Centaurea(25-10-2020 09:21)
Øjeblikket
Der er store øjne. Små øjne. Der er skæve øjne.
Der er øjne der stråler. Der er øjne der smiler.
Der desværre også de matte, de triste og de trætte øjne.
Der er øjne, der er fremhævet med skygger og mascara.
Der er øjne, der er helt naturlige.
Der er grå, blå, grønne og brune øjne.
Hvor forskellige det samme sæt øjne kan være. Det er fascinerende - ligesom øjnene selv. Hvornår de egentligt har hvilken farve og stemning er svært at sige, for den ændres med lyset og situationen.
Øjeblikket
Er der andre, der kan genkende og huske det der magiske øjeblik, hvor et par øjne, man har kigget i, måske mange gange, lige pludselig ændrer sig.
Hvor personen hvis øjne man har set, lige pludselig bliver til noget andet end den ven, kollega, bekendte de var tidligere. Man ser dem i et helt nyt lys.
Det er det øjeblik, hvor øjnene pludselig drager og man ikke kan blinke og man ikke kan løsrive sig derfra.
Det der sekund hvor tiden går i stå.
Jeg snakker om lige der hvor øjnene mødes. Dagsordenen er ny. For blikket giver pludseligt et sug i maven, og ens hals snørrer sig sammen. Ja nogengange giver det nærmest en overvældende kvalme, i det øjeblik, hvor det føles som om at hele kroppen krøller sig fuldstændigt sammen, imens man blot suges ind i det par øjne.
Helt derind hvor lysten fødes.
Det er der, hvor alting begynder. Eller alting stopper. Eller måske alting blot forandres.
Der går et øjeblik, som føles som år og kroppen foldes igen ud, hjertet begynder at slå og kroppen har fået sin helt egen vilje.
Der hvor tvivlen fejes af banen.
Begæret er vakt.