Forumindlæg fra Erik Shoon - Skab dig ENDELIG!!
Erik Shoon(03-07-2022 18:05)

En lille historie til DIG:

Måske skal du slukke lidt af lyset i stuen...
For historien tager sit udgangspunkt i de ALLER ældste tider – FØR verden – og lyset - blev skabt !

Apropos:
Vi er nogle, der funderer lidt over, hvad Gud egentlig foretog sig, FØR verden blev skabt??

Trillede Gud mon tommelfingre i et eller andet verdenshjørne?
- eller var Gud grundet lediggang røget ud i noget skidt med fandens dårligt selskab.. (VAR der egl andet?)
Måske noget ungdomskriminalitet??
Pga de æoner med mangel på beskæftigelse er det tænkeligt, at Gud var været tvunget ind i noget aktivering af en slags.
På et eller andet kursus har Gud dér sikkert fået besked på at gå ud og skabe noget SELV.. :-)

Ja, for pokker da, har Gud sikkert tænkt.. Jeg vil SKABE noget...!!
Hmmm... men HVAD?? bom bom..?

Jo..!! jeg vil da skabe en VERDEN!! Det har ingen vist gjort før.
Men lad os lige få lidt LYS først... sådan!!
Nu kan man jo se, hvad det er, man skaber..
SÅ ..Lad os nu se..!

Jeg vil skabe en verden med himmel med sol og planeter og alting.
og en jord – med planter og dyr.
Sådan !
Det ser da faktisk meget godt ud..
Men allervigtigst : der skal være VAND!!
Der skal være regn, bække, floder og have! Sådan..!
Nåhhh ja...”Have”... for syv sytten da!!!

Jeg har jo altid ønsket mig en HAVE.!
Sådan et rigtigt harmonisk sted med dyr og planter og alting!
DET skaber jeg lige med det samme..!
Som sagt, så gjort og Gud så, at det var godt..
Alt var så vidunderligt.
Gud kaldte haven for Edens have og så pavestolt ud.

Men pludselig slog det ned i Gud..
For Søren da!! (Søren er et af de allerældste navne og én Gud kendte fra barndommen af)
Skønt med en have, men jeg har jo fuldstændigt glemt noget...
Arrgghh...!!
Jeg kan jo ikke fordrage havearbejde..!!

Uhhh.. Hvad gør jeg??? Inden nogle af de gode dyr bliver rådne..
Nå.. tænkte Gud. Man skal jo ikke skabe sig over ingenting.
Såå.. Hallo.. Jo..! Jeg skaber da bare en gartner, gør jeg!
Gud byggede en slags tændstikmand ud af nogle kviste og smed noget ler på..
For at tørre det våde ler, åndede Gud på det – og vupti..
Før han vidste af det.. så var der et levende menneske...en gartner, som straks gik i gang med arbejdet.
Se.. Det var dengang DEN slags lod sig gøre.

Gud så, hvordan Adam – skulle jo kalde ham NOGET – var travlt beskæftiget med at ordne og arrangere den skønne Edens have.
Og arbejde.. det kan man som bekendt SE på – længe – helt uden at blive træt.
Da der var gået lang tid og Adam bare var optaget af haven, faldt det Gud ind at spørge ham, om han mon var tilfreds med arrangementet.

Guds stemme tordnede fra oven: Adam?!!
Ja, Herre, svarede Adam.
Er du tilfreds med haven, Adam? Er du lykkelig?
Ja, Herre, svarede Adam straks.
Hmm.. Sagde Gud tænksomt.
Mangler du ikke noget i dit liv, Adam??
Næ.. jeg er glad og lykkelig for mit liv i haven her
Hmm..!!
Føler du dig SLET ikke alene her i haven??
Næ.. jeg har jo alle dyrene til at holde mig med selskab, svarede Adam glad.
Hmm..! Hmm..! Gud grublede et par æoner og en eftermiddag mere.

Nu er Gud jo alvidende og kendte derfor allerede dengang alt til moderne marketing.
Gud vidste derfor også, at behov.. DE er ikke nødvendigvis noget, som er statiske og naturgivne.
De kan SKABES...!
Og det med at skabe.. DET vidste Gud noget om..
Så han henvendte sig igen til Adam.
Gud sagde mildt: Kunne du slet ikke tænke dig nogen til at hjælpe dig med havearbejdet, Adam?
Adam tænkte lidt på de gange, hvor det måske kunne være rart med en ekstra hånd..
Joo...måske.. Det kunne da godt være, svarede Adam tøvende.

Jeg kan skabe dig den perfekte ledsager.. Lokkede Gud.
OK så, sagde Adam.
Men jeg kommer altså til at skulle tage din ene ARM i processen.
Hvad..???!! Adam for op.
Nu var Adam jo ikke helt dum, for han kunne jo godt se, at DER røg ligesom det med de ekstra hænder så...

Ellers var Adam faktisk LIDT indskrænket...
Altså.. HER er han pludselig... en mand der er måske 20-30 år gammel..
Ikke en ENESTE gang spørger han Gud, hvordan han mon er havnet her – eller hvor han kom fra??
Ikke specielt kløgtigt kunne man indvende..

Tilbage til historien:
Ahhrr... dét vil jeg altså ikke så..! sagde Adam hurtigt.
Jamen, jeg skal bruge noget fra din krop for at skabe dig en hjælper, svarede Gud alvorligt.
Adam tænkte lidt.
Kan du ikke tage en luns af min ene balle så??
Næ, det går desværre ikke .. Der skal være både knogle og muskler, sagde Gud hurtigt og fornuftigt.
Hmm.. Adam grublede.. Hvad kunne han undvære.?
Nå, jamen så tag et ribben, mens jeg sover så..
Hmm.. ...
Arrgh.. sagde Gud. DET var ikke meget...! Det KAN være, det går..
Jeg må se, hvad jeg kan få ud af dét så..
Men det bliver IKKE perfekt så..!!
Nå... sagde Adam skuffet... Så må jeg jo NØJES..
Mens Adam sov, fjernede Gud så et af hans ribben og skabte deraf en kvinde.
Eva, kaldte Gud hende.

Da Adam vågnede og så den ca 20 årige kvinde stå der foran ham i al sin nøgenhed, forekom det ham egl. at være et ret så rimeligt bytte for et ribben.
Han fik straks mange ideer til, hvad han kunne bruge hende til..
– og Gud smilede.
Gud så til med tilfredshed, mens de tog favntag med haven og hinanden – og synes det var godt.

Men inden han forsvandt, ville Gud lige indprente havereglementet.
Så han kalder på dem begge og fortæller, at de må spise alt i haven
..undtagen frugterne fra ét bestemt træ..

Og det siger Gud til en kvinde..!!?
Og Gud VISER hende endda, hvilket træ, det drejer sig om..
Peger det ligefrem UD for hende.. en KVINDE..!!??
”Det er DET der træ, I ikke må spise af!!”
Altså??!

Og det gik selvfølgelig, som det måtte gå...

I Guder!!

Derfor sidder vi nu, hvor vi er i dag... med Arvesynden... og Sønnen.

Men DÉT er jo selvfølgelig også noget..

SLUT

Denne blog var inspireret af 1. Mosebog og Dave Allen


Kommentarer

Kvinden E(k)(08-07-2022 18:23)

Heller ikke dengang var manden svær at lokke eller overtale ;)



Morsingboen(k)(06-07-2022 23:08)

Smiler stort. Jeg vidste at du havde en forklaring på alt😉



pt65(m)(05-07-2022 05:25)

… også skabte gud kvinden, og hun har skabt sig lige siden.



Erik Shoon(M)(03-07-2022 18:15)

Hvad synes I...?? Bortset fra at der ikke var meget SEX i den..

Den blev måske lidt lang.. men det er jo ikke hver dag, noget bliver skabt fra bunden af.. :-)