Jeg synes faktisk emnet er super interessant, for jeg finder mig selv landet præcis samme sted som dig. Novellerne bliver MEGET koncentrerede omkring sex-delen - ikke at der er noget galt med det, det kan også noget, men som forfatteren savner jeg at arbejde mere med persongalleriet. Tilføje mere dybde, mere substans.
Jeg lytter selv til den slags historier en hel del, blandt andet når jeg kører bil og det er ret spændende at kæde de forskellige typer sammen med den sex de har, hvad har de lyst til og hvorfor? Jeg synes det er spændende - og holder faktisk selv pause pt, netop fordi jeg ikke helt ved om jeg skal skrive flere noveller eller om jeg bare skal kaste mig ud i at få startet op på et større projekt.
Et spændende emne at tage op, jeg hepper på en kategori, for det virker lidt som om det "mangler". Jeg skriver også andre steder, og lige præcis denne type historier falder lidt mellem to stole, det er i hvert fald min opfattelse, men jeg kender selvfølgelig heller ikke alle de forskellige sites i DK, jeg er egentlig bare landet her, fordi jeg kunne publicere uden at skulle registrere mig ihjel og uden at skulle være betalende bruger.
Hej. Jeg har med stor fornøjelse læst alle afsnit af "Pigen med de grønne øjne" og jeg kan godt forstå at du selv blev rørt under skrivningen. Det kan jeg også blive af mine egne historier:) Når jeg læser historierne her på sitet holder jeg mig lidt tilbage med at afgive stemme. Hvis en historie er ophidsende uden at være særlig god vil jeg helst kun give den 4 stjerner, da jeg ikke vil belønne forfattere i at skrive en historie uden anden handling end frem og tilbage. Og fire stjerner er efterhånden en lav karakter. Men det sker jo, at der er nogle perler, som har et godt plot, men som ikke er helt oppe og ringe i evnen til at være ophidsende. Dem har jeg tit lyst til at give 5 stjerner. Kunne man udvide karaktergivningen så det blev splittet op i en karakter for litterær værdi og en for evnen til at være ophidsende.
Du får 5 stjerner fra mig i begge kategorier.
Hej Marco,
Jeg har ikke læst din historie endnu, men jeg synes det er et fedt greb, at fokusere mere på karakteropbygning, skabe den rette stemning og setting for historien, end man plejer at se. Ikke at der er noget galt med den sikre opbygning af narrativet. Den fungerer jo.
Men det jeg selv sætter mest pris på, er faktisk opbygningen, hvor man når at gøre sig en masse tanker om hvad der kommer til at ske, hvordan det går personerne og hvordan isen brydes. Det er det der interesserer mig, og det synes jeg bare er rigtigt fedt at få udbygget. Noget jeg selv øver mig i.
Ser frem til at læse historien.
Jeg tænker ikke at dybden i handlingen har noget at gøre med om noget er virkeligt oplevet eller ej. Tænker heller ikke det er det tråden handler om.
Jeg tænker at det vigtigste for en kategori vil være at man lærer personerne bedre at kende, at novellen er bygget op i handling og fortælling, således at det er historien omkring det seksuelle der er bærende fremfor selve sexen.
Jeg er selv stor fan at noveller der er skrevet ud fra virkelig oplevelser, sys tit det gør man mere kan leve sig ind i dem, og forholde sig til dem
Jeg synes det lyder som en super god ide, for jeg har virkelig manglet en sådan kategori, dengang jeg var aktiv skribent. Det vil lette lidt på "presset" for, at skrive som andre forventer en sexnovelle skal se ud. (Ikke at det nogensinde har forhindret mig i at overvejende skrive den historie jeg ville fortælle.)
Jeg har ikke læst helt til bunds, men har et forslag til et kategorinavn, som jeg ikke ved om I har været inde på.
Hvad med "Ikke kun sex?"
Denne debat er svær...med svær på:)
Med en kategori, der kunne kaldes "Håndplukket episk erotik," eller måske "Erotiske perler" kunne man bede brugerne indstille noveller, der lever op til kriterierne om en fortælling, der rummer andet og mere end "bare" sex. Redaktionen, eller et andet udvalg, må så beslutte om novellen lever op til kriterierne og dermed hører hjemme i kategorien.
Nå, jeg misunder ikke dem, der skal tage beslutningen:)
Det handler ikke om at det skal være historier man har oplevet IRL. Men om at det skal være længere historier, der handler om andet og mere end sex 😊 Altså hvor handlingen i historien overskygger det sexuelle. En handling der er levende og godt beskrevet, så man kan indleve sig..
Det må dog også være et krav at der skal indgå erotik eller sexuelle handlinger, for at historierne passer ind på en “sex” side...
I hvert fald sådan jeg forstår det 😊
Jeg er enig. Jeg bruger også egne oplevelser som grundlag for de historier jeg skriver.
Jeg sender videre til Chefen. Så ser vi om den gode Admin er med på ideen.
Når den nye kategori er oprettet, får jeg så brug for jeres hjælp.
Jeg modtager gerne nomineringer til hvilke historier der bør føres over i den nye kategori.
Historier hvor handlingen fylder mere end sex. Såkaldte mini-romaner med god fortælling, følelser, “rigtig” handling osv. 😊
Jeg synes, at “Fortællinger med dybde” er et rigtigt godt bud faktisk. En sådan kategoribeskrivelse stiller nemlig ikke krav til seksuelle præferencer, men kun til at fortællingerne skal have dybde.
"Sensuel" udtrykker vel kun én ud af flere måder, en historie kan have dybde på.
Når vi skriver, tænker vi bl.a. på, at historien skal vise, at personens selvopfattelse dannes af den måde personen lader sexualitet præge og fylde sit liv. Især har vi interesseret os for, hvordan personer kan ændre og udvikle deres selvopfattelse på den måde. At se ind i personens hovede før/under/efter, at vedkommende udøver sex, kan være mere ophidsende end at se hans/hendes kønsdele i aktion.
Endvidere bær det efter vores mening være sådan, at når man vælger et henlægge en historie til bestemte omgivelser, så skal det også præge historien. Vi har kunnet læse historier, der var henlagt til folkeskolen, som lige så godt kunne være foregået i en bank; og historier, der angiveligt foregik i Paris, der lige så godt kunne have udspillet sig i Lemvig.
Vil man skrive gode historier med dybde, må man gerne prøve at lære af, hvordan andre forfattere (de professionelle) skriver historier, der ikke har erotik som hovedtema.
Men en god kategoribetegnelse kan vi desværre ikke hjælpe med.
Det var jo egentlig meningen at kategorien “sensuel erotik” er til netop den type historier. Historier med mere dybde, fortælling, følelser fremfor sex.
Måske vi skal omdøbe den.. Men til hvad?
For der er stor forskel på hvad folk anser som sensuel erotik.
Nogen skribenter mener at gangbangs og BDSM er. Eller hvis blot der er tale om kærester i en kort historie...
“Fortællinger med dybde”
Måske?
DET med kvinderne var sgu et vægtigt argument, som jeg ikke lige havde tænkt på.!
Jeg er helt enig i den sag..
Bare lidt hurtige tanker.
Det er ikke let med hensyn til den rigtige placering.
Man kunne starte med at spørge sig selv om placeringen for sådan en debat skulle ligge under debatten hellere end på bloggen...men det er, i bund og grund, en smagssag, som så meget andet i tilværelsen:)
Med hensyn til nye kategorier, så er jeg af den opfattelse, at snittet skal lægges således, at der tiltrækkes flest mulige kvindelige læsere eller brugere.
Dét er en mangelvare!
Hvem, der skal afgøre, hvilke noveller, der tiltrækker flest kvindelige læsere ved jeg ikke...men tænker, at kvinde kender kvinde bedst:)
Til Erik
Det er ikke fordi, at jeg ønsker at skrive “usexede noveller”, men jeg vil bare gerne undgå, som Jacob og Camilla skriver, kommenterer såsom “gab,” grundet at mine noveller ikke er sexscener.
Jamen historier med dybde, drama og mennesker af kød og blod kan jo sagtens være særdeles sexede. Man har sat en scene fra det virkelige liv og fyldt den med mennesker, der har mange facetter i deres karakter. Så er det netop særdeles pirrende læsning, når der opstår erotiske situationer på det fundament. De erotiske scener fylder bare mindre i historien og er måske ikke så udpenslede som i andre historier. Der er nemlig overladt en del til læserens fantasi. Vi har skrevet det engang før:
Som Alfred Hitchkock sagde engang, så er de mest uhyggelige billeder dem, som du danner i din egen fantasi. Sådan er det også med sex. Forfatteren har præsenteret nogle personer, som vi kender fra det virkelige liv. De er beskrevet, så at vi kan se dem for os. Vi kan tænke os til lyden af deres stemmer. Og så udspringer der erotik af handlingen. Og da læseren er begyndt at identificere sig selv med personerne, skal der kun antydninger til for leve sig ind i, hvad der sker. Og så er det netop pirrende, at nogle rigtige mennesker - ikke nogle endimensionale skabelontyper - også har et dristigt sexliv.
Disse historier kan også sagtens have etiketter som aldersforskel, bisexuel, pigesex, anal, nær relation osv.
Men det vil være godt, at der også var en kategori for historier med dybde. Om ikke andet så for at fungere som advarsel for dem, der ikke gider læse dem. I begyndelsen af vores forfatterskab følte vi os tilskyndet til at advare disse læsere i indledningen: stop her, hvis du kun kommer for at læse udpenslede sexscener. Det var efter at have fået kommentarer som "gab" og "kedelig", uden at de pågældende havde gidet forklare deres mening med det. Vi har lært at ignorere dem.
Til PoetN
Har du overvejet om det her mon er det rigtige site at slå sig løs på med dine Usexede noveller?
Jeg ved ikke, hvad jeg personligt synes om ideen med, at en novelle skal nomineres til kategorien. For mit vedkommende drejer det sig om, at få lov til at skrive dybt uden at skulle tænke på, om novellen passer ned i den traditionelle kasse. Men skriv endelig, hvis I er uenige :-)
Der er da helt klart nogle problematikker forbundet med det. Men som Erik Shoon skriver, så vil de sekundære kategorier gøre det muligt for læseren at vurdere, om novellen er noget for vedkommen. Derved ser jeg ikke noget problem med de kontroversielle noveller
Så er der det med, hvornår en novelle er dyb (nok). Jeg tænker, at en novelleserie som "Pigen med de grønne øjne" (som jeg skal have læst) skal være med til at sætte standarden. Så vil der selvfølgelig være forskel på kvaliteten, af det folk indsætter, men sådan vil det jo nok altid være.
Det jeg tænker kunne være fedt ved en ny kategori er, at man som forfatter vil kunne give læseren meget andet end en erotisk oplevelse. Personligt har jeg opgivet at skrive sexnoveller, fordi den måde jeg skriver på ikke passer ned i den form for komposition, som en typisk sexnovelle skrives ud fra. Jeg vil være bange for at kede læseren med min mere klassiske komposition. En ny kategori ville ændre på det.
Jeg tænker højt nu:
Måske kunne vi lade læserne afgøre om historien fortjener kategorien "dyb drama", "Den gode historie, eller hvad vi nu bliver enige om.
Jeg tænker at forfatteren afgør med sig selv om hun vil nominere sin historie. Læsere kan også nominere og man kan også nominere gamle historier. Derefter kræver det fx at over 70 % af de læsere, der afgiver sin stemme:ja, eller nej, mener at historien hører hjemme her.
Så vil det være en form for kvalitetsstempel. Måske vi kunne vække debatten om den gode historie til live.
Kriterierne skal være tydelige fx som tidligere nævnt af Erik Shon:
- at historiens kerne er mere sensuel end seksuel
- at personerne er flersidige og med følelser
-...
Hvad synes I? Har jeg fat i noget eller bliver det for sårbart?
Tak til red. for lige at kaste lidt facts ind her..
For det var LIGE det jeg tænkte blev problemet: "Hvad er et eksakt kriterie" for Det Dybe Drama..??
Her vil jeg så lige slå et slag for en ting, jeg tidl har været inde på: At tydeliggøre at der er en PRIMÆR kategori og så nogle sekundære, fordi historien måske også lige berører fx BDSM, familiesex eller andet..
Her kunne forfatteren så evt lægge sin novelle i Det Dybe Drama som primærkategori (og red. evt godkende det - hvis han ellers synes, at det holder vand)
- og så dertil de sekundære kategorier, der evt måtte være..
Men det altafgørende må være, at historiens kerne er mere sensuel end seksuel og at personerne er flersidige og med følelser (dvs menneskelige)
Kan I give mig ret i dét - eller hur??
Måske andre har gode håndterbare kriterier..?
I øvrigt tror jeg ikke at der vil være mange, der forsøger at presse deres evt. uegnede historie ind i Det dybe Drama. De fleste har ikke de ambitioner - men helt andre lyster...
Evt kan red jo alliere sig med et par stk til at afgøre evt tvivlsomme tilfælde
Altså jeg må indrømme at jeg har en del tanker her.
For jo. Jeg sidder og angiver kategorier på 80% af historierne fordi folk enten glemmer det eller ikke mener det er nødvendigt at angive hvis en historie indeholder eks anal, urin, animal, tvang osv.
men det er nødvendigt. For ikke alle ønsker at læse historier der indeholder det ene eller det andet. Og folk skal kunne sortere det fra de ikke ønsker.
Så spørger jeg så. Skal alle kategorier kunne puttes ind i den nye? Hvis man har skrevet en længere og godt beskrevet historie, hører den så automatisk til? Også når det er historier på “kanten” af hvad Hr og Fru Danmark bryder sig om at læse..?
Vil der måske være nogen der selv synes at deres historie er “dyb” men hvor andre tænker “Ahhhh”. Hvilket så resulterer i klager og flytning af historier.. (Er for øvrigt ret bøvlet at gøre)
Jeg synes den er svær. Men jeg er åben for “Ah ha” kategorien og enighed om hvad der skal til for at opfylde en plads der i.
Vi følger spændt med 😊
Jeg er enig med Erik her, og sikkert lidt en lyseslukker. Jeg tænker at kategorien vil blive udvandet, for hvem er det der skal lægge dem i kategori. Vi der skriver er måske ikke helt selv i stand til at vurdere det. Vi tror at vi skriver det ene og læserne læser noget helt andet. Fx tænker jeg at sensuel erotik kategorien ( som jeg selv foreslog oprettet) er blevet lidt tynd.
Men ja, jeg vil absolut gerne støtte op om at der bliver skrevet mere dybe dramaer, for det er også det jeg selv helst vil skrive, og læse.
Tak for fin respons på mit indlæg og forslag til en ny kategori til de længere historier.
Det må/skal være forfatteren selv der står for kategoriseringen, ligesom det er med de andre noveller. Jeg tror ikke, at redaktionen hverken har tid eller lyst for at gøre dette. De er selvfølgelig velkommen til at forslå til en forfatter, at en historie placeres i en sådan kategori. Ja, der er selvfølgelig en risiko for at der sker en udvanding, hvis det er op til forfatteren selv bestemmer, men så må det være muligt at omkategorisere en novelle, hvis den ikke "passer" til kategorien.
Jeg synes bestemt, at sexwriter er det rigtige sted for den type noveller, ikke bare min "Pigen med de grønne øjne", men også Jacob og Camillas noveller, og Marsk stigs og SuzyQs som Tre nævner, og sikker mange flere.
Til gengæld synes jeg ikke at navnet på kategorien er der, så alle forstår, hvilken type historier der gemmer sig under den.
Indtil videre er der følgende forslag:
Dybe drama
Den gode historie
Miniromaner
Rigtige historier
Kom gerne med flere forslag, jeg er sikker på at vi kan ramme plet.
Hov forresten..!!
Det KUNNE jo også være, at det SLET ikke er på DETTE site, at sådanne "dybe drama" skal præsenteres??
Der findes garanteret steder, hvor sensuelle noveller med dybere personkaraktestik hører mere hjemme.. :-)
Ideen med at lave en kategori med historier med "kød på"(!) - hvor fokus ikke er på det seksuelle men sensuelle, kunne man sige og med mere indblik i personernes karakter, er rigtigt GOD.
Problemet er måske at afgøre HVAD og HVEM, der skal placere dem der...?
Hvis det er forfatteren selv, risikerer vi nok en udvanding..
Og jeg tror ikke at redaktionen ønsker at være dommere i det her.. (korriger mig, hvis jeg tager fejl)
Men hvad?? Man kunne jo starte med at oprette kategorien, så må vi se.
JEG vil foreslå "dybe drama". Det lyder godt og forsøger ikke at lægge afstand til de alm noveller herinde som underlødige..
(selvom en del af dem faktisk er det) :-)
Jeg stemmer for en kategori dedikeret til "rigtige historier." Men hvorfor ikke kalde den "Den gode historie" eller sådan noget? Ikke fordi de andre noveller ikke er gode, men fordi nogle noveller har den gode historie i fokus.
Hurra for alle forfattere med dit mod til at skrive RIGTIGE historier, hvor erotikken opstår som en naturlig del af handlingen. En historie, hvor miljøet og personerne og deres baggrund er beskrevet, så at de føles autentiske. Man får lyst til at følge dem og tænker ikke så meget på, om der kommer mere sex. Det er bare noget, man får i tilgift til historien.
Jeg har også nydt at læse din skønne historie. Jeg synes den lægger sig op ad traditioner som SuzyQ og Marsk Stig har været bærere af. Historier hvor man lærer personerne bedre at kende og kommer til at holde af dem. Jeg synes det er en god ide med en kategori for mere dybdegående historier. Men jeg ved ikke helt hvad den skal kaldes. Miniromaner måske.
Jeg har også nydt at læse din skønne historie. Jeg synes den lægger sig op ad traditioner som SuzyQ og Marsk Stig har været bærere af. Historier hvor man lærer personerne bedre at kende og kommer til at holde af dem. Jeg synes det er en god ide med en kategori for mere dybdegående historier. Men jeg ved ikke helt hvad den skal kaldes. Miniromaner måske.
Kære Marco
Jeg har virkelig nyt din dejlige fortælling. Netop det du evner med at gøre personerne vedkommende er en stor kvalitet i dine skriverier. Det kan godt være at det kræver lidt flere linier, men det giver virkelig kvalitet til teksten.
Det bidrager også til de mere erotiske dele kommer til at virke mere troværdige, som en naturlig del af den tråd du spinder om dine personer.
Identifikation med historien er vigtig for, at man lever sig ind i den og føler, at man er tilstede i de erotiske øjeblikke og gør dermed historien mere ophidsende.
Sex er ikke kun en fysisk oplevelse, men i høj grad også en forbindelse mellem mennesker, og den giver du os del i og dermed får historien en ny dimension. Det lykkes perfekt i Pigen med de grønne øjne.
Tak for den.
Det der imidlertid undrer mig hvordan sådan en fantastisk historie, ikke bliver læst af flere. Jeg kan kun sige at I går glip af noget, og hvis I nu endelig læser historien, så husk lige at give Marco den ros han fortjener i form af stemmer og kommentarer. Noget alt for mange glemmer!