Det var en sensommerdag, varm og tung i luften, som kun København kan være det i slutningen af august. Jeg sad alene på en café midt i Christiania med en halvtom øl foran mig og et hjerte, der stadig var lidt for fuldt. Mit forhold til Line var netop sluttet. Ikke fordi vi ikke kunne lide hinanden, men fordi jeg havde sagt det højt — sagt at jeg måske også kunne tænde på mænd. Måske. Det var nok til at hun trak sig. Hun kaldte det “en fase”. Måske havde hun ret. Måske ikke.
Jeg havde langt hår dengang, mørkt og blødt som min mors gamle silketørklæde, og mine øjne — brune, dybe — havde fået mig komplimenter, både fra piger og, engang imellem, fyre. Jeg kunne godt lide at blive set. Også selvom jeg endnu ikke vidste, hvad jeg ville have ud af det.
Overfor mig, ved et af de slidte træborde, sad en fyr måske lidt ældre end mig og stirrede. Ikke flabet, bare direkte. Han havde lyst, rodet hår og et ansigt, som kunne have været model i et mærkeligt svensk modemagasin — lidt for markeret, lidt for smukt. Han havde solbrune underarme, der afslørede han lavede noget fysisk. Måske var han en af dem, der boede her.
Han smilede. Langsomt. Som om han havde al tid i verden. Hans hånd gled nonchalant ned til skridtet, hvor han lod den hvile et øjeblik. Stadig stirrende. Så gled tungen over læberne, våd og bevidst sensuel.
Jeg mærkede varmen stige i mig. Ikke bare af begær, men af det farlige, det forbudte. Eller det nyopdagede. Det, jeg ikke måtte — og derfor ikke kunne lade være med at ville.
Jeg rejste mig uden at tænke. Tog min øl med og gik gennem caféen, forbi de søvnige gæster og duften af hash og kaffe, hen mod toilettet. Jeg åbnede døren og lod den stå en anelse åben, som en invitation. Bag mig hørte jeg hans skridt. En sagte knirken i træplankerne.
Da jeg vendte mig om, stod han der. Døren klappede sagte i bag ham.
Toilettet var dunkelt og fugtigt, med et svagt blåt skær fra det lille vindue højt oppe på væggen. Væggene var dækket af graffiti og gamle klistermærker, og der lugtede af røg, urin og noget andet… levende.
Han sagde ikke noget med det samme. Vi stod bare dér og så på hinanden fra hver sin pissekumme. Mit hjerte hamrede, ikke af frygt, men af spænding — den dér kildrende fornemmelse af at gøre noget grænseløst og ukendt. Hans blik gled ned ad mig, undersøgende, dragende. Jeg gjorde det samme, uden at skjule det. Mine fingre rystede en anelse.
“Flot pik du har,” sagde han, næsten nøgternt, som en konstatering.
“I lige måde,” svarede jeg, nærmest automatisk. Først bagefter gik det op for mig, at jeg havde sagt det højt. Vi grinede lavt, begge en smule hæse af røg og noget andet. Øl, måske. Eller bare begær.
Han trådte et skridt nærmere. Jeg kunne lugte ham nu — sved, røg, og noget sødt, citrusagtigt. Men han gjorde ikke mere. Han løftede bare et øjenbryn, som om han hviskede “Vi ved begge to, at det her sker snart.”
Vi gik ud igen, uden at røre hinanden. Men han holdt sig lige bag mig, som en skygge. Jeg var svimmel af det — af ham, af øllen, af den pludselige fornemmelse af at være i frit fald. Og så, midt i det hele, midt i Christianias farverige, kaotiske hjerte, skete det.
Han greb min arm, trak mig hårdt til siden og skubbede mig ind gennem en dør, der knirkede modvilligt op — et lille, dunkelt depotrum fyldt med gamle møbler og tomme flasker. Jeg nåede ikke at sige noget. Hans hænder var allerede på mig. Hårde, sikre. Han vendte mig om, pressede mig ind mod væggen og rev mine bukser ned over mine hofter med en kraft, der fik mig til at gispe.
Jeg nåede at tænke: “Det her sker. Det sker virkelig.”
Han spyttede i hånden og gled hurtigt og brutalt op, efter han havde pressede sig mod mig. Jeg nåede knap nok at trække vejret, før jeg mærkede ham — hård, varm, tung — trænge ind i mig med én kontant bevægelse. Jeg stivnede et øjeblik, et chok af smerte og begær slog ind over mig på samme tid, men han holdt mig fast, hans hånd på min hofte, den anden mod min skulder, som for at sige: Bliv dér. Tag imod det.
Og jeg tog imod det. Hver eneste dybe stød. Jeg mærkede hans behåring - både dem fra skridtet, men nu også fra maven og brystet. Det var maskulinitet - det var det jeg savnede.
Mit ansigt var presset mod den rå væg, og hver bevægelse sendte små rystelser gennem min krop. Han kneppede mig hårdt, uden blusel, som om han havde ventet på det her lige så længe som jeg — uden at vide det. Lyden af vores kroppe, hans tunge åndedræt tæt ved mit øre, duften af hans sved blandet med den støvede lugt fra depotet — alt var råt, beskidt og uendeligt frækt.
Jeg havde aldrig prøvet noget lignende. Og selvom det gjorde voldsomt ondt i starten, var der en del af mig, der åbnede sig, både i kroppen og i hovedet. En port jeg ikke anede fandtes.
Jeg stønnede lavt, måske mere et knurren, og han tog det som en opmuntring. Grebet om mine hofter blev fastere, hans stød mere målrettede. Det var ikke kærligt, ikke blidt — det var mand og mand imellem. Hans tyngde, hans rytme, det hele fik mig til at miste al fornemmelse for tid. Jeg blev fyldt ud, brugt, og det tændte mig mere, end jeg nogensinde havde forestillet mig.
Inderst inde… syntes jeg om det. Mere end det. Jeg elskede det. Havde nok aldrig tænkt denne tanke til ende, men det må være det der gør at mænd bliver biseksuelle. Kombinationen af det blive og kærlige og det rå og hårde.
Da han kom, gjorde han det med et dybt støn, som en dyrelyd, og jeg mærkede ham sprøjte varmt op i mig. Hans krop rystede, og et øjeblik var der kun hans vægt mod min ryg og lyden af vores fælles åndedræt, der langsomt faldt til ro.
Han trak sig ud og trak lynlåsen op uden et ord. Jeg blev stående lidt, bukserne stadig nede om anklerne, brystkassen hævede og sænkede sig hurtigt, som om jeg havde løbet. Som om jeg var blevet genfødt.
“Det var på tide,” sagde han lavt og grinende. Så forsvandt han ud ad døren, som om han vidste, han havde givet mig noget, jeg aldrig ville glemme.
Og han havde ret.
Jeg kom ud fra depotrummet med bukserne i orden og hjertet stadig i uorden. Mine ben rystede en smule, men ikke af frygt. Det var som om noget var blevet åbnet i mig, revet op og blottet, men på den mest befriende måde.
Han sad atter ved bordet, som om intet var hændt. En ny øl stod foran ham, han havde tændt en joint, og hans øjne — de samme intense, blågrønne øjne — mødte mine med en ro, som om han vidste, at jeg ville komme tilbage. Og det gjorde jeg. Jeg satte mig, og vi sagde stadig intet. Vi behøvede det ikke.
Vi drak i stilhed, bare sad dér i hinandens nærvær. Øjnene talte videre, dér hvor kroppen var stoppet midlertidigt. Jeg så på hans hænder, hvordan han røg med en langsom elegance. Alt i ham virkede afslappet og samtidig lummert med vilje. Han var ikke færdig med mig, og jeg var ikke færdig med ham.
Efter noget tid rejste han sig stille og lod stolen skubbe tilbage med en knirken. Han gik, ikke hurtigt, ikke dramatisk — bare med sikkerhed i skridtet og den samme afslappede rytme som før. Men da han nåede kanten af caféen, kiggede han over skulderen, og vores blikke mødtes igen. Kom, sagde det blik. Din tur.
Jeg rejste mig, fulgte efter, som trukket af en usynlig kraft. Han gik gennem de små stier og ind under en port i en af de gamle bygninger, halvskjult af hængende planter og graffiti. Der var stille her, kun en fjern bas fra en eller anden boombox i det fjerne. Jeg trådte ind efter ham, og døren smækkede sagte i bag mig.
Han stod allerede med ryggen mod væggen, kiggede på mig, mens han langsomt åbnede sin bælte. Bukserne gled lidt ned, og han løftede trøjen så jeg kunne se maven — behåret, spændstig, med en streg af hår der førte ned i det allerhelligste. Hans pik var halvstiv, tyk og smuk. Jeg kunne ikke holde mig tilbage. Den var smuk, den var tyk og den var på vej til igen at blive dejlig hård.
Jeg gik hen til ham, knælede uden at sige noget. Det var min tur nu — til at udforske, til at tage kontrollen, og til at give tilbage det, han lige havde givet mig. Og det føltes ikke som hævn, men som noget retfærdigt. Noget jeg havde brug for.
Jeg startede langsomt, men sultent. Tog ham i munden og lod tungen kredse om det udspilede og glatte pikhoved, sugede, mens jeg holdt øjenkontakten opad mod ham. Han lagde hovedet bagover og stønnede lavt — hæst og mørkt, som en mand der kendte til at nyde. Jeg elskede følelsen af pik i min mund, tung og varm mod min tunge, og hvordan han duftede af hash, sved og noget maskulint, råt. Jeg smagte måske resterne af spermen fra min egen røv, og måske bildte jeg mig ind at jeg kunne smage noget fra midtvesten indre. Jeg tog mere og mere af ham, lod spyt og begær styre rytmen, men holdt igen, holdt ham på kanten. Han kom ikke. Endnu. Han måtte ikke komme endnu - tænk hvis han forsvandt.
Så rejste jeg mig, og noget skiftede i luften. Jeg tog fat om hans skuldre og vendte ham brat om, hans ryg mod mig nu, lige som jeg selv havde stået tidligere. Det føltes instinktivt rigtigt, som en balance der skulle genoprettes — ikke af hævn, men af lyst.
Jeg flåede bukserne ned over hans faste, muskuløse røv. Den var som skåret i træ, glat og rund, og straks gled mine fingre hen over den, ned mellem de stramme baller. Jeg lod dem kredse, kærtegne, så dristigt og naturligt, som havde jeg gjort det hundrede gange før. Hans hul var varmt, blødt og allerede åbent for mig. Mine fingre gled ind uden modstand. Han stødte sit underliv svagt bagud og udstødte et lavt, sultent “mmm”.
Han var klar. Han var rutineret. Klar til mere end fingre. Klar til mig.
Jeg åbnede lynlåsen og trak min pik fri. Den sprang frem, hård som jern. Jeg havde aldrig været så stiv, ikke engang i mine første teenageår, hvor jeg vågnede med stang hver morgen. Jeg pressede mit lem mod hans revne, gled op og ned mellem hans lune balder, mærkede varmen og fugten fra hans åbne hul.
Så, som om vi begge vidste præcis hvad der skulle ske, førte han hånden bagud, greb fat om min pik og styrede den, med sikkerhed og tørst, lige derhen. Til sit åbne, liderlige hul. Og jeg lod mig følge.
Jeg pressede mig ind i ham i ét langt, glidende stød — dybt, uophørligt — og han tog imod det hele, som om hans krop var skabt til netop dét. Der var ingen tøven i ham, ingen modstand. Kun varme, spænding og en intens villighed, der gjorde mig fuldstændig skør af lyst. Jeg blev stående helt i bund et øjeblik, fyldt af følelsen af at være helt inde i en anden mand — hans varme hul omkring min pik, hans ryg mod mit bryst, vores åndedrag der ramte væggen foran os i samme takt.
Så begyndte jeg at kneppe ham. Dybere og hårdere end jeg nogensinde havde kneppet nogen før.
Jeg havde ikke troet, jeg havde det i mig — det dyriske, det kontrollerede vildskab. Men det kom ud i bølger, stød efter stød, og han tog det hele, med åbne arme og et støn for hver bevægelse. Han skubbede bagud, som om han ville have mere, dybere, hårdere, og jeg gav ham det. Hele mig.
Han sagde ikke meget, bare små hæse lyde, som tændte mig endnu mere. Lyden af min krop der slog mod hans, mine nosser der ramte hans røv, mine hænder der greb om hans hofter og holdt ham fast, trak ham tættere på, mens jeg brugte ham, fyldte ham — det hele blandede sig i en rytme, som fik mig til at miste kontrollen. Men det var ikke brutalt. Det var instinktivt, ærligt. Maskulint, på en måde jeg nok havde drømt om, men ikke havde oplevet før. Og jeg havde længtes efter det. Uden at vide det. I årevis.
Det var noget helt andet end med min eks. Det her var ikke blid intimitet, det var rå kontakt. Kærlighed, men uden filter. Det legale i at være hård og kærlig på samme tid — det tændte mig voldsomt. At mærke ham tage imod mig, at høre hans støn, føle hans varme og hvordan hans krop bare ville mig, hele vejen, gjorde noget ved mig. Jeg blev vildere, mere fri, og for hver bevægelse mod bunden, for hver sitrende sammentrækning om min pik, steg jeg tættere på kanten.
Jeg holdt ham tæt, min krop presset mod hans, mine hænder som skruestikker om hans hofter, da jeg nåede kanten. Alt i mig trak sig sammen, som en bølge der rejser sig før den bryder. Og han mærkede det. Han vidste det.
“Kom i mig,” stønnede han lavt, hæst, som en kommando og en invitation på samme tid. “Du skal mærke hvordan det føles… når jeg kommer samtidig med dig.”
Og så skete det. Jeg stønnede dybt, som et dyr der mister sig selv, da orgasmen væltede gennem mig. Min pik pulserede inde i ham, og jeg kunne mærke hvordan det tændte ham endnu mere. Hans røv spændte omkring mig, kneb sig sammen rytmisk, og jeg kunne næsten ikke holde ud, hvor intenst det var. Det var som om hans krop greb fat i min pik, holdt fast om mig mens jeg tømte mig — dybt, voldsomt, uendeligt.
Spermen skød ud i ham i tunge, brændende stød, og jeg var helt væk i det. Hver gang jeg troede, det var ovre, kom der mere. Jeg gispede mod hans hals, stønnede ukontrolleret, og han smilede — jeg kunne høre det i hans stemme da han sagde: “Ja… sådan… fyld mig…”
Og så mærkede jeg ham.
Hans røv klemte hårdt om min pik, og han stønnede dybt, næsten desperat. Hans krop sitrede, spændte, og pludselig mærkede jeg, hvordan han kom — uden hænder. Hans hele krop skælvede, og jeg hørte det klaskende sprøjt mod gulvet, mærkede varme dråber på mine fødder. Han havde taget sig selv til klimaks, bare ved at have mig i sig.
“Det er dét der gør det specielt,” hviskede han, stadig forpustet. “Når du kommer i mig, og jeg kommer… med dig. Så mærker du mig om din pik… lige i dét sekund.”
Og han havde ret.
Det var vildere end noget, jeg havde prøvet. Hans krop omkring min, hans stemme, hans duft — alt i ham var så ægte, så intenst. Jeg kunne næsten ikke være i mig selv. Jeg havde brug for mere, meget mere.
Jeg blev stående længe i ham. Vores kroppe svedige, sammenfiltrede, forpustede. Jeg nussede hans ryg med fingerspidserne, duftede til ham, smagte lidt salt sved på hans skulder. Duften af mand kunne tænde mig. Og jeg duftede allerede mere sex.
“Du er ikke færdig med mig, vel?” spurgte han lavt.
Jeg smilede. “Nej. Jeg er jo først lige begyndt.”
Det begyndte med et blik i caféen. Så begyndte jeg at komme i hans kollektiv i Christiania, først bare om aftenen, senere blev det weekender, og til sidst var jeg der så ofte, at mine egne underbukser lå i en bunke i hans skab.
Han misbrugte mig — på den skønneste, mest begærede måde.
Han tog mig, når han ville. Midt i køkkenet mens kaffen dryppede. Op ad væggen i entreen, med mit ene ben løftet, mens han hviskede “du ved, du elsker det her.” Og jeg gjorde. Hans liderlighed var ustoppelig, og han krævede mig fuldt ud — min krop, min lyst, min overgivelse. Han brugte min pik, og han brugte mit hul - vi brændte efter hinanden og kunne ikke få nok. Han lærte mig at tage imod og give igen, uden undskyldninger.
Men det stoppede ikke der.
Kollektivet… det var et fristed, men også et fristed for begær. Her var ingen låste døre, og meget få hemmeligheder. Jeg opdagede hurtigt, at jeg ikke var den eneste, han havde taget. Og det tændte mig ikke af — det tændte mig op.
En aften lå jeg på hans seng, nøgen, stadig stiv, stadig sulten. Han sad og røg på gulvet og sagde med et glimt i øjet: “Du skal møde Jonas og Emil. De har snakket om dig.”
Og før jeg kunne nå at svare, bankede det sagte på døren, og den gik op.
To fyre kom ind. Smilende. Nysgerrige. Og jeg kunne mærke i min krop, at kollektivet havde muligheder jeg ikke engang havde turdet drømme om.
Den nat — og mange nætter efter — opdagede jeg sider af mig selv, jeg aldrig havde haft adgang til. Jeg blev kneppet, beundret, delt, slikket, fyldt, kysset, bundet, badet og elsket. Ikke én gang følte jeg mig brugt. Jeg følte mig set. Som mand. Som elsker. Som menneske med en krop der var værd at begære, igen og igen.
Det, der startede med en øl og et blik i en café, blev til min egen seksuelle revolution. Christiania blev mit fristed. Og han — han blev mit første crash, mit første overgreb af nydelse, mit første store ja til den jeg virkelig var.
Og jeg havde kun lige åbnet døren.
Erotiske noveller skrevet af Kokkedal2980