Jeg stod i direktionskontoret i et af de store, spejlblanke glaspalæer på Aarhus Ø og kiggede ud over den funklende bugt.
Lokalet lå på syvende sal. Morgenlyset ramte bugten i skarpe, blændende glimt, og de tunge skibe bevægede sig langsomt gennem havnen, som om tiden stod stille. Specielt lagde jeg mærke til et stort, lyseblåt containerskib med det syvstjernede flag fra Maersk. Det var her, jeg for mange år siden havde haft min pragtfulde elevtid som revisor. Mantraet fra Maersk, ”Rettidig omhu”, havde hængt ved lige siden, og det var de vise ord, jeg stadig levede og åndede efter.
Telefoner, bunker af mødeindkaldelser og vigtige beslutninger lå og ventede på at blive behandlet. Om få minutter ville døren gå op, og endnu et altafgørende strategimøde ville begynde – denne gang om en ny femårsplan med svimlende milliardinvesteringer i den branche, vi i dag var en del af.
Jeg var 52 år og CEO for 4 P Estate Holding.
Virksomheden omsatte årligt for trecifrede millionbeløb inden for udlejning af eksklusive lejeboliger, moderne kontorejendomme og store industrilejemål i Danmarks største byer. Alt var knivskarpt struktureret, og alt kørte topprofessionelt. Vi var omgivet af de skarpeste hjerner, og intet blev overladt til tilfældighederne.
Vort imperium var dog startet på noget så simpelt som en protest. En protest mod en urimelig huslejeforhøjelse. Dengang var jeg bare en almindelig revisor, der boede til leje i en klassisk etageejendom. Charlotte og jeg havde begge deltaget i det skæbnesvangre beboermøde, da ejendommens nye ejer varslede drastiske stigninger.
Dèt, der begyndte som en hård konfrontation mellem lejere og udlejer, udviklede sig langsomt til en intens dialog, som tog en uventet drejning og endte dér, hvor vi var i dag.
Udlejeren, Irina, og hendes nære veninde, Natalia, stod pludselig i en situation, de slet ikke kunne overskue. Uden deres viden havde de arvet enorme værdier i form af ejendomme og jord, men de anede intet om den nådesløse verden, de nu befandt sig midt i. Irina var pludseligt blevet enke, og Natalias mand var forsvundet som dug for solen samme dag, som Irinas mand gik bort.
To kvinder, der fra den ene dag til den anden var blevet kastet ud i et finansielt spil, de aldrig havde lært at mestre.
I begyndelsen sad vi på hver sin side af bordet; men særlige interesser og hemmelige gnister førte os sammen, så vi i dag sidder på den helt rigtige side. Irina og Natalia greb hurtigt tøjlerne som kompetente CFO’er, mens Charlotte – der blot startede som en ung beboer – tog en uddannelse på CBS og i dag styrede virksomheden som CMO med ansvar for brand og relationer.
Jeg selv endte i rollen som CEO. På bare tolv år voksede det hele fra et enkelt beboermøde til en mastodont med en årlig omsætning på flere hundrede millioner.
Charlotte var i dag 35 år. Irina og Natalia begge 54.
Jeg vendte mig fra det store vindue, da jeg hørte raske skridt ude på gangen. Om et sekund ville Charlotte, Irina og Natalia samt et par andre betroede medarbejdere træde ind i lokalet; men lad os spole tiden tilbage og se på, hvordan det hele startede…
Jeg havde boet i den samme private udlejningsejendom i nitten år – en charmerende bygning med tredive rummelige lejligheder. Stemningen blandt beboerne var hjertevarm, og huslejen rimelig; men så gik den gamle ejer bort, og hans enke overtog bygningen. Det blev startskuddet til en drastisk forandring. Med en ny ejer, en stram revisor og en aggressiv advokat blev alt vendt på hovedet.
Huslejen skød i vejret, og usikkerheden bredte sig som ringe i vandet.
For at stå imod dannede vi en beboerforening, og da den næste varsling tikkede ind, blev det besluttet at holde et fællesmøde i min lejlighed, da jeg boede alene og havde god plads.
Otte modne ægtepar dukkede op; men sidst i flokken kom et ungt par, der straks skilte sig ud. Pigen, Charlotte, var først i tyverne. Hun udstrålede en rå, legesyg selvtillid og havde et kropssprog, der ikke var til at tage fejl af. Langt, flammende rødt hår, vilde krøller og en figur, der fik pulsen til at stige.
Hun satte sig lige overfor mig, plantede frækt begge fødder på kanten af sofabordet og spredte benene en anelse, så jeg kunne se hendes behårede fisse og bar trussernes fravær som et stolt emblem. Hun sendte mig et lumsk, indforstået smil og kørte tungen frækt mellem læberne, hver gang vore blikke mødtes.
Da vi skulle udpege forhandlere, stemte alle på mig, og da der skulle vælges en medforhandler, rejste Charlotte sig og meldte sig frivilligt under stor applaus. Aftalen faldt på plads. Hun skulle komme til mig den følgende mandag aften, så vi kunne forberede os.
Da de gik, stod jeg i døren og tog afsked med de fremmødte. Charlotte og hendes sambo var de sidste, der gik. På vej ud ad døren slog Charlotte armene om min hals og hviskede lavmælt med en varm og pirrende stemme i øret: ”Jeg er vild med mænd, der kunne være min far. Glæd dig, for jeg er allerede tændt.”
Hendes sambo stod bare og smilede og rystede på hovedet; mens hun kyssede mig ivrigt på hals og kind.
Ved vort første officielle møde indrømmede Charlotte grinende, at hun intet anede om forhandlingsteknik. Hun foreslog frækt, at hun kunne sidde tæt på mig og lære det grundlæggende, hvis bare hun fik lidt kærlig belønning undervejs.
”Lidt kærtegn på lår og numse, når jeg har været en god pige, vil da være skønt” hviskede hun og tilføjede med et glimt i øjet: ”...og hvis jeg ikke hører efter, må du godt straffe mig med hård hånd.”
”Men hvad siger ham du bor sammen med, hvis jeg gør sådan noget?” spurgte jeg nysgerrigt.
Hun slog nakken tilbage og lo højt: ”Det er min bror! Vi bor sammen for at få studierne til at hænge økonomisk sammen.”
Duften af hendes parfume og hendes uregerlige energi gjorde det umuligt at bevare roen. Mens jeg forklarede forhandlingernes ædle kunst, gled min hånd diskret op under hendes korte kjole. Hendes hud var silkeblød, og hendes lår rystede af den opsparede lyst.
Pludselig rejste hun sig og lænede sig over skrivebordet, så hendes svulmende bryster og varme mave hvilede tungt mod papirstakkene. Min hånd fik for alvor travlt. Mine fingre gled uimodståeligt op mellem hendes ben. Jeg mødte en flodbølge af varme, klistrede safter. Hendes køn var blødt og pulserende. Da min pegefinger masserede hendes klit, udstødte hun et højt, dybt gisp.
Jo mere jeg masserede, jo mere voksede den. Til sidst var den hård som en sten og musklerne i fissen klemte sig mere og mere sammen om min tommelfinger, som jeg havde listet op i den.
“Hvor længe har du tænkt dig bare at pirre mig sådan? Skal du ikke snart besøge min hæsblæsende, varme fisse med dét, den store bule i dine bukser gemmer? For nu kan jeg snart ikke holde til mere, sådan som de lækre safter flyder ned ad mine lår og laver pletter på dit slidte parketgulv!” gispede hun stakåndet; mens hun i et snuptag krængede kjolen af.
”Du er vist også trængende” sagde hun og greb om bulen i mine bukser med den ene hånd; mens hun med den anden hånd begyndte at knappe dem op, og med ét var jeg også nøgen.
Jeg har set mange uimodståelige kvindekroppe; men den, der tilhørte Charlotte, var simpelthen et mesterværk. Den var perfekt formet, som om den var skabt af en kunstner. Ikke et eneste sted kunne man sætte en finger og sige, at der var noget forkert. Hendes lækre, fyldige bagdel og hendes store bryster var helt ekstraordinære. Og hendes lange, røde krøller så bare perfekte og indbydende ud.
Hold da op, hvilken vild, pirrende og fræk kvinde, jeg havde fået serveret!
Det var simpelthen helt perfekt, at vi havde fået ny ejer, eller at en ældre dame, som havde skiftet revisor og advokat, havde skabt os alle de her problemer. For det var dét, der havde givet mig denne uimodståelige unge kvinde, som konstant var skrubhamrende liderlig.
Det føltes som at vinde i Lotto, bare på den mest spændende måde.
Jeg bøjede hendes krop frem over skrivebordet og greb fat om hendes røde lokker med venstre hånd, så jeg kunne trække hendes hoved bagover.
Efter 2-3 slag på hver balde, begynde jeg langsomt at støde mit violette agern ind i hendes dunkende fisse, som var så våd, varm og fugtig. Jeg skubbede min pik helt i bund og stak så min højre hånd ned mellem hendes ben og begyndte igen at tirre hendes klit. Den var hård som en sten.
Da min pik var helt i bund, holdt jeg den bare stille og fortsatte med at gnubbe hendes klit.
Charlotte vred sig som en ål.
”Knep mig, knep mig for fanden” skreg hun, men jeg holdt bare min pik i ro.
Hendes fisse krampede sig om min pik, og med ét kom hun i et langt brøl.
Jeg trak hendes hoved endnu mere bagover, gav hende nogle ny slag på hendes balder og begyndte så igen at gnubbe klitten. Denne gang bevægede jeg min pik meget forsigtigt og langsomt frem og tilbage i fissen, så jeg tirrede hendes g-punkt max. Igen begyndte hun at vride sig. Denne gang kom der også svedperler på hendes ryg, og så kunne jeg heller ikke længere holde mine drifter tilbage; men måtte overgive mig fuldt ud og kom til sidst dybt oppe i hendes varme indre, og hendes fisse krampede igen om min pik.
Vi holdt tre møder mere inden den første forhandling. Midt i vort sidste ”møde” ringede telefonen. Det var advokaten. Han ville have, at vi rykkede mødet tre dage frem. Det kunne jeg under ingen omstændigheder acceptere, så det endte med, at det kun blev to dage før.
Charlotte og jeg var blevet lidt distraheret, så vi fuldførte ikke vort ”møde”.
”Hvorfor gør han sådan noget” spurte hun.
”Jo, ser du. Det er helt normalt. Han prøver, om han kan få sin vilje igennem før første møde. Så ved han ligesom, hvordan han kan manipulere os. Det sker ofte” forklarede jeg. ”Nu ved han, at vi også har standpunkter, så nu skal han til at lægge sin taktik om."
Vi var på vej til det første møde med ejeren, hendes advokat og revisor, da Charlotte fortalte om en onkel, hun havde haft.
”Hans udseende mindede om dit” sagde hun med et skævt smil. ”Det var ham, der har sat mig i brand, fordi jeg under en sommerferie, da jeg var seksten år, havde haft fingrene for langt nede i hans tegnebog og fjernet et par hundredkronesedler, som jeg skulle bruge på McDonalds, men da jeg kom hjem, så var der bare fest i gaden. Han var stiktosset og råbte, at jeg fandeme ikke skulle stjæle fra ham. Jeg spurgte ham, hvem jeg så skulle stjæle fra, når det kun var ham, der havde penge. Jeg havde jo brugt dem, jeg havde. Jeg har aldrig i mit liv troet, han kunne reagere så hurtigt; men vupti, så hev han fat i mig, og i ét tag rev han mine bukser og trusser af mig, vendte mig om og gav mig sådan en endefuld i min bare ende, så jeg skreg og hylede; men så opdagede jeg, at jeg ikke var bange og heller ikke havde ondt. Nej, jeg blev bare skrubliderlig. Jeg skreg og bad ham om at kneppe mig. Så fik jeg først rigtigt smæk. Jeg siger dig, at han slog mig, og jeg måtte ligge syg i fem dage, før jeg rejste hjem; men kneppe mig, nej, det ville han ikke. Jeg måtte nøjes med at lege med mig selv hvis du forstår."
Vi nåede til adressen, som vi havde fået anvist.
Var jeg ikke blevet paf og chokeret over Charlotte og hendes ungdommelige friskhed og alligevel liderlige opførsel, så fik jeg et endnu større chok kort tid efter.
Vi kom ind i et lokale, hvor revisoren og advokaten sad. Det var begge et par slipsedrenge på omkring de tredive. De lignede begge et par unge stræberdrenge, som hurtigst muligt skulle have gjort karriere.
Få minutter efter kom en kvinde ind i lokalet. Hun havde en iPhone i den ene hånd, som hun gik og læste et eller andet på. Hun havde skubbet et par solbriller op i håret. Lige da hun gik forbi slipsedrengene, rodede hun dem lidt i håret og grinede samtidigt med, hun blinkede til os.
Sagføreren præsenterede hende som hustruen efter den gamle ejer. Han var død i en alder af firs år, og nu stod hans kone foran os. En pæn veldrejet kvinde, på omkring de 45, altså ikke meget ældre end jeg. Hun var en nydelse at se på. Hun havde dèt, som Charlotte manglede nu og her i sin ungdom, men som hun helt sikkert fik med tiden.
Forhandlingerne begyndte. Den nye ejer var mere optaget af sin iPhone end af forhandlingerne og sagde ikke et ord. Jeg skævede over mod hende flere gange. Enkelte gange mødtes vore øjne.
Charlotte sad stille og sagde ikke ret meget; men af og til tog hun min venstre hånd fra skrivebordet og førte den ned mellem sine ben. Her vidste jeg, hvad hun forventede af den. Jeg kunne se på den nye ejer, at hun også lagde mærke til det. Hun smilede til mig og blinkede med højre øje, som gav hun mig besked på, hun havde observeret det.
”Hvad er det, dit navn er, og hvad er dit mobilnummer” spurgte enken pludseligt.
Hun talte med en accent, jeg ikke kunne kende. Hun fik mit nummer, og mindre end ti sekunder efter kom der en sms på min telefon med en besked: ”Ring til mig i aften kl. 20 på dette nummer” efterfulgt af en smiley.
Jeg kiggede op og så den nye ejer i øjnene, som blinkede til mig.
Charlotte havde intet observeret.
Vi holdt fast ved vore faste, bestemte krav, men slipsedrengene var ubøjelige og ville ikke rykke sig, så det så ud til, at flere lange, udmattende møder lå foran os, før vi kunne nå til en acceptabel aftale.
Charlotte var blevet mere og mere liderlig af mine sikre, bløde og teknisk dygtige venstre hånds forførende bevægelser og mine talegaver under forhandlingerne.
Da vi kom ind i den lille, snævre elevator, kunne hun slet ikke kontrollere sig længere. Jeg stoppede elevatoren diskret mellem femte og sjette sal, trak hurtigt hendes fine, g-streng af hende og tog hende bevidst hårdt og intenst bagfra. Jeg trængte målrettet min stive pik ind i hendes snævre og varme oase, og lige da jeg kastede alle mine brændende safter ind i hende, begyndte elevatoren at køre. Den kørte os ned til anden sal. Her kom et ældre ægtepar ind. De så forbløffet på os som to mennesker, der lige havde løbet et udmattende maraton og ikke bare stået helt stille i en lille, lukket elevator.
Da vi nåede ned til stuen, samlede jeg hurtigt hendes g-streng op, og vi skyndte os ud til bilen. Inden Charlotte satte sig ind, grinede hun med et glimt i øjet:
"Alle dine børn ligger mellem skranken i receptionen og bilen. Jeg har dryppet dem alle ud under den heftige løbetur herhen."
Ude i bilen spurgte hun, om vi skulle holde næste møde allerede i aften, eller om vi skulle vente på deres udspil. Jeg sagde, at jeg gerne lige ville have tid til at tænke forløbet igennem et par dage.
På slaget 20 ringede jeg til det nummer, som jeg havde fået sammen med beskeden. Telefonen blev øjeblikkeligt taget, og en stemme sagde:
”Hej, det er Irina. Godt du ville ringe. Jeg havde frygtet, at du ikke ville.”
Jeg undskyldte med, at vi havde en aftale, og den holdt jeg. Jeg fik kondoleret med hendes mand, og vi talte i et diplomatisk sprog uden de store følelser om situationen, vi stod i.
”Ja, det er ikke særligt godt; men vil du ikke komme hjem til mig på lørdag? Så skal jeg forklare dig situationen fra min side. Skal vi lave en frokostaftale?"
Jeg blev lidt paf over hendes udmelding; men accepterede den. Det kunne jo være, hun var nemmere at forhandle med end slipsedrengene.
”Jeg sender dig en sms med min adresse”.
Jeg takkede ja, og så gav det pludseligt et nyt perspektiv for vore forhandlinger.
Jeg fandt frem til adressen lørdag klokken 12, som vi havde aftalt.
Under frokosten fortalte Irina mig, at hun var kommet her til landet for 24 år siden. Hun havde arbejdet hos et handelskammer i Sankt Pedersborg, hvor hun havde mødt den gamle ejer. På et tidspunkt havde Irina fået en mulighed for at komme til Danmark for at fungere som den person, som skulle ordne al papirgang mellem Rusland og Danmark qua det, at hun også kunne engelsk.
Irina havde været meget betaget af den nye verden, der havde mødt hende i Danmark, og som det sommetider sker, blev de gift til trods for den store aldersforskel. Han forgudede hende. Hun fik alt, hvad hun pegede på, og hendes liv fik et helt andet perspektiv end dét, hun var vokset op i.
Den gamle ejer havde gjort rigtigt gode forretninger i Rusland med vestligt værktøj og dele til VVS, som man ikke kunne skaffe i Sovjet. Med tiden var det blevet andre dele, som vist ikke var helt legale. På et tidspunkt kom hans advokat og hans revisor også med ind i firmaet, men de var som sunket i jorden ved den gamle ejers død. Efter nogle få år var Irina også langsomt gledet ud af firmaet, og hun havde ingen indsigt i, hvad der foregik.
Da tingene begyndte at rulle frem i skifteretten, viste det sig, at der var en del byggegrunde og flere ejendomme som den, jeg boede i, som alt sammen stod i Irinas navn. Det gjorde tingene noget mystiske. Derfor havde skifteretten krævet, at der omgående blev tilknyttet en ny advokat og en ny revisor til boet.
Det var den triste, sørgmodige historie, jeg hørte.
Deres ægteskab havde været mere proforma end dét, der i normal forstand forstås ved et ægteskab; men hun havde levet i trygge og rolige rammer, og materielt manglede der bestemt intet.
Hendes mand havde været meget tillukket og ikke særligt udadvendt. Deres omgangskreds havde været yderst minimal. Den forholdt sig næsten kun til de to personer, der nu også var forsvundet, altså advokaten og revisoren.
Advokaten var på et tidspunkt blevet gift med en kvinde fra Sankt Pedersborg, som var på Irinas alder. Kvinden hed Natalia, og var den eneste fortrolige veninde Irina havde. Nu stod de to kvinder i næsten samme situation. Irinas mand var død, og Natalias mand var pist forsvundet.
Den eneste faste person, som Irina så hver dag, var hendes hushjælp.
Hendes mand havde insisteret på at få dansk mad, og at hans kone ikke skulle arbejde med mad og rengøring. Hushjælpen ville dog holde inden for en tid, da hun kunne gå på pension.
Efter frokosten satte vi os ind i stuen, hvor hushjælpen havde rettet kaffen an, og så kom det:
”Hvad var det for noget med den unge dame, der var med til mødet? Hun sad jo og tabte noget ned i skødet på dig flere gange. Ja, undskyld, jeg spørger så direkte?”
Jeg mærkede, varmen steg mig til hovedet, og jeg begyndte at fremstamme noget om en kuglepen eller et stykke papir.
”Ja; men du kan da ikke være så klodset så mange gange?”
Jeg blev igen lidt mere utilpas ved situationen.
”Du sveder” sagde Irina. ”Nu kunne jeg jo udnytte dig og forhandle; men det er nu ikke lige derfor, jeg har inviteret dig."
Hun rejste sig og gik hen til noget, som lignede en lille bar og tog en flaske og et glas.
”Jeg drikker aldrig; men dette er én, som min mand altid drak, når der var noget som pinte ham.”
Hun kom hen og satte sig i sofaen igen dog ikke på samme plads; men rykkede tættere på mig.
”Du skal fortælle mig lidt mere om det pigebarn. Jeg er lidt nysgerrig” sagde hun.
Kvindelist, tænkte jeg. Jeg forklarede at Charlotte var med i beboergruppen, og at vi altid var to, når vi holdt møder, så derfor var hun med.
”...eller for at samle dine kuglepenne op” sagde Irina og blinkede.
”Ja. Spørger lidt nysgerrigt, for den slags er jeg slet ikke vant til. Kun, hvad vi har set.”
Jeg ville have at vide, hvem "vi" var, og hvad det var, "de" havde set. Jeg fik at vide, at det var hende og hendes eneste veninde Natalia.
”Vi har begge været i den situation, hvor vore mænd har været omkring 35 år ældre end os. De har forgudet os, og vi har kunnet få, hvad vi pegede på. Pludseligt kom internettet, og der kom mange kanaler, så som Netflix på tv.
En dag bad Natalia sin mand om en stor PC, et TV og en lille hjemmebiograf, der alt sammen var koblet sammen, således vi både kunne se TV og PC i et meget stort format. Det fik hun, og hvad vi ikke har set i smug, er ikke småting. Når vore fjantetimer så var omme, måtte vi tilbage til vor triste daglige trummerum; men nu er det tid til at prøve noget af det, vi har set."
Hun var nu rykket helt tæt på mig og havde lagt en hånd på mit lår. Jeg gøs ved tanken dels om, hvad der nu skulle ske, og dels om dét de havde været igennem.
Så kiggede hun mig dybt i øjnene og med et greb hun mig i skridtet. ”Jeg skulle lige se, om der var nogen, som havde tabt en kuglepen." Og så kyssede hun mig.
”Kom” sagde hun nærmest kommanderende og trak mig op fra sofaen.
Hun skubbede mig foran sig hen ad gangen og ind i et rum, der viste sig at være et soveværelse. Heller ikke her var der sparret på kvalitetsmøbler og kunst.
Irina vendte ryggen mod mig og kommanderede.
”Hjælp mig lidt med lynlåsen."
Da kjolen gled af hende, kunne jeg se, at det lingeri, den skjulte bestemt ikke var Sloggi fra Bilka; men nærmere Fleur of England fra Wonderware. Hun hægtede også Bh’en af, og de bryster, der kom frem, var lige så store og smukke som Charlottes.
Hun tog tre skridt hen imod mig og sagde: ”Hvad venter du på, eller skal jeg?"
Hun begyndte at trække tøjet af mig… ikke stille og roligt, men nærmest dyrisk og flænsende. Pludseligt stod jeg kun i underhakkere og sokker. Hun trak mig endnu tættere på sig og jog så igen en hånd lige i skridtet på mig.
”Stadigvæk ingen kuglepen” sagde hun og trak lidt på læberne; mens tungespidsen lige kunne anes mellem dem.
Dernæst gled hendes hånd ind i mine underbukser, og hendes hånd greb om skaftet på pikken.
”WOW” sagde hun. ”Det er først den anden pik, jeg holder om. Den første var mere end 35 år ældre end jeg, og det er mange år siden, han var kampdygtig. Da jeg så dig og den unge pige, var jeg ikke i tvivl om, hvem nummer to skulle være.”
Hun trak mine underbukser helt af mig og skubbede mig om på sengen. Hun stillede sig lige foran mig og trak trusserne af. Hun havde nogle dejlige mørke hår på fissen. Hendes krop var lige så ubeskrivelig som Charlottes. Det kunne næsten ikke ses, at der var 25 års forskel på dem.
”En ting, jeg ikke har, er erfaringen; men efter alle de timer, Natalia og jeg har surfet rundt på diverse sider på nettet og chattet i alle mulige fora, tror jeg, vi har lært noget, og det skal nu prøves af” sagde Irina.
Hun rullede rundt, så hun lå på ryggen og sagde så: ”Knep mig; men gør det roligt. Husk på det med, jeg ikke har den praktiske erfaring endnu.”
Jeg lagde mig mellem hendes ben og stak forsigtigt min pik op i hendes fisse. Den var drivvåd. Jeg kørte pikken frem og tilbage i et meget roligt tempo. Hun svang sine ben omkring min ryg, og jeg listede en hånd ned og fandt hendes klit og begyndte at gnubbe den. Det var for meget og uventet. Det førte hende ind i en verden af en dyb rystende orgasme, hvor hun gispede og rystede. Hun skød sit glødende underliv op mod mit skamben. Jeg kom med brøl og sendte samtidigt en kaskade af varm sperm op i hendes varme indre.
Vi lå tæt hud mod hud, så vi kunne mærke hinandens varme og svedige kroppe. Irina drejede hovedet, så jeg kunne se hende lige i øjnene, og hun gav mig et kys. Vi talte ikke; men lå bare i hinandens arme. Nærmest hviskende begyndte hun stille at dele sit erotiske liv med mig. Et liv med en syg, gammel og ensom mand og hendes længsler.
Efter et stykke tid, hvor vi bare havde ligget i tavshed, drejede hun sig om på siden, lagde det ene lange, bløde ben over mit, tog min hånd og førte den langsomt ned til sin varme, våde fisse. Hun greb forsigtigt om min hårde pik, kærtegnede den blidt og lagde sit bløde ansigt mod mit øre.
Med en lav og pirrende stemme hviskede hun:
“Da jeg så hende den unge pige, Charlotte, som du sad og kærtegnede under bordet, forestillede jeg mig hende stå inde i min rummelige stue som min stuepige med bar, glat ende og vente spændt på pisken, som jeg fører med hård, kontrolleret hånd. Du sidder som tilskuer og vidne. Du har to skønne, lidenskabelige kvinder, som begge længes efter dig. Hvilken af dem, du vælger, er op til dig. Den ene skal bare se på; mens du knalder den heldige; men bagefter skal hende, der har set på, sørge for, at du igen bliver frisk og klar til en ny runde. Kan hun ikke klare det, må hun straffes for sin uduelighed. Det er scener fra en film, Natalia og jeg har set om og om igen på nettet. Den skal prøves af nu, og det lægger jeg i hænderne på dig at få arrangeret.”
Jeg blev så skrubhamrende liderlig. Mine nysgerrige fingre skøjtede rundt i Irinas varme fugtige fisse, som tydeligt viste, at hun var max tændt. Jeg greb fat i hende, kærtegnede hendes silkebløde krop, vendte hende om og skubbede hendes fødder, således hun kom til at ligge på sine knæ klar til at blive taget i en doggy.
Jeg bøjede mig ned og lod min tungespids vandre fra hendes klit, over hendes skamlæber, henover hendes mellemkød og op til hendes stjerne en 4 – 5 gange, og så tog jeg hende hårdt og vildt bagfra.
Jeg red hende råt og intenst; mens hun jamrede højlydt og forsøgte at kaste mig af. Det var som at ride på en rodeotyr. Det resulterede i nogle hårde klask på hendes balder; men så blev hun stille, og jeg fortsatte med at hamre min pik dybt ind i hendes tætte, varme fisse. Hun skreg højt af ekstase, og jeg fyldte hende godt op med mine glinsende safter.
Jeg gled ned ved siden af hende efter at have tømt de sidste dråber oppe i hende.
”Sådan har jeg aldrig oplevet det før. Kun på film. Du ser helt udmattet ud. Jeg tror, du trænger til en af dem, min mand altid drak."
Vi kravlede ud af sengen og hoppede i tøjet. Jeg var stadigvæk vildt betaget af alt det interiør, der var i soveværelset.
Da vi kom ind i stuen, fik jeg igen en fra hendes mands gemmer.
”Har vi så en aftale?” spurgte hun. ”Du får Charlotte herhen, og jeg gør min indflydelse gældende."
Jeg nikkede forsigtigt og drak roligt af det glas, hun rakte mig.
”Det var en pragtfuld frokost. Synes du ikke?” spurgte Irina.
Jeg nikkede igen forsigtigt.
”For mig har den været uforglemmelig og jeg mener, at den snart bør gøres om igen.”
Jeg nikkede bekræftende og drak ud og rejste mig.
På vej ud ad døren sagde hun: ”Husk nu vor aftale” og gav mig et kys.
Da jeg kørte derfra, var mit hoved et veritabelt stormvejr af modstridende følelser. Jeg stod over for at skulle beholde Charlotte for mig selv, dele hende med Irina, måske helt slippe hende i perioder, eller aldrig mere at opleve de intense hyrdetimer som den, jeg lige havde haft med Irina eller at skulle skuffe alle de øvrige beboere i vor ejendom. Denne frokostaftale havde virkeligt givet mig mange uforudsete spekulationer, og nu fik jeg virkeligt brug for ”Rettidig omhu”.
FORTSÆTTES
Tak til anne1 for korrekturlæsning
Erotiske noveller skrevet af Weise