Jeg kender det godt. Min hustru er dejlig, jeg elsker hende og ingen sex er for lidt til at skippe vores ægteskab. Der er andre måder at få dækket sit behov på. Fx elsker jeg at skrive historier til SW ;-)

Kommer an på hvad du vil…. Jeg har samme problem, men er så sprunget ud som bimand!

Jeg er samme sted, ca et år siden vi sidst havde sex sammen, ikke så sjovt nå jeg gerne ville en gang eller to om ugen, men ellers har vi det super og jeg elsker hende alligevel.

Du er ikke alene! Vi er mange modne mænd der er mere interesseret i sex end vores kvinder. Vi nyder måske side 9-pigen, måske flirter vi, måske vi ser porno, måske læser eller skriver vi frække historier og tilfredsstiller nogle af vores behov.
Min kone mistede lysten og evnen for over ti år siden.
Jeg elsker hende og vi lever uden sex.

Jeg har tænkt lidt mere over dit indlæg. Kan det tænkes at du ligesom har gemt dig bag jeres søn, når du har prikket til konen om hendes manglende sexlyst. For mig virker det utroligt, at en mor skulle aflevere sådan en svada foran sin søn, medmindre at hun har været max presset.

Det er nok vigtigt, at du tager en samtale med din kon, uden at sønnen er tilstede. Der kan være mange årsager til at hun har mistet lysten, men nogen af dem kunne måske løses hvis de kom op til overfladen. Nogle kvinder kan ikke have sex, hvis børnene kan høre det. Andre har det måske dårligt med deres egen krop. Det er vigtigt at være lydhør, og måske har du også ladet stå til, og ikke fremstår som det attraktive mandfolk engang var.
I den situation som I befinder jer i kommer man let til atgive den anden skylden, også selvom man selv har glemt at kigge indad. Måske du skulle foreslå at I sammen startede til fittnes, eller andre ting i kunne være fælles og alene om uden at sønnen er med.

Håber, at I finder en løsning, som I begge kan leve med. Men jeg tænker, at det fordrer nogle rigtig gode, lange og ærlige snakke. Hvor I begge tør fortælle hvad, der gør, at I kan trives i den nye situation i jeres forhold.
Jeg kommer aldrig til at forstå, at man ønsker at leve et liv uden intimitet, men det er jo et fuldstændig individuelt behov.

Et samliv kan rumme meget både godt og skidt. Man kan miste lysten til det seksuelle.
Men der kan stadigvæk være det kærlige og skønne sociale liv sammen.
Det er ikke fordi jeg skal tale sexlysten fra som noget man bare kan smide væk eller glemme.

Ja Intet sex i tre år. Det kan være hårdt og svært at capere. Men at leve med en meget fysisk syg kone gennem 40 år, der gerne vil være seksuel kærlig. Men bare ikke kan udføre det i praksis. (Har haft fast kateter i 5 år)
Det er træls.

Men som jeg har sagt til hende jeg nyder synet af hendes skønne dejlige velplejede krop, som jeg ikke kan have samleje med det betyder knap så meget. Når bare vi fungerer mentalt og kærligt sammen.

Min vej til tilfredsstillelse går derfor gennem det jeg skriver her på SW hvor jeg dyrker den seksuelle fantasi. Som jeg siger til min kone hellere det end jeg har hemmeligheder for hende hvilket jeg aldrig kunne drømme om uden hendes samtygge. Så hellere et par timer bag dette tastatur. Så er jeg glad.

Livet er ikke altid så let men der kan findes en løsning.
Nydder ihvertfald de feedback jeg får her på SW.

Fat mod og tag chancen og tal med din kone måske hun kan finde glæden ved at læse lidt frækt og få gnisten igen.

Du erklærer over for konen at du og Jeres søn på 17 år synes at hun hader sex ?????? jeg forstår ikke helt . Hvad kommer sønnens efterskoleophold sagen ved?? Det er immervæk først efter sommerferien i år må jeg gå ud fra?
MEN at du ikke har haft sex siden Covid, se, det er uholdbart, NU kan jeg måske forstå meningen med hvad du skriver, men alt det andet hvad betyder det for sex?? Ja jeg spørger bare.

Det er en svær og sårbar sag, når den ene part mister lysten.
Det skaber frustration - også fordi forholdet bliver asymmetrisk.
Som en sexolog sagde til mig: - Det er den part i et ægteskab, der har mindst lyst, der har magten.
Den anden part kan hoppe og danse, men det hjælper ikke.

Jeg vil dog gerne tage lidt forbehold over for udtryk som, at nu har den anden "valgt sex fra".
Det er et forståeligt vredesudbrud.
Men manglende lyst til sex kommer nok sjældent som noget, man "vælger".

Der er næppe mange kvinder, der tænker: Vi har haft et godt sexliv, men nu vælger jeg det fra!

Kvinder oplever i mange tilfælde fysiske forandringer der gør, at lysten bare ikke er der.
Mange tørrer ud i skeden og mister dermed en del følelse.

Tænk, hvis man sagde noget lignende til en mand, der mistede potensen, at "nu har du valgt sex fra"!
Nej, vel?

Lyst kommer altså ikke på kommando, også selv om partneren gør sig umage, så kan det jo være som at være kok hos en anoretiker. Det nytter ikke at servere selv de lækreste retter, hvis appetitten grundlæggende ikke er der.

For den, der mister lysten eller potensen, kan det jo ofte føles som et stort nederlag at ens krop ikke fungerer som før og at man skuffer sin partner. Det er svært at forklare, ikke alene for den anden, men også for én selv.

Jeg har ikke nogen løsning eller enkelt råd, for det findes ikke i denne sag. Nogen kan leve i åbne forhold, andre kan eller vil ikke.

Jeg vil bare sige, at hvis man virkelig holder af hinanden, må man også prøve at sætte sig i den andens sted, så godt det kan lade sig gøre.

Fra en ligestillet
Det tog længe, nok også lidt for længe, før jeg tog den svære snak der hed: det er fair nok at du vælge at fravælge sex i dit liv!, men er det fair at du samtidig beslutter det samme for mig?
Det var ikke let, men vi har fundet vores vej i det og er stadig sammen trods et nu åbent ægteskab, hvilket bestemt ikke var udgangspunktet for 30 år siden.
Pøj pøj herfra.

Hvad du gør nu?
Fortæl din kone du elsker hende og hvis du elsker jeres liv samme, så fortæl hende det.
Vær nysgerrig på hvorfor hun hader sex. Uden at dømme. Anerkend det hun svarer. Lyt, søg at forstå.
Elsker hun også dig og jeres liv sammen? Forstå og lyt igen.
Fortæl ærligt hvad du savner. At du ikke hader sex. Er det nærværet, er det udløsningen, er det det fysiske eller psykiske, fortæl. Måske i stille og roligt tør nærme jer en forståelse for hinanden. Og i forståelsen ligger måske løsningen.
Og deraf kan i måske finde en fælles vej.

En enkelt tilføjelse - essentiel skulle jeg mene..:

Du skriver:
"Det er vigtigt at huske, at det ikke er ens skyld"

Burde nok være:
"Det er vigtigt at huske, at det ikke NØDVENDIGVIS er ens skyld". Vigtig pointe..! :-)

Sex er en bitch.
Store forventninger...men også ofte en stor afbrænder.
Kvinder mister så ofte lysten tidligt, så står man der med både lyst og tanker om ting, man godt kunne tænke sig at prøve.

Jeg tror det er noget meget velkendt for rigtig mange modne mænd herinde, jeg har i alt fald skrevet med flere om det. Men det føles ofte som et stort nederlag, noget skamfuldt og mindreværdigt.
Det er vigtigt at huske, at det ikke er ens skyld og at ens sexlyst ikke er noget skamfuldt, selv om den bliver frustreret i meget smertefuld grad.

Det er noget meget svært at finde sin vej i som mand.
Jeg har skrevet til dig PB og håber, at du finder en vej. Du er i alt fald ikke alene om det.

Ja, i virkeligheden er din situation nok mere almindelig end det modsatte.

bedste hilsener Carl Wilhelm