Forumindlæg fra Centaurea - Portræt af Anna
Centaurea(23-07-2020 16:15)


Til Gårdsanger

Anna afklæder sig alt sit tøj, går lidt prøvende rundt indenfor. Hun vil så gerne gøre hvad hendes største fan befaler. Men hun ved også at naboerne er nysgerrige og hun ville aldrig vove sig længere ud end i sin have.
Hun griner samtidigt lidt af sin egen deltagelse i denne leg. Hun ved jo, at hun aldrig vil tage det billede.
Hun går ud i baggangen rækker ud efter mandens regnjakke, den er flere numre for stor, og går godt ned over den bare numse. Hun stikker fødderne i de korte gummistøvler. Hun smiler igen for sig selv, for det regner ikke sådan rigtigt endnu.

Anna griber spanden hun har stillet klar og går ud af bagdøren, går ned til kartoffelbedet. Kigger ind til naboen, de er ikke at høre. Hun tager et godt tag i en top og med den anden hånd greben og løfter forsigtigt de små hvide kartofler til syne. Hun roder i jorden og får dem alle med. Hun tager en top mere, godt nok er de kun to til aften, men med det lækre hjemmelavede kryddersmør er de kogte kartofler som slik.

Hun hører naboens dør og skynder sig at tage spanden med op til haveslangen og spuler jorden af dem.
Et tydeligt “hej” lyder ovre fra hækken, hun vender sig rundt, går med gåsehud på de bare ben over mod Svend. Han vil bare brokke sig over den kolde sommer og høre om ferien er gået godt. Anna ved ikke om han studser over hendes store jakke, men han er nu en god og rar nabo.

Nu hører hun en bil i sin egen indkørsel og skynder sig af afbryde snakken. Får spulet kartoflerne færdig og træder ind i baggangen.

Hendes mand kommer ud i gangen og ser hende i regnjakken og studser. Hun griner, tager jakken af og hans øjne er store spørgsmålstegn. Hun giver ham et kys og siger “ Åhh det var bare en blogudfordring fra Gårdsanger”
Hendes mand ryster undrende på hovedet.



Kommentarer

Centaurea(k)(23-07-2020 16:45)

Skal ske, men først efter kartoflerne er kogt og spist;-)



Gårdsanger(M)(23-07-2020 16:27)

Se, selv kartoflerne blegner i Annas nærhed - og tøjet sidder løst som skrællen på en ny opgravet kartoffel:)

Tak for skriftligt og super frækt portræt - og kast dig over den heldige kartoffel:)



Centaurea(k)(23-07-2020 16:17)

Et skriftligt portræt.