Jeg har boet i min lejlighed i seks år nu. Det er et roligt, klassisk etagebyggeri med højt til loftet, krakelerede stukdekorationslister og en svalende stilhed, der overskygges af byens fjerne summen. Mine naboer lige overfor på samme etage — et ægtepar, der altid udstrålede en aura af fornem elegance. Manden var i sine yngre dage en kendt landsholdsspiller i fodbold fra 1980’erne; en høj, muskuløs og charmerende skikkelse, hvis navn dengang stod skrevet med guldskrift i sportsaviserne.
Men det var hans hustru, Helene, der i sandhed fangede alles blikke. Hun var 65 år, men ordet "ældre" virkede næsten stødende at bruge om hende. I sin ungdom var hun en verdensberømt fotomodel, der nåede de absolutte højder i Paris, Milan og New York. Og selvom hun i dag naturligvis ikke længere levede under de umenneskelige, golde krav, som modebranchen stiller til 16-20 årige piger, besad hun en tidløs, majestætisk skønhed, der fik folk til at stoppe op på gaden.
Hun var som skåret ud af en klassisk Hollywood-film fra 1930’erne. Hendes holdning var rank og selvsikker, hendes bevægelser bløde som silke. Hun gik altid klædt i excentrisk, men ulastelig designerbeklædning fra øverste hylde — skræddersyede dragter, bløde kashmirstrik, silkeskærf og sko, der lignede kunstværker. Hun bar en aura af mystik og uimodståelig elegance, som kun kvinder, der har haft hele verden for deres fødder, besidder.
Jeg selv? Jeg er en ganske almindelig mand i begyndelsen af 40’erne. Jeg er 175 centimeter høj, og selvom jeg pligtskyldigt træner i fitnesscentret et par gange om ugen, bærer jeg på et par kilo for meget omkring taljen. Jeg har et fyldigt, kulsort hår, et venligt ansigt og et smil, som folk ofte beskriver som imødekommende. Jeg har været single i mange år — måske for mange — og mit liv har fundet en stille, forudsigelig rytme.
Det hele ændrede sig en regnfuld nat i november. Klokken var kort før tre, da jeg blev revet ud af min søvn af voldsomme, paniske bank på min entrédør. Da jeg forvirret i mit undertøj åbnede døren, stod Helene der. Hendes ellers så ulastelige blonde hår var i uorden, hendes øjne var vilde af rædsel, og tårerne strømmede ned ad hendes blege kinder. Hun fremstammede med brudt stemme, at hendes mand var faldet om på badeværelsesgulvet og ikke trak vejret.
Jeg reagerede rent instinktivt. Jeg løb ind ved siden af, smed mig på knæ over for hendes mand og påbegyndte hjertelungeredning. Jeg trykkede rytmisk på hans brystkasse og blæste luft i hans lunger, mens Helene panisk ringede 112. Minutterne føltes som uendelige timer. Da ambulancefolkene endelig rykkede ind med defibrillator og akutudstyr, overtog de arbejdet, men det var desværre for sent. Hans hjerte var stoppet definitivt. Han blev erklæret død på stedet.
De efterfølgende uger var svære. Da han var et kendt sportsikon fra 80’erne, ryddede aviserne spalterne med nekrologer og tilbageblik på hans karriere. Begravelsen var stor og velbesøgt, med deltagelse af både kendte og sportsstjerner. I hele denne svære periode trådte jeg til for Helene. Jeg hjalp hende med det praktiske — tog mod blomster, ordnede skrald, hjalp med papirarbejdet og sørgede blot for, at hun ikke følte sig fuldstændig alene i sit store, pludselig tomme hjem.
Nogle uger efter begravelsen bankede Helene på min dør. Hun bar et varmt, om end modent og sart smil. Hun inviterede mig på en enkel aftensmad som tak for al min hjælp. Vi sad i hendes smukke, landkøkken, hvor duften af urter og god mad fyldte rummet. Vi snakkede om livet, døden, sorgen og det mærkelige tomrum, som et langt ægteskab efterlader.
»Du har været min redningsmand,« sagde hun blidt og kiggede mig dybt i øjnene. »Jeg ved ikke, hvordan jeg skulle have klaret de sidste uger uden din varme og hjælpsomhed.«
»Du behøver slet ikke at takke mig, Helene,« svarede jeg oprigtigt. »Det var det eneste naturlige at gøre.«
Før jeg skulle gå, fandt hun to flasker eksklusiv, gammel rødvin frem fra deres vinkøleskab og rakte dem til mig. »Tag dem her. Dem skal du nyde på en helt særlig aften.«
Jeg rystede på hovedet med et smil. »Nej, Helene, dem vil jeg altså ikke tage imod. Men ved du hvad? Jeg vil hellere komme på besøg hos dig igen, og så kan vi åbne en af dem og få et glas eller to sammen.«
Hendes øjne lyste op. »Det er en aftale. Lad os sige på lørdag.«
Da lørdagen kom, gjorde jeg mig ekstra umage. Jeg tog en pæn skjorte på, rettede på mit mørke hår og gik de få skridt over gangen. Helene tog imod mig i en fortryllende, mørkeblå silkekjole, der fremhævede hendes slanke, høje figur. Hun bød på en velsmagende fransk fiskeret med frisk pighvar, dampede grøntsager og en udsøgt hvidvin til forret, hvortil snakken flød let og ubesværet.
Da vi nåede til hovedretten og fik åbnet den anden flaske af den kraftige, fyldige rødvin, løsnede stemningen sig yderligere. Latteren sad løst. Jeg var dybt fascineret af at høre om hendes liv. Hun fortalte om sine unge år som international fotomodel. Hun havde rejst over hele kloden, boet på luksushoteller i Paris, Milano, Tokyo og New York, og hun var blevet inviteret til utallige excentriske fester, royale bryllupper og eksklusive selskaber sammen med datidens største verdensstjerner.
»Hvilken slags modeshows var det primært, du gik?« spurgte jeg nysgerrigt og lænede mig frem over bordet.
Helene nippede til sin vin, kiggede på mig med et selvsikkert blik og smilte. »Jeg er halvt dansk og halvt svensk. Den perfekte klassiske nordiske blondine — tårnhøj, slank, med lange ben, dybe blå øjne og et kridvhvidt, naturligt fald i håret. Det gjorde, at jeg næsten altid blev booket til eksklusivt haute couture lingeri og lingerishows for de allerstørste huse.«
Hun rejste sig graciøst og gik hen til en stor mahognireol. Efter et øjeblik vendte hun tilbage med et stort, læderindbundet portfolioalbum. Hun satte sig tæt ved siden af mig ved spisebordet — så tæt, at jeg kunne mærke varmen fra hendes krop og den subtile, forførende duft af hendes dyre franske parfume.
Hun slog albummet op. Jeg spærrede øjnene op. Billederne var intet mindre end spektakulære. Der var helsides sort-hvide fotografier taget af legendariske modefotografer. På billederne så jeg en ung Helene i sin absolutte glansperiode — en kvinde med en krop så perfekt, at den tog pusten fra én.
På et af billederne stod hun på en catwalk i Paris, iklædt et gennemsigtigt, sort kniplingelingerisæt. Hendes bryster var truttede, faste og perfekt formede, med de dejligste ungpige brystvorter, der anedes svagt gennem det tynde stof. Hendes talje var utrolig smal, og hendes ben virkede uendeligt lange. Hendes ansigt på fotografierne udstrålede en ren, forførende sensualitet — en blanding af nordisk uskyld og rå, ufiltreret sexappell. Hun var uden tvivl højdepunktet ved ethvert show.
At sidde der i det dæmpede lys, drikke god rødvin og betragte disse ekstremt erotiske og smukke billeder af kvinden, der sad lige ved siden af mig, gjorde noget voldsomt ved mig. Min krop reagerede øjeblikkeligt. Jeg mærkede en intens, blusende varme i underlivet, og min pik voksede sig stenhård inde under mine bukser.
Jeg prøvede desperat at tænke: »Styr dig nu! Hendes mand er lige død, hun viser dig bare sin fortid som ven og nabo. Hun tænker helt sikkert overhovedet ikke på sex lige nu!«
Men sandheden var måske en helt anden. Helene var på ingen måde blind. Mens hun bladrede videre, lagde jeg mærke til, hvordan hendes blik flere gange gled langsomt ned mod mine bukser, hvor bulen under stoffet var umulig at skjule. Hun lod sig ikke skræmme — tværtimod lyste hendes blå øjne af en tilfreds, næsten drømmende fornøjelse.
På et tidspunkt, da hun forklarede om et fotoshoot på en yacht i Monaco, lagde hun sin bløde, varme hånd på mit lår. Hendes fingre hvilede blot et par få centimeter fra min spændte, stive pik. Vibrationen af hendes berøring sendte et elektrisk stød gennem hele min krop.
Hun slog op på en side med et utrolig dristigt billede, hvor hun bar et indviklet, stroppebaseret lingerisæt med læderdetaljer og strømpeholdere. Jeg slugte spyt og sagde med lidt hæs stemme: »Jeg… jeg tror aldrig, jeg har set den slags lingeri før. I hvert fall slet ikke i virkeligheden.«
Helene smilte et skælmsk, utrolig forførende smil. »Det fortjener en mand som dig ellers at opleve, min kære.«
Jeg sukkede lavt og kiggede ned i mit vinglas. »Tja, jeg har desværre ikke nogen kæreste, der kan forføre mig med den slags eksklusive lingeri. Men det ville da helt sikkert være en drøm, hvis jeg havde en kvinde, der kunne lide at gøre sig smuk og lækker for min skyld.«
Helene lukkede albummet langsomt og så dybt på mig. Det var i dette øjeblik, at det gik op for mig, hvor utrolig sexet hun var lige nu — ikke kun på de 30 år gamle fotografier, men her i egen høje person som 65-årig moden kvinde.
Ja, hun havde fine rynker omkring øjnene, når hun smilte, og hendes hud bar præg af et levet liv. Men hendes udstråling var tyve gange mere intens end nogen ung pige i 20’erne. Hendes krop besad en fylde og en modenhed, der var utrolig dragende. Hendes bryster virkede stadig bemærkelsesværdigt faste og fyldige under silken, hendes skuldre var smukke og runde, og hendes holdning udstrålede en kvinde, der kendte sin egen krop og sin egen magt til fulde.
»Du har gjort så meget for mig i den seneste tid,« sagde hun blidt og rejste sig fra stolen. »Nu vil jeg gerne gøre noget særligt for dig.«
Jeg blev helt paf. »Men Helene… du behøver da absolut ikke at gøre noget for mig! Jeg nyder virkelig bare dit selskab og vores fantastiske samtaler.«
»Gør mig nu en tjeneste,« afbrød hun mig med en kærlig, men bestemt tone. »Gå ind i stuen. Sæt dig godt til rette i min store, bløde lænestol. Husk at tage dit vinglas med. Så kommer jeg ind til dig om et øjeblik.«
Hun forlod køkkenet og gik mod sit soveværelse, mens jeg skridtede ind i den store, herskabelige stue. Stuen var en åbenbaring af smagfuld indretning — dæmpede designerlamper, dyre oliemalerier på væggene, et smukt persisk tæppe og en enorm, dyb lænestol i mørkebrunt læder. Jeg satte mig ned, tog en stor slurk af rødvinen og mærkede mit hjerte banke kraftigt i brystet. Hvad havde hun gang i?
Min hjerne kørte i selvsving, mens jeg kiggede rundt på malerierne. Jeg tænkte ved mig selv, hvor fantastisk det var at have så god smag, som hun udviste i alt, hvad hun rørte ved.
Efter omkring ti minutter hørte jeg lette, rytmiske trin mod trægulvet. Mine øjne søgte mod døråbningen — og det syn, der mødte mig, fik næsten mit hjerte til at stå stille.
Helene trådte ind i stuen. Hun havde skiftet tøj. Eller rettere: Hun var stort set ikke iklædt andet end det mest sofistikerede, frække og luksuriøse lingeri, jeg nogensinde havde forestillet mig.
Hun bar en tætsiddende, delikat lyserød bodystocking i et halvgennemsigtigt, fint net- og silkemateriale. Over den var der monteret en matchende lyserød Basque harness — et geometrisk kunstværk af stramme læderremme, der indrammede hendes talje, fremhævede hendes hofter og løftede hendes bryster på den mest forførende måde. Til dette hørte matchende lyserøde silkestrømper, der blev holdt oppe af fine strømpeholdere, som fremhævede hendes lange, velformede ben.
Det var et sæt af en helt vanvittig kvalitet og æstetik. Det var ikke bare frækt; det var ren raffineret luksus.
»Du er… du er gudesmuk, Helene,« fremstammede jeg uvilkårligt, mens mine øjne slugte hvert et tomme af hendes krop.
Helene smilte stolt og drejede langsomt rundt på stuegulvet som en erfaren model på en catwalk, så jeg kunne betragte hele sættet fra alle vinkler. Hendes ryg var smuk og slank, og remmene fra harnesset fremhævede en numse, der var utrolig fast og velformet for en kvinde på 65 år.
»Det er et sæt fra Bordelle,« sagde hun med sin bløde, hæse stemme. »Det er mit absolutte favoritmærke inden for lingeri. De forstår at hylde kvindekroppens former.«
»Hendes krop er lige så smuk som hendes ansigt,« tænkte jeg for mig selv i et lammende øjeblik af beundring. Hun var måske nok ikke 25 år længere, men hendes krop så på ingen måde ud som en gennemsnitlig 65-årig kvindes. Hun var veltrænet, smidig og fuld af liv. Jeg kom i tanke om, at hun flere gange i opgangen havde nævnt, at hun var på vej til sin ugentlige gymnastik.
Gennem den halvgennemsigtige, lyserøde bodystocking kunne jeg ane omridset af hendes smukke, blegrosa brystvorter, der stivede sig i den kølige stueluft. Længere nede anedes en naturlig, kvindelig behåring, men med så fine, lyse hår, at man næsten kom i tvivl under det gennemsigtige stof.
»Tak… tak fordi du ville vise mig, hvad du snakkede om,« sagde jeg genert og mærkede rødmen stige til mine kinder, mens min pik pressede sig ekstremt hårdt mod buksestoffet.
Helene grinede kærligt og trådte helt tæt hen til min lænestol. Hun bøjede sig ned over mig, så hendes varme bryster næsten berørte min skulder. Hun kyssede mig blidt på kinden og strøg sin hånd gennem mit sorte hår.
»Næste gang, min kære nabo… får du lov til at se endnu mere, hvis du har lyst,« sagde hun i mit øre. »Men nu må jeg hellere se at komme i seng. Jeg er jo en gammel enke, der bliver træt efter et par glas vin.«
Hun hjalp mig op af lænestolen. Jeg gav hende et langt, varmt og tæt kram. Jeg mærkede hendes dejlige krop trykke sig ind mod min, og for et kort sekund føltes det, som om tiden stod stille.
»Godnat, Helene… og på gensyn,« sagde jeg med et smil.
Da jeg kom tilbage i min egen lejlighed og lagde mig under dynen i min seng, var det umuligt at lukke øjnene uden at se synet af min smukke genbo for mig. Billedet af hende i det lyserøde Bordelle-lingeri, hendes smukke, dejlige bryster, hendes forførende numse og den gennemsigtige bodystocking var brændt fast på min nethinde.
Begæret overmandede mig fuldstændigt. Jeg måtte lette trykket. Jeg førte min hånd ned under dynen, greb om min stenhårde pik og onanerede intenst i få minutter, før en voldsom, forløsende orgasme skyllede igennem mig, mens jeg stønnede hendes navn ud i mørket.
Erotiske noveller skrevet af KoldinghusKongen