Puha det er hårdt at være forfatter.
En lille skriftlig dialog med en fremmed på nettet.
En ide begynder at spire.
En lang vandretur hvor ideerne får lov at folde sig ud, og plottet bygges op....
Sexnovelle overalt i mit hoved og min krop. Længsler, lyster og fantasier, der mærkes og bruser rundt i kroppen.
Hjem til computeren, ordene vil ud, de skal vendes og drejes og smages på. Det tager tid, kroppen reagerer, det er nærmest som ét flere timer langt sanseligt forspil. Kroppen kan snart ikke klare mere....vil forløses!
Læse igennem, virker det? Rette til og så et tryk på
SEND
(der kommer snart nyt fra mig)
Knus Centaurea
ohh den kender jeg.
Men jeg vil bare have den lille historie ud, og det skal være nu.
Har måtte erkende at tålmodighed e en dyd, og håber jeg har taget lidt ved lære, og har nu allieret mig med nogen der læser igennem og retter lidt til, ikke mindst mine mange stavefejl. for når jeg er i pocessen, så er det som om fingerne ikke altid kan følge med.
PUha - kan du virkelig klare at skrive den efter bare een vandretur - Der må have været mange detaljer i den dialog med en fremmed på nettet..
Ja, der kan man bare se, hvad det kan
medføre af arbejde, ikke at vogte sig for fremmede på nettet - men jeg elsker din uagtsomhed - nu kommer der endelig nyt:)
Fra trængsel til “forløsning”, vel nærmest?