Det kan du sagtens.!
Jeg har gjort det flere gange i MINE noveller.
Det virker dog bedst, hvis det sker i forbindelse med et "knudepunkt" i handlingen/plottet, hvor den "nye" fortæller kommer i tvivl - eller må overgive sig etc..
Men som også påpeget herunder, så skal det være tydeligt i de første sætninger efter skiftet.
Sådan...Her er ingen tvivl...afsted afsted....Enhver læser er sikker på, hvem jeg er nu.
Sådan vil det starte?
Min veninde, Marie, har lige sendt mig en sms.
Der hvor hun gør rent om onsdagen har Fruen spurgt om hun og en veninde vil komme og servere til et lille privat selskab, og så tænkte hun på mig.
Og jeg er på.
Betalingen er god og ifølge Marie er det nogle søde, rare og meget jordnære personer.
Det er den først kommende lørdag og jeg begynder at planlægge med frisør ect.
Jeg ved fra Marie at det er et ”fint” og velhavende sted og de vil sikkert sætte pris på at jeg ser ordentlig ud
Se historien "Taget med trusserne om anklerne". Den er ikke skrevet med en jeg-fortæller, men alligevel med den kvindelige hovedpersons øjne. Forestil dig, at synsvinklen pludselig skiftede til manden, der gradvis opdager, at den kvindelige kollega er ved at beslutte, at deres arbejdsmøde skal udvikle sig til sex. Hvad tænker han og føler ved det? Hvordan synes han om at have sex med hende og hendes ønske om at blive taget analt? Og hvordan oplever han, at ægtemanden er på vej ind ad hoveddøren?
Gode sexhistorier handler først og fremmest om, hvad der sker inde i hovedet på personerne før, under og efter.
Tak for jeres kommentar.
Jeg er nu klar til at tage "udfordringen" op.
Kapitel 3 bliver med ny "fortæller".
Når man skal begynde på en ny historie, står man over for nogle valg: hvilken af personerne skal være jeg-person? Eller skal man lade være med at have en jeg-person?
Vi har selv gjort flittig brug af skiftende fortællersynsvinkel. Man sætter bare den nye fortællers navn over teksten med store bogstaver og kolon efter. Det kan have en meget forfriskende effekt, hvis den hidtige fortællerperson pludselig bliver en person, der bliver set med en ny fortællers øjne.
Vi har også engang brugt at fortælle det samme handlingsforløb to gange, først med kvinden, senere med manden som fortæller.
De fleste herinde bruger en jeg-person som fortæller. Prøv en gang imellem at lade den alvidende forfatter fortælle selv - svævende over vandene med retten til at beskrive og kommentere alle personerne.
Sæt nu, at handlingen flytter hen et sted, hvor den oprindelige forfatter ikke er tilstede.
Hej Mickey
Jeg er enig med Doctor og amapose. Du som forfatter har den entydige frihed til at skrive lige hvad du vil, som de to andre siger skal du blot gøre dine læsere opmærksom på skiftet.
Jeg ønsker dig held og lykke med skriveriet.
Enig Doctor.
Mickey..Du kan gøre nøjagtig, hvad du vl, men det du skal være opmærksom på er, om læseren kan hitte rundt i det. Hvis noget kan være utydeligt eller misforståes, så gør det tydeligt. Om man kan det du vil, det handler ikke så meget om rigtig eller forkert. Det handler mere om kvalitet. Hjælp din læser til nemt og klart at forstå dit projekt, hvis det er læseren, som du gerne vil skrive for :-)
Hvis læseren nemt kan finde ud af det, som du har gjort, så er alt ok. Der vil måske være nogen, som ikke synes det er deres smag at skrive sådan, som du gerne vil, men det bliver dit skriv ikke forkert af. Min ven hader løg i mad. Det betyder ikke, at løg er forkerte at bruge i mad. Det betyder bare, at han ikke kan lide det, og så må han leve med den begrænsning i sit liv.
Skriv lige det du vil. og sådan som du synes, at det skal gøres. Så er det dig som skriver. Lykkes det, så kan det ofte være mere interessant end det, som perfekt ligner det, som allerede er skrevet mange gange før.
Ja det kan du sagtens, bare du sørger for at det er klart at det er det du gør så man ikke bliver forvirret. Det kan sagtens give en god effekt😊