Lige der på kanten ved havet (Fantasi)
Erotiske noveller skrevet af  Aria

Udgivet: 05-02-2026 00:01:13 - Gennemsnit: 5  Udskriv
Kategori(er): Blandet | Almindelig sex | Fantasi | Sensuel Erotik
Antal tegn:13990



Det var en af de der helt stille morgener. Jeg gik hen til hyttens småsprossede dobbeltdøre og åbnede ud til den lille terrasse, der lå i forlængelse af den naturlige klippetrappe, der førte ned til havet, der lå blank og stille foran mig.

Det var tidligt forår, så nætterne var kolde og et tyndt lag rim, lå som et fint krystalhvidt tæppe over hele den stille verden og solens stråler skabte skarpe glimt der næsten blændede mig.

Jeg havde taget den varme kåbe på ud over min nøgne krop og hurtigt og letbenet som en ung pige, løb jeg ned over de isnende kolde rimdækkede granitklipper.

Helt nede ved vandet var der bygget en lille badebro med en stige, og ude på spidsen af den lod jeg kåben falde på det frønnede træ.

Uden at give mig tid til at tænke sprang jeg ned i det isnende vand. Først brændte det overalt af kulde, så mærkede jeg den livgivende prikken som fortalte at blodet pumpede hurtigt og som var den følelse jeg søgte.

Jeg ville mærke at JEG var i live. Boblerne omkring mig gav den der skægge lukkede lyd, som er så særlig under vand.

Og jeg åbnede mine øjne og så boblerne hvidlige og mørkt dybblå stige op foran mig mod overfladen, som jeg også selv var på vej mod.

Med et gisp brød jeg overfladen og mærkede luften mod mit ansigt og glæden boblede i mig. Med et smil og den livgivende prikken i kroppen nåede jeg hurtigt hen til stigen og her tvang jeg mig selv til at sætte tempoet ned. Jeg trak vejret dybt, inden jeg trak mig selv op ad vandet et trin af gangen.

Sikkert oppe på broen trak jeg kåben på og vendte mig mod solen, lukkede øjnene og tog ti dybe ind og udåndinger. Perfekt!

Endnu en morgen i total ensomhed og ro. Den længsel jeg havde følt efter et sted som dette, havde jeg endelig fået mulighed for at opfylde, og oplevelsen overgik mine forhåbninger.

Jeg gik i adstadigt tempo op over klipperne mod den lille hytte, jeg havde lejet i en hel måned.
Ét rum med et lille men velindrettet køkken, en stor hævet seng med udsigt over havet, dominerede rummet, men en lille reol og et mindre bord med tre stole var der også blevet plads til.

Jeg nåede til den store flade klippe, der førte hen til terrassen og stoppede op. Der i rimen midt på klippen var et perfekt aftryk af mine fødder, jeg havde stået stille der et lille øjeblik for at tage morgenen ind, inden jeg på grund af kulden havde sat tempoet op ned mod vandet.

Jeg fumlede mobilen frem fra kåbens lomme, fandt den perfekte vinkel og tog et foto af mit fodaftryk.

Jeg lagde mobilen i lommen igen og trak kåben til og bandt bæltet som værn mod den kolde luft. I det jeg satte foden på terrassens træ, opfattede jeg en bevægelse ud af øjenkrogen og vendte hovedet hen mod den.

På den store klippe oppe ved skovbrynet sad en mand. Han sad vist og tegnede og måske burde jeg føle mig udsat, alene her på kanten af verden, men det gjorde jeg ikke. Han kiggede kort op som for at få styr på de rette vinkler i tegningen, men inden han kiggede ned igen så han at jeg kiggede på ham. Han smilede til mig og løftede sin hånd til hilsen. Jeg følte det som om alt var samlet her i dette øjeblik. Vores øjne låst i et blik som altid havde eksisteret mellem os.

Hans øjne er rolige og utroligt blå med et dybtliggende strejf af forståelse og humor.

Jeg føler varmen fra ham brede sig i kroppen trods den iskolde morgen. Ikke begærets eller skammens varme, over at han lige havde set min nøgne krop, nej dette var genkendelsens og tryghedens varme. Vi delte blikket og det var bare sådan, vi kendte hinanden.

Han gjorde en bevægelse mod tegningen som for at sige at han lige ville gøre den færdig. Og jeg nikkede og lavede en lignende bevægelse, der betød, at jeg ville sørge for morgenmad.

Jeg havde netop fyldt kedlen og tændt grillen i den lille ovn for at riste nogle af de boller jeg havde bagt i går, da jeg hørte et plask. Jeg gik stille hen til den åbne dør og så på ham komme op over klipperne med sin taske i den ene hånd og alt sit tøj slænget over den anden arm.

Hans hår, der måske godt kunne trænge til en klipning, lå helt mørkt og vådt ind mod hans hoved og vanddråber glimtede på hans hud.

Jeg overvejede om det kraftige brune hår ikke havde haft et rødligt skær da han sad der på klippen og tegnede? Det mente jeg, at det havde.
Jeg lod blikket glide ned over hans høje velskabte krop, mens han roligt gik op imod mig.

Han standsede på klippen lige ved siden af mine egne fødders aftryk og kiggede ned på aftrykket med et lille smil.

Og som han stod der roligt og i fuld balance så jeg ned på mit eget aftryk, der ved siden af ham virkede utroligt lille.

Han stod der afventende, som var klippen under hans fødder ikke isnende kold. Jeg trådte lidt til side som for at vise, at han var velkommen indenfor.

Min gestus blev modtaget med et smil, og kort efter mærkede jeg varmen fra hans krop, da han smøg sig forbi mig.

Jeg kiggede ud på klippen, der lige om lidt ville være helt badet i solens stråler. Skyggen fra huset tegnede netop nu den fineste vinkel i forhold til mit fodaftryk. Jeg smuttede endnu en gang mobilen op ad lommen og fandt den bedste vinkel til fotoet.

Perfekt.
Mit aftryk hvilede nu, lige på kanten af solens.

Tilbage i huset fandt jeg ham i færd med at lave to krus te. Han havde også fundet tallerkner og bestik frem. Han havde trukket sin rustikke skjorte på, men var ellers upåklædt, og der var stadig perler af vand, der løb ned af hans nakke og pande.

Jeg fandt det ekstra håndklæde frem og gik hen og tørrede dråber af hans pande, og så rakte jeg op og frotterede hans hår grundigt. Han var gået i stå og stod bare med hovedet lænet bagud og nød min omsorg. Da jeg var færdig, ville jeg gå for at hænge det nu fugtige håndklæde op, men han greb min hånd og trak mig ind til sig.

Han var en del højere end mig, hvilket var en sjældenhed. Men mit hoved gled perfekt og ubesværet på plads i hulningen ved hans hals.

Han holdt mig der og jeg stod afslappet ind mod hans store rolige krop. Vores fælles vejrtrækning hørtes roligt sammen med duften af varm te og ristet brød i rummet omkring os.

Vi spiste og drak stående, sammen ved køkkenbordet med blikkene rettet mod havet og skyggen, der langsomt flyttede sig på klippen uden for.

Jeg samlede krummerne på den ene tallerken og gik ud og børstede dem af på en lille klippeforhøjning i solen. Så trak jeg mig tilbage til døråbningen og stod der og holdt øje.
Efter lidt tid dukkede den lille fugl op. I små forsigtige virrende hop nærmede fuglen sig. Den sad nu helt tæt på brødkrummerne, men ventede alligevel med dirrende bevægelser lidt endnu.

Til sidst hoppede den op på forhøjningen og pikkede nu krummerne hurtigt i sig, og som de andre morgener vendte den sin opmærksomhed mod mig kort men umiskendeligt inden den med et ryk satte af og fløj væk.

Jeg gik tilbage til køkkenet med tallerknen og satte den ned til den anden i vasken. Der, på bordet, lå den første tegning og der var jeg, stående på badebroen omgivet af vand og klipper med ansigtet vendt mod solen og et fredfyldt udtryk i mit ansigt.

Og han havde fanget det hele, ikke kun det der kunne ses, men stemningen, min indre følelse af den unge pige, glæden over nu at føle mig tilpas i min modne frodige og uperfekte perfekte krop og glæden ved bare at være, helt alene på kanten af verden.

Jeg fik tårer i øjnene af at se på den smukke tegning og vendte mig om for at se efter ham, og fandt ham.

Han sad i sengen lænet op mod hovedgærdet og læste. Dynen trukket op til livet, men ellers sad han bare som han var skabt.

Det rødbrune hår krøllede let om pande og ører. Han mærkede mit blik og så hurtigt op med et smil, men læste ellers roligt videre og lod mig være mig.

Jeg skyllede hurtigt opvasken af og satte den til tørre i stativet. Så smøg jeg mig ud af kåben og kravlede op i sengen til ham.

Jeg følte mig som en tiger på rov, og kravlede hen mod ham og bumpede ind i hans bog med hovedet for lige at give ham en chance for at markere hvor langt han var kommet. Han reagerede ikke, så jeg bumpede en gang mere og hørte hans lave rumlende latter.

Han fandt et bogmærke frem bagest i bogen og satte det ind, lukkede bogen og lagde den op på kanten.

Så angreb jeg, væltede ham omkuld, så han lå på ryggen med et kæmpe åbent smil. Mine hænder på hans brystkasse var som poter, der holdt ham nede. Og han lod mig holde ham der.

Med min tunge slikkede jeg mig fra den ene af hans brystvorter til den anden, nappede lidt og lod tungen dirre omkring dem, inden jeg sugede dem ind og lod dem være mit første festmåltid.
Hans sagte støn og blottede bagudstrakte hals åbenbarede mit næste måltid og jeg angreb.

Slikkede op over halsens hud og sener og siden hen over adamsæblets runding.

Jeg ville have en bid og lod mine tænder bide fat i det helt rigtige sted. Han smagte himmelsk af salt, luft og mand. Jeg lod tænderne synke ind lige til grænsen for hvad huden kunne holde til og sugede.

Hans gutturale stønnen og kroppens vridninger fortalte at han var med på min leg. Jeg sendte mine hænder på togt og lod blidt mine fingerspidser tegne blide stier over hans varme bløde hud og gentog turen en gang til nu med mine negle blidt kradsende.

Jeg fandt hele tiden nye steder mine fingre endnu ikke havde kortlagt på hans torso og slikkede mig ellers op over hans hage med kurs mod hans mund.

Og åhh dog hvilken mund. Fyldige rundede læber, bløde som silke når de var afslappede, men når jeg ramte et særligt godt sted med mine hænder spændte de op og en hvislen slap ud over dem.

Jeg smagte på begge dele, hans afslappede overgivelse og det begær han gav mig og som jeg drak fra hans læber.

Som en ånde tog jeg begæret ind og det tændte mig yderligere. Her sammen med ham kunne jeg bare være mig.

Jeg kunne skænke ham disse sansninger som han med sin tegning havde skænket mig, mig.

Mine hænder fandt nu op til hans skuldre, stærke og smidige tog også de imod mine kærtegn, der nu førte mig op langs hans hals, der var let fugtig efter min tunges udforskninger.

Jeg krummede mine hænder og bredte dem langsomt ud, så mine negle let skrabede hans hud fra halsen, op under hagen og så videre hen over hagens vinkel sluttende ved hans mund.

Der tog jeg let om hans ansigt, vores øjne forbandt sig og han udfordrede mig ved at starte kysset.

Let og legende inviterede han mig til at udforske sin mund, som han udforskede min. Legende, drillende strøg af tunger og læber, der vådt og snappende forfulgte hinanden.

Smagen af ham, af te, brød, begær og morgen fortsatte i det uendelige, og vi smilede kåde og lykkelige ind i hinanden.

Længe efter, da vores sult efter munde blev sat på pause, krøb alvoren ind i hans blik.

Og der var stille mellem os og om os, da hans hænder tæt fulgte hans øjne i en opdagelsesrejse på min krop.

Fjerlette fnug af kærtegn dansede over min hud, nogle gange efterfulgt af heftige greb med fingre og negle. Og jeg sukkede og mumlede, mens jeg vred mig i lyst der flød frem og trak sig tilbage som tidevand.

Lange svirp og stød med tungen fulgte overalt og jeg flød af sted med de erotiske kærtegn. Tungen mellem mine ben der smagte og tilbad, var bare den naturlige udvikling, det samme var den blide fingers penetrering i mit bageste hul, mens han drak fra mig og jeg gav ham alt.

Da tiden sænkede farten, greb jeg fat om ham kærtegnede kuglernes sære bløde og faste former, legede med sansninger af ham der, mens min tunge svirpede let mod hans glatte hoved med de små perler der drillende flød frem fra det lille hul.

Hans støn var sød musik i mine ører og jeg intensiverede mine angreb. Sugede ham let ind, lod min tunge spille om ham som en snurretop, vådt og varmt, lokkede jeg ham længere ind og nød den hæse raspen fra ham, der fortalte at jeg var på rette vej.

Jeg drev ham afsted, og nød at mærke hans åndedræts tiltagende hast, og med et lille plop slap jeg igen og hørte frustrationen i hans udbrud.

Jeg gav ham et let kys og et lille langtrukkent pust lige der hvor det betyder mest og kravlede så op over ham.

Med mine hænder styrede jeg ham på plads og sank så ned over ham, mens vi begge så på.

Og vi havde aldrig været adskilt, der hvor jeg stoppede fortsatte han og vi drev hinanden af sted, med suk og stød og evig længsel efter den næste bakketop.

Da jeg kom, var det som et længe ventet brud af lyd og rystelser, og der midt i mine rystelsers vold, vendte han os rundt og slog mine ben om hans liv og fortsatte med at arbejde sig længere ind i mig, hurtigere ind i mig, voldsommere ind i mig indtil også han brød fri, og gav mig alt hvad han havde.

Hans livskraft og begær skyllede ind i mig, og jeg mærkede det som en forlængelse af min skælven der fortsatte ind i vores favntag, der aldrig slutter.

Og så ligger vi der, - med havet foran os. Midt på sengen er vi varme og dækket af kroppens reaktioner på den langvarige tætte aktivitet.
Sved, sæd og mine safter, tørrer stille ind på hud og lagner.

Da jeg vågner, er jeg alene, på sengen ved siden af mig ligger den næste tegning, der viser mig i mine sansers vold oven på ham.
Mine bryster struttende efter hans mund og hænder, mit hår i en vild uorden og mit hoved krænget bagud i min yderste nydelse.

Jeg er smuk og levende og helt aldeles bare mig.



Erotiske noveller skrevet af  Aria





Påskønnelse
Her kan du, også Anonyme læsere, give en lille ting til forfatteren af historien, for at vise din påskønnelse.

(10)
(0)
(0)

Læst af bruger

Stemme og kommentar

5 * = Virkelig god historie
4 * = God historie
3 * = Ok historie
2 * = Under middel historie
1 * = Dårlig historie



For at kunne stemme, skal du oprette dig som bruger.

Gårdsanger(M) 05-02-2026 19:30
Du maler med ord, der fængsler mousserende og bristfærdige længsler - tak for smuk lidenskab med kant❤️




GentleSir2023(m) 05-02-2026 19:03
Læste den lige igen … Blev ligeså begejstret som før , hvis ikke mere. Den er så smukt skrevet i enhver henseende.
Eminent skrevet ☀️☀️☀️☀️☀️☀️☀️☀️


årgang1964(K) 05-02-2026 18:41
Umm. Så lækkert skrevet. Det hele er med. Smukt!


Fingernem(M) 05-02-2026 17:30
Du er en gave til denne side.
Altid en nydelse, at læse dine fantastiske fortællinger og din vidunderlige leg med sproget.
F.eks " da tiden sænkede farten "


Stockholm(M) 04-02-2026 07:36
Wow.
Hvilken historie. Taget ud fra nok noget af det bedste erotik jeg har læst her.
Du tager mig på en sanserejse af helt fantastiske dimensioner.

Dine ord og sætninger. Skaber varme, skaber en inderlighed. Giver billedet af to mennesker, der har en ultimativ kærlighed til hinanden.
Og lige er, det er ikke “han kører pikken ind i min våde fisse”.
Nej, det behøver du ikke. Du skaber istedet lige de billeder jeg har som læser. Du skaber nogle andre billeder for andre.
Det er lige det en historie, eller ord og sætninger kan.

Hvad er perfektion.
Hos mig ikke 100%, for det findes ikke.
For mig skaber du den skønneste stemning. Den dejligste erotik. En vidunderlig kærlighed. Til livet til hinanden.

Tak for en skøn oplevelse.
Tak for skønne billeder.
Tak for ømheden og kærligheden

Tak 💥💥💥💥💥🌹🌹🌹🌹🌹


VaniljeMedKant(M) 29-01-2026 22:20
Sikke en varm og dejlig historie, tak for læsning




GentleSir2023(m) 26-01-2026 17:20
Hold da op en smukt skrevet kærligheds historie.
Så uendeligt smukt og livsbekræftende skrevet.
Jeg hungrer efter sommer og kærlighed efter at have læst den.🔥☀️☀️☀️☀️☀️☀️☀️. Bliv endelig ved Aria 🙏🏻❤️☀️


Kasper Massør(M) 25-01-2026 23:10
Så fine billeder du maler med dine ord. Tak for den 🙏🏻




     

Her ses læsernes bedømmelse af historien
Antal stemmer6
Gennemsnits stemmer5
Antal visninger1730
Udgivet den05-02-2026 00:01:13