Forumindlæg fra
Gårdsanger - Jolly jumpers mareridt i marehalmen
Gårdsanger(25-08-2022 16:05)
Som en steg ligger han i gryden, og syder i sit eget fedt. Han ved godt, at stegen burde vendes jævnligt og brunes på undersiden også, men det kan bare lade sig gøre lige nu.
Han har hende nemlig lige i sigtekornet og det skal der ikke ændres ved. Hun har ligget i denne åbne position de sidste ti minutter og det samme har han. Hun har let spredte ben og han har frit udsyn. Hvis han bare for fanden havde husket et håndklæde. T-shirten, han ligger på, krøller sammen og forsvinder ved den mindste bevægelse. Sandet er efterhånden krøbet ind i samtlige sprækker og åbninger på den forpinte krop. Effektivt, som med grovkornet sandpapir, slibes huden knaldrød og sart. Særligt pikken er fuldstændig smadret. Men det får være som det være vil. Ole ved, at sommeren synger på sidste vers, og at det gælder om at vride det sidste ud af den.
Nu sætter hun sig op. Kurven med drikkelse og spiselige sager åbnes. Hun fisker et par stykker skåret vandmelon frem og sætter sig på hug for at spise dem. Pludselig springer hun op og danser rundt, mens hun vifter om sig med armene. Det er helt sikkert vepsene, hun er kommet i karambolage med.
Ole benytter øjeblikket til at straffe pikken, mens han nyder hendes vuggende bryster og roterende krop.
Hun samler sig og smider alt spiseligt væk. Lidt efter falder der ro på scenariet, og hun lægger sig igen.
Ole tager telefonen fra skjulet i tasken. Han skal lige se, om han fik det med. Det lykkedes! Men fuck, hvor er der mange opkald fra konen. Men det må han forholde sig til senere. Først er det galleriet, der skal tjekkes. Han klikker på den seneste video. Den er lang, men han har været heldig. Til sidst i videoen ser man scenariet lige så tydeligt.
Ole sletter et par af de tidligere videoer, der er temmelig ensformige. Der er bare ikke plads til det hele, så der skal prioriteres.
Ole sætter telefonen på lyd igen. Næste gang hun ringer, bliver han nødt til at svare og sandsynligvis også føje hendes ønske om at vende snuden hjemad.
Ole rejser sig og går lidt uskyldigt omkring. Han forsøger at virke så lidt interesseret som muligt i kvinden i nabogryden. Han ved, at hun ved, at han er der. Så det gælder om ikke at glo og virke nærgående. Nu vender hun sig om på maven og ligger med let spredte ben. Ole er hurtig at tænde kameraet og sætter telefonen i skul i marehalmen.
Ole kigger ned ad sig selv. Det bliver svært at forklare, hvordan han er blevet så rød og særligt, hvordan det er sket, mens han har været ude at fiske.
Han bliver nødt til at bruge det sidste vand til at skylle pikken ren. Han kunne selvfølgelig også hoppe en tur i vandet, men er der noget, han hader, så er det at bade.
Han havde halvanden liter vand og halvanden liter hyldeblomst saft med sig hjemmefra. Drikkelsen er fordelt i to Jolly Cola flasker. De ligger henslængt i sandet i den bagende sol. Der næsten intet tilbage i dem.
Ole tømmer den ene ned over det forpinte lem. Skyller godt under forhuden og revnen i røven får også en tur.
Den anden flaske er så godt som tom. Ole tager den op til munden og tømmer den. Hold kæft det vand er varmt, nærmest kogende.
Det er først da han smider flasken, at katastrofen går op for ham: Hvis det, han drak var vand, hvad var så det andet?
Den aggressive summen er der med det samme - overalt. Han tager sin t-shirt og slår ud efter bæsterne.
Der er kun én ting at gøre og det er at søge mod bølgerne.
Stikket i højre klunk jager en ubeskrivelig smerte gennem hele kroppen. Ole løber. Det er mange år siden, han har bevæget sig på den måde. Han kaster sig i tangsuppen ved strandkanten. Hellere tangsuppe end hyldeblomstsaft!
Katastrofen er indtruffet, men slet ikke slut.
Da han har rejst sig og fået børstet det værste tang af sig, hører han en velkendt melodi oppe fra bakkerne.
"Her er liv og her er glade dage
her blir stærke kvinder altid svage..."
Det er telefonen, og garanteret konen, der ringer. Hvorfor helvede er den på lyd og hvordan fanden er han kommet på den idé, at vælge den sang som ringetone?
Kvinden i nabogyden har rejst sig og kigger skiftevis ned mod Ole og hen mod stedet, hvor lyden kommer fra. Nu går hun hen imod telefonen tager den op, kigger lidt på skærmen for så at tage den op til øret.
Ole har forlængst glemt alt om vepse, stikket og smerten. Det her er langt værre.
Til en arrig kvindestemme synker Ole sammen på strandkanten, mens hoppende tanglopper gør hans vanære fuldkommen.
"Jeg har lovet din kone, at du kommer hjem nu, og at I sammen kigger galleriet igennem, når du kommer hjem - ha´ en hyggelig
aften."
Hvordan aftenen gik melder historien intet om, men læren må være: Aldrig lege med ild, heller ikke, når du støder på en nøgen sild!