Jacob og Camilla(09-11-2020 10:50)

8/11 2020 har vi kommenteret historien "Hvordan jeg startede som prostitueret". Denne kommentar bringes hermed - lidt udvidet - som blogindlæg.

Iflg. loven er tvang, vold og indespærring forbudt. Der er altså ikke brug for yderligere lovgivning, hvis man vil udrydde trafficking og tvangsprostitution eller på anden måde sikre de prostituerede mod overgreb. Ideer om forbud mod købesex udspringer kun af misforståede fordomme og moralske kvababbelser. Vi vil i dagens samfund gerne give plads for alle slags sexuelle identiteter og lyster. Så accepter dog, at den slags lyster også kan være at tage eller give penge for at have sex med andre.
Hvis sexarbejde blev gjort helt frit og ligeværdigt af lovgiverne, dvs. bl.a. at rufferiloven blev ophævet, ville det give sexarbejderne den størst mulige sikkerhed og tryghed, også i forhold til stigmatisering. Og det ville holde området fri af kriminalitet. Som sexarbejder skal man betale skat, men er afskåret fra den økonomiske tryghed, som gælder for det øvrige arbejdsmarked.
De fleste møder mellem mennesker er i en eller anden forstand sexualiserede, for sådan er vi mennesker fra naturens hånd. Hvis en mand selv kan vælge, går han til den kasse i Føtex, hvor han kan blive betjent af en sød pige og udveksle smil, som de begge kan blive lidt gladere af. Mange servicefag indebærer behagelig fysisk kontakt: fysioterapi, manicure, fodpleje, frisør osv. Hvorfor dog sætte grænsen for accept ved den kontakt mellem mennesker, som er den mest naturlige, altså sexuel kropskontakt?
Billedet af prostitutionskunden er fortegnet og misforstået. Det er ikke en kynisk mandsperson, der respektløst udnytter kvinden. Selv korte møder med en sexarbejder koster pæne summer. I sådan et møde er det ikke kunden, der er den stærke part. De, der betaler, er nok oftest mænd, som ikke kan få den oplevelse på andre måder, fordi de er blevet efterladt generte og usikre på perronen, da sextoget kørte med de mere selvsikre. For dem findes der sexarbejdere, der er parate til at yde ømhed og fysisk nærhed, som kan rette kundens selvværd lidt op. Undertiden bliver der ikke kneppet, for det kan manden måske slet ikke præstere pga. alder eller sygdom. Men lykken er at ligge en stund nøgen sammen med en kvinde, der vil give ham intim berøring, kærtegn og kys, som han ellers ikke kan se andre muligheder for at få. De sludrer sammen, og respekterer hinanden. Den gode sexarbejder er i besidelse af en ekstraordinær empati og fordomsfrihed. Den typiske kunde er ikke en ung, flot fyr. Det er en lidt ældre herre, måske småfed og tyndhåret.
Nogle sexarbejdere påtager sig at tage ud til handicappede og ældre på plejehjem. De er stolte over den glæde, de kan bringe. Det er skammeligt, at nogle kommuner forbyder deres medarbejdere at hjælpe med den slags kontakt.
Det kan ikke anbefales nye piger i faget at slå sig ned som freelancere. Og nye kunder bør holde sig til veletablerede klinikker og escortbureauer. Studér deres hjemmesider og følg med i de kundefora, der tjener som branchens trustpilot eller tripadvisor. Ligesom i alle andre servicefag er der brådne kar og forskel på kvalitet og engagement. Der kan være snyd med billeder og beskrivelser.
Men husk så, at der intet sted udøves så hygiejnisk og sikker sex som på et dansk bordel, der følger fagets regelkodex.
Kritikere ynder at sige, at "den lykkelige luder er en myte". Ja ligesåvel som den lykkelige skolelærer, parkeringsvagt, tandlæge, buschauffør eller kassedame. Vi har alle lykkelige såvel som mindre lykkelige stunder på jobbet. Og en hel del fag kan tale med om voldstrusler og psykiske skader. Når også sexarbejdere kan blive skadet psykisk, skyldes det først og fremmest den udskamning, de bliver udsat for af den offentlige mening.
"Jeg vil gerne have med mennesker at gøre", siger mange, når de skal vælge levevej. Sexarbejde er det mest konsekvente svar på det jobønske. Og hvis det kunne udøves i fuld åbenhed og respekt, ville det være til endnu større gavn og glæde for kunder og udøvere - og for samfundet.
Dette indlæg er baseret på virkelige kundeerfaringer, ligesom vores historie "Carolines dagbog" er skrevet som en hyldest til faget.