Tak, Dirty mind, for DEN ret præcise udlægning... :-)

Fantasier, drømme, ønsker.Men med elementer af noget selvoplevet. Blot komprimeret lidt og flettet sammen med andre oplevelser eller opspind.

Fantasier. Øjebliksbilleder som opfanges og forestilling om hvordan de kunne udvikle sig.

det kan jo være mange ting. Det som jeg skriver om er både irl men da også ønsker, ideer, drømme. Kan jo også være noget som man har set eller læst som man så bygger videre på. Det sjoveste jeg har prøvet men også sværest, er at skrive en historie sammen med en fræk tøs. Vi skulle skrive den samme historie, men fra hver køns side, altså hun skulle beskrive hvordan oplevelsen var, og jeg skulle fortælle hvordan det var for mig.

En kombination af 100% rigtige oplevelser og oplevelser som næsten blev til virkelighed og som jeg så fantaserer videre om. Jeg har også historier som starter med et formål, og hvor karakterne pludselig får deres eget liv, og så stikker det helt af i en retning som hverken er baseret på rigtige oplevelser eller egne fantasier.

Jeg skriver med baggrund i oplevelser fra mit eget liv, men også ud fra fantasier jeg har om noget, jeg har lyst til, men ikke har udlevet. Nogle fortællinger udspringer også af en chat, der udvikler sig og siden pudses af til en lille historie.
Men jeg har nok også som nogle af de andre brug for at kunne mærke historien. At det er noget, som jeg kan tænde på eller selv ville synes er spændende.

Ok ophidselse er måske lidt forkert valgt ord, men jeg skal mærke den hele tiden, leve mig ind i den, kunne identificere mig historien. Så måske er vi ikke så uenige Erik Shoon.

Spændende det Olfert skriver til sidst..

Skal man være ophidset hele tiden, mens man skriver sin novelle.??

Jeg selv ophidses meget af oplægget - ideen til plottet - og det skal man nok være, hvis historien skal have "saft og kraft"..
Men undervejs får mine "personer" undertiden deres eget liv - og jeg ved ikke altid, hvad der sker med dem..
Jeg vil nok mere kalde det en "spænding", jeg har undervejs - og nysgerrighed..

Hvis jeg skulle være seksuelt ophidset konstant under skrivningen, så ville jeg komme til at gå for let hen over de detaljer og beskrivelser, som ikke er egl seksuelle, men som giver historien intensitet.

Det er sket et par gange at jeg ved 3 gennemlæsning - inden udgivelsen - har fundet min novelle "for flad", fordi den "red på en bølge" af LIR..

Men jeg vil Olfert ret i, at hvis det, jeg kalder spænding, falder væk undervejs, så kommer jeg heller ikke videre. Så måske er vi faktisk enige.. :-)

Fin interessant blog..!!

Mine historier udspringer ofte af virkelige oplevelser, krydret med spørgsmålet: "Hvad nu hvis?"

Chat med forskellige har også bidraget, for hvad nu hvis vi mødtes, ville vi irl kunne udleve den lyst som chatten havde bygget op, den tiltrækning jeg kan opleve, når jeg føler, at vi svinger sammen og her delt tænker og historier.

Et ord eller en sætning kan også få mig til tasteturet for at få de liderlige tanker og fantasier på skærmen, mens min krop sitrer af ophidselse.

Endelig kan jeg være tændt af, at have set en person jeg fandt tiltrækkende, f.eks i toget, på stranden eller på en cafe og hvor jeg så fantaserer at vi har hed sex sammen.

Det er ikke alt der bliver færdigt, for kan jeg ikke fastholde en ophidselse mens jeg skriver, kommer jeg ikke videre.

Mine ideer kommer også fra mit eget, meget spændende og afvekslende sexliv.
Snakke om fantasier og tidligere oplevelser som mine partnere har eller har haft.
Når f.eks en dejlig kvinde, efter et stævnemøde, i taknemlighed sende et link til: "A Perfect Day", bliver det rammen om beskrivelse af den dag, som jeg tror hun har oplevet den.
Bliver også inspireret af at chatte med andres om deres sexliv.
Oplevelser de har haft; men som de ikke selv kan, eller tør skrive om.
Sådan dukkede ideen til Min Mormors Veninde op, mens den ældre kvinde og stedet var noget jeg kendte.
God fornøjelse med at finde inspiration

Først og fremmest vil jeg sige, at det er et RIGTIGT godt spørgsmål til en blog!!
HVOR kommer ideerne fra..?

JEG plukker dem alle steder fra - så at sige.!
Det kan være en situation, jeg overværer IRL, som jeg så bygger videre på indeni hovedet, indtil der er et - for mig - pirrende forløb.
Det kan også være en scene i en film, der så bliver omskrevet til noget dragende.
Næsten altid bruger jeg ting, dialoger og situationer fra mit eget liv som krydderi.
Nogen som de var - andre som de BURDE have været.. :-)
Meget som også Anne Louise beskriver herunder.

Det er vigtigt at have mange DETALJER med i novellerne, synes jeg. Det gør dem "ægte" og giver en følelse af at "blive trukket med ind i historien" som læser..
Historier der kun eller mest beskriver "frem og tilbage" er HAMRENDE kedelige og ligegyldige.

Håber at du kunne bruge til noget.. :-)

Ideerne kommer ofte ved at der er bestemt minde om noget seksuelt, jeg har oplevet engang.
Eller læst.
Eller en episode fra en film.
Eller et billede i mit sind.

Jeg er optaget af grænser, da jeg selv har været ret tilbageholdende, tænker jeg på, hvordan almindelige mennesker kommer fra A til B. Andre fortæller historier, hvor to mennesker mødes og boller løs, men sådan har det aldrig været i mit eget liv.
Nogen gange er jeg så optaget af forhistorien, at det at skrive om selve knaldet er det mindst interessante for mig.

Så f.eks. min julekalender. Det startede med at jeg havde set en stump film med et lesbisk orgie. Men hvordan kommer en venindegruppe dertil? Hvordan er stemningen, hvem tager et initiativ, hvem siger noget, der bryder isen..

Eller: En pige viser sig pludselig frem i et S-tog. Hun har aldrig gjort det før, så hvorfor gør hun det - hvad er forhistorien, og hvad sker der bagefter? osv.
OMange forfattere arbejder på den måde. Man ser en situation, en sætning dukker op i hovedet og så tænker man - hvordan kom det dertil? Hvad sker der bagefter?
Anne Louise