid. Det var den samme ramponerede Kadett med anhænger, de samme 2 gule trækkere, den samme kunstfærdigt ombyggede Morris jeg så hele tiden. Der var vist noget tryghed over den tur, selvom det selvfølgeligt også var en "pain in the ass", men måske en form for terapi også.
Ved Ejerbavnehøj drejede jeg ind på Shell tanken. Hold da op for en trafik, det var rush hour. Jeg kikkede på uret, normalt kommer jeg et par timer før. Jeg fik tanket, hældt sprinklervæske på og betalt. Nu skulle jeg lige finde en parkeringsplads. Det blev helt ude i den bageste ende af p-pladsen. Nå, men vejret var godt, og jeg tog min kaffekop og gik mod cafeteriaet. Jeg plejede af fylde den op her, nogle gange får jeg også en ostemad, mens jeg kikker på aktiviteten på rastepladsen. I dag var der totalt kaos. Unger som sprang rundt efter at have været lukket inde i bilerne i flere timer, campingvogne fra udlandet på gennemrejse, familier med madkurve på vej mod det grønne areal ovenfor, teenagere fra busserne som diskuterede hvad der skulle købes og prisen, og alle backpackerne som forsøgte at få kørelejlighed. Nogle skulle videre til grænsen, mens andre skulle sættes af på næste tankstation. Den lange række af lastvogne stod som en parade fra en bilindustri og et omdrejningspunkt for "tommel" trafik.
Da jeg kikkede på dette virvar af familier, køretøjer, optagede bænke og slik spisende personer, fik jeg øje på en besynderlig skikkelse ovre ved lastvognene. De fleste på rastepladsen var sommerklædte med T-shirts, korte-bukser og små toppe, men den her, jeg ved ikke om det var en mand eller dame, var klædt i så vidt jeg kunne se, noget der mindede om ridestøvler, en lang jakke a la Marshall eller lejemorder fra en gammel western, og en trendy hat som gik ned over øjnene. Mens jeg gik, fulgte jeg vedkommende med øjnene, og så hvordan der blev gestikuleret og peget på kort ved de forskellige førerhuse. Ovre ved den grønne truck, med tulipanen på siden, så der ud til at være bid og skikkelsen forsvandt foran førerhuset og dukkede op på den anden side, hvor døren nu var åben. Med et meget kraftigt afsæt sprang den op og lukkede døren, hvorefter trucken satte i gang med et langt hæst vræl fra hornet og en sort sky af diesel.
Jeg fik fyldt min kaffekop. Jeg har købt en af dem med låg og stor hank som kan fyldes på tankene langs motorvejen. Det er en god løsning for at få både varmt, og for det meste også frisk kaffe på turen. Jeg sprang ostemadden over og listede ud mod bilen. Nu var hele pladsen næsten tom, og min bil stod alene ude i den anden ende. Tja sådan kan det gå, og det blev jeg også nødt til. Endelig fik jeg drejet nøglen og var på vej igen. Jeg kunne dog ikke slippe synet fra mit indre blik, af den der lange frakke. Gad vide hvad der gemte sig under den, og hvorfor denne besynderlige påklædning i det gode vejr.
Om ca. 40 kilometer kom Vejlefjordbroen, og lidt længere fremme ved Skærup så til venstre, så var jeg der næsten. Rent mentalt var jeg allerede fremme nu, selvom jeg ikke har kørt halvdelen endnu. Det er nogle af de pudsigheder, som hjernen driller en med, når man kører langt. Pludseligt kom der en trafik meddelse om at der var kaos på E20 over Fyn på grund af tæt trafik. Dahm.
Lige før Horsens N så jeg tulipanbilen holde inde i nødsporet og den lange frakke springe ud. I de få sekunder der gik inden jeg kom til stedet, fik min hjerne bearbejdet en hel masse. Rent instinktivt lod jeg farten gå af og holdt ind mod nødsporet og lod bilen ganske langsom trille fremad i sporet. Tulipanbilen forsvandt med sin sorte røgsky, og jeg var nu alene med "frakken". Inden jeg kom derop, låste jeg alle døre, og sikrede mig, at ruderne ikke var så langt nede, at det spektakulære væsen ikke kunne stikke hænderne ind. Da jeg var stoppet, bukkede frakken sig ned, og jeg så ind under hatten og lige ind i et par varme brune øjne. Hvis man har set et dådyr i øjnene, ved man, hvad jeg snakker om. Det var en pige, hun kikkede på mig, derefter rundt i hele bilen og så tilbage på mig igen. Jeg blev lidt usikker over den måde, hun undersøgte bilen på - var det optakten til et røveri eller hvad - jeg havde foden parat på speederen. Hun havde nok bemærket min usikkerhed og sagde "Jeg kikker altid rundt i bilen, for jeg vil ikke køre med hvem som helst, må jeg køre med?". Jeg blødte lidt op, og svarede med et grin, at jeg heller ikke tog hvem som helst med. Dørene blev låst op, og hun åbnede døren. Hun smed hatten ind på bagsædet, og et langt mørkt hår med bløde krøller faldt ned. Derefter vred hun sig ud af jakken i en lang roterende bevægelse og smed den ind også.
Jeg sad der og havde nær tabt kæben. For under jakken var der ganske rigtigt en slags ridestøvler, som gik til lidt under knæene, en kort nederdel af strækstof med lav talje og en råhvid sommertop, som hun klædte utroligt flot. På brystet havde hun et lille rundt modermærke. Det virkede nærmest som et blikfang, der sendte øjnene videre ned i toppen. Hun samlede benene ved døren, skød enden ind i sædet og trak benene samlet ind. Det er sjældent man ser en dansk pige, som kan stige ind og ud af en bil på den måde.
”Hvad”, sagde hun og kikkede mig ind i øjnene, på nøjagtig samme måde som børnene siger, når de føler sig overvåget.
”Øh ik´ noget, jeg blev bare overrasket” svarede jeg.
”Det er der så mange der gør, det er derfor jeg er klædt på den måde. Det sker tit at jeg kommer til at køre med nogen som synes jeg ligner en de kender, som f.ks. den der tulipanbil. Yeaahh my ass, jeg ligner nok en de har set i en våd drøm, men derfor behøver jeg ikke at være villig til det.”
Jeg blev helt paf - SÅDAN -.
”Skal vi videre”, spurgte hun og jeg lagde fra og satte kursen mod Lillebæltsbroen.
”Jeg hedder Peter og er på vej til Malmø for at lave noget forretning i morgen”, sagde jeg.
”Jeg hedder Pia og skal Odense, jeg læser biologi, men besøger min mor på et plejehjem i Skanderborg hver weekend. Det er derfor jeg blaffer, og som regel er det på samme tid" svarede hun og smilte et af de smil som gik lige ned i pegepinden. Det føltes som om vi havde kendt hinanden længe, og snakken begyndte at tage fart.
På et tidspunkt,hvor der er vejarbejde og vejen kun er tosporet, kommer vi op på siden af en sættevogn, og Pia spurgte mig:
”Hvad tror du de sidder og tænker på deroppe, når de kører hele dagen?”
”Det ved jeg ikke.”
”De sidder og kikker ned i blusen på pigerne og håber at få lidt bart kød at se!”
”Hvor ved du det fra?” spurgte jeg.
”Nu har jeg jo kørt med flere af dem, så tro mig.”
Jeg var lidt berørt over den frimodighed.
”Vil du være med til noget sjovt”, spurgte hun.
Jo det ville jeg jo gerne, turen er lang nok i forvejen.
”Må jeg låne din mobil?”
”Der står et mobilnummer på siden af den der truck”, svarede hun.
Jeg rakte mobilen over til hende, og hun kikkede ud ad vinduet mens hun tastede nummeret og slog mobilens højtaler til så jeg kunne følge med.
”Ja det er Speedy”, var der en der sagde.
”Hva´ så cowboy - kan du li´ hva´ du ser?” sagde Pia.
Der blev en lang pause hvorefter der blev svaret.
”Øh - hva´ - hvem der?”
”Jeg sidder hernede cowboy, du har lige siddet og kikket ned i min bluse, er det ikke rigtigt?”
Speedy gik nu ret tydeligt igennem. ”Jo, det er fan´me nogle gode nødder du har”.
Pia var ikke helt tabt bag en "sættevogn" og svarede:
”Hvis du lærte at tale pænt, så kunne det være, at der vankede noget mere på den dumme”.
Av for den, tænkte jeg, så er det ligesom sat på plads.
”Men vi kan jo lege en leg”, sagde Pia. ”Du sidder deroppe og jeg sidder hernede” svarede Pia mens hun lod pegefingeren glide hen over læberne og forsvinde ind i munden mens hun suttede på den.
”Det er vel det som hedder sikker sex”.
”Tja, ok”, svarede Speedy.
Jeg var ikke ret sikker på, jeg forstod hvad der foregik, men hva´, man er vel med på lidt af hvert. Pia lagde sædet lidt længere ned, så hele hendes krop var synlig fra førerhuset. Hun begyndte at bevæge hænderne op og ned over hele kroppen, sådan ligesom når man ser et stripshow, dog havde hun tøj på og lå ned, men hvor var det fantastisk, faktisk en trussel for trafiksikkerheden.
”Umm - jah - dejligt - nu trænger jeg til at komme hjem til konen og gi´ hende en omgang”, var de ord der kom tilbage gennem telefonen.
Det virkede, som om hun lukkede alt ude og koncentrerede sig om sig selv. Det var jeg glad for, da mine bukser efterhånden også begyndte at være for stramme. Hendes ene pegefinger gled op ad den modsatte arm, stoppe ved armudskæringen, gled ind under stoffet og bevægede sig ned igen. Da den ramte brystvorten, fik den hjælp af tommelfingeren, og sammen begyndte de at massere inde under stoffet. Lidt efter slap de taget, og pegefingeren kom kørende rundt om brystet uden på toppen og lavede spiralbevægelse, som stoppede, da vorten var tydeligt aftegnet gennem det tynde stof. Det andet bryst skulle ikke snydes og fik samme tur. Jeg synes, at luften i bilen begyndte at blive en anelse tæt og anspændt.
”Leger du med dig selv cowboy?”, råbte Pia i telefonen.
Der blev stille, som når man griber et barn i at stjæle fra kagedåsen.
”Svar dog cowboy”.
”Øh…” - lang pause ”ja”.
”Det var godt, ellers er det jo helt forgæves, ikk´?” svarede Pia.
Nu lod hun pegefingrene følge siden ned mod nederdelen. Midt på hoften stoppede hun og trak dem opad. På vejen opad tog hun fat i toppen og trak den med op. Jeg sad og koncentrerede mig om at køre bil på forsvarlig vis, og så sad hun bare der og blottede sine ynder. Pege- og tommelfinger på begge hænder fik fat i vorterne og gav dem en tur som fik dem til at rejse sig faretruende. Hænderne samlede sig om brysterne og begyndte en meget eksotisk massage. Hvornår mon jeg springer…… tænkte jeg og kunne ikke holde øjnene fra sædet ved siden af. Langfingrene startede oppe på brystet og gled søgende nedad. På vejen ramte de vorterne som de cirkulerede rundt om og fortsatte mod navlen, hvor de samledes. Videre gik det mod taljen, og da stoffet blev ramt, delte de sig og gik ud mod siden. Her fortsatte den ned over hofterne, gled ind mod midten og ned over inderlårene og ned til knæene. På vejen tilbage trak de den tynde nederdel med op. Pia løftede enden, så stoffet kunne bevæge sig ubesværet med op. Hun blottede blonderne indenunder, og fingrene begyndte en undersøgelse af skatkammeret. Langsomt og drillende løb pegefingrene ind i hvert ben og fulgte formen mellem lårene. Pia spredte benene lidt mere, så jeg og cowboyen fik en bedre udsigt. Hun var vist i sin egen verden og var i hvert fald ubekymret over tilskuerne. Efter lidt tid løftede hun enden og trak trusserne ned i en langsom glidende bevægelse. Nu lå hun der i passagersædet fuldstændig åben og med let spredte ben. Meget selvbevidst og erfaren begyndte hendes fingre at tilfredsstille kroppens krav.
Når vi har udenlandske forretningsforbindelser med til "voksenteater", så har jeg tit følt at vi ikke fik noget for pengene, selvom de gør det samme, som Pia gjorde nu. Hun gjorde det bare, fordi hun havde lyst. Hvis man kunne sælge det, jeg ser nu, så blev jeg både millionær og en vellidt mand. Men sorry, det her er kun for mig og cowboyen.
Pegefingeren gled frem og tilbage langs lysthulen. En gang imellem gled den indenfor for ligesom at inspirere. Lidt efter gled den op mod "kontakten" til det hele og begyndte at tænde for Pia. Hendes vejrtrækning blev tungere og tungere, samtidig med at hendes krop blev mere og mere urolig. Pludselig spændte hendes krop i en lang bue, åndedrættet gik fuldstændig amok, og hun brummede en lyd der var bygget op gennem lang tid og havde været på vej gennem hele kroppen. Hun faldt tilbage i sædet, kikkede på mig og smilte med hele kroppen.
”Hva ‘så cowboy - hva´ ku´ du tænke dig, hvis du havde været her?” spurgte Pia pludselig, ja sådan fuldstændig som om, at det hele bare var en leg.
”Du sku´ bare ha´ lov til at smage den”, svarede Speedy.
Jeg synes måske at det var en lidt upassende måde at sige tingene på i øjeblikket. Men Pia var ret hurtig.
”Hov hov tal pænt. Du er godt nok oppe at køre, hva´?”
Der kom kun nogle grynt tilbage fra telefonen.
”Er du med på legen”, spurgte Pia, og kikkede mig dybt i øjnene med et af de blikke som varer en evighed og hvor resten er ligegyldig.
”Jaaa det er jeg vel”, svarede jeg lidt nervøst, da jeg ikke var helt på højde med hendes tankegang.
”Er du der cowboy?”
”Ja”, svarede han.
”Træk ud ind foran ham og sæt farten ned”, sagde Pia til mig, og til chaufføren sagde hun. ”Hvad kan du se af føreren, cowboy?”
”Jeg kan se skulderen og nedefter”, svarede Speedy.
”Det er også nok”, sagde Pia.
”Se her hvad du går glip af cowboy”, sagde Pia nærmest frydefuldt i telefonen.
Hun lagde en hånd på mit højre inderlår og begyndte at massere det. Først var det med hele hånden, senere blev det pegefingeren som kørte rundt på inderlåret og langsomt trak sig opad. Jeg var lidt pinlig berørt over at hun skulle møde "lille Peter" som var ved at springe bukserne af bar begejstring. Langsomt, for langsomt, synes jeg, gled hendes fingre opad. De ramte bulen og hun sagde i telefonen
”Er du klar cowboy?”
Jeg kunne høre at den anden ende var lige så klar som jeg var. Fingrene fandt lynlåsen, oh My God, jeg er gift og ikke vant til denne her behandling af fremmede yngre damer. Langsomt blev lynlåsen trukket ned, og fingrene gled indenfor. Hold da op hvor var det dejligt at fornemme erfarne finger og så på ens kæreste eje. De fandt hullet og gled indenfor. Hendes fingre var varme og bløde, og jeg var klar. Med lidt besvær fik hun trukket fyren ud så den nu stod frit op i luften, kun støttet af hendes bløde fingre. Langsomt lukkede hånden om skaftet, og begyndte at bevæge sig i fuld længde. Det var noget hun kunne.
”Hva´ så cowboy, kikker du med?”
Fra telefonen kunne vi høre et "Åååhh nej, oh shit, åh nej".
Pia svarede – ”Bare rolig du kan få pletfjerner på tanken ved Kildebjerg”, og så grinede hun, som om det hele bare var et skuespil.
Jeg blev påvirket og var pludselig ikke så opsat som før.
Pia kikkede mig i øjnene, hun havde måske opdaget, at jeg "trak" mig lidt.
”Du skal da ikke snydes”, og hun bukkede sig fremover mod min gearstang. Hendes mund kom tættere og tættere på. Jeg kunne fornemme hendes varme ånde da hun lukkede munden omkring mig. Langsomt og drillede brugte hun tungen inde i munden. Jeg mærkede, hvordan hun fik mig op i stiveste tilstand. Nu kom hånden til hjælp. Mens hun bevægede hånden i en meget taktfast rytme, supplerede munden med varme og væde. Der gik ikke mange minutter, før jeg forsøgte at få hendes hovedet væk, men hun havde "bidt sig fast" og kombinationen af varme og håndarbejde sendte bølgerne gennem min krop. De forplantede sig i underlivet og sendte yderligere bølger af sammensparet energi mod hendes mund. Da hun ikke ville flytte sig frivilligt, gjorde jeg ingen anstrengelser andet end at lade orgasmen rulle. Mine indre væsker flød over og lige ind i hendes mund. Mens hun holdt øjnene stift rettet mod mine, tog hun hver en dråbe jeg havde. Langt om længe lod hun tungen afslutte arbejdet og slap mig. Mens hun smilede til mig, sagde hun "Der fik vi ham". Ja tak, det skal jeg love for, og du fik vist også mig, tænkte jeg mens vi samlede os sammen og lidt efter drejede vi af ved afkørsel 50 - Odense C.
Vi tog afsked med hinanden på tanken lige ved ringvejen.
Da hun lukkede døren, sagde hun – ”Samme tid næste uge!”
Det sidste jeg så, var at "frakken" forsvandt ud i aftensolen, og jeg sad tilbage og måtte lige knibe mig selv i armen. Jo den var god nok, det var mig og jeg var vågen.
Erotiske noveller skrevet af MøllenHistorien er rettet af Møllen