Forumindlæg fra RockhardHomewood - Sort vand
RockhardHomewood(16-05-2023 13:40)

Det dunkle vand driver dovent og dragende forbi hans plads i de diskrete skygger.

Han iagttager genskæret fra byens lys og nattens skønheder danse changerende i uskyldens spejlblanke overflade til lyden af sirenernes stemmer, der smukke og farlige som guldregn drypper inciterende og inviterede fra de glinsende, blodrøde læber.

Forsigtigt stikker han tåspidserne i, og han fornemmer straks den stærke, sugende understrøm, der som en sort, muskuløs slange trækker ham tættere på kantens svimlende fald.

Så forsvinder han i en snurrende malmstrøm af bundløst begær.


Kommentarer

RockhardHomewood(m)(19-05-2023 10:04)

@ES: Det kan lade sig gøre - men bliver det ikke for svulstigt?



Centaurea(k)(17-05-2023 09:32)

Wow
Og snart opdager man sig selv derude hvor man ikke længere kan bunde



Gårdsanger(M)(16-05-2023 17:20)

Denne følelse så heftig som duften af tjære og klæbrig som kun denne kan være er nærmest mere end en mand kan bære.



Erik Shoon(M)(16-05-2023 16:30)

Meget poetisk og stærk beskrivelse... Tak!

Prøver at forestille mig en novelle - skrevet i dette billedrige sprog... :-P



RockhardHomewood(m)(16-05-2023 14:05)

“Sort, sort, sort” -