Miss Cherry(09-01-2026 22:27)
Jeg sad ved enden af baren med et glas hvidvin, der havde mistet sin kulde for længst. Hotelbaren var halvtom. Jeg havde ikke planer om at tage nogen med op i aften. Det var løgnen, jeg fortalte mig selv.
Så kom han.
John. Han præsenterede sig sådan, simpelt, som om navnet var nok. Mørkt tøj, kortklippet hår med lidt grå i siderne, hænder der så ud som om de vidste, hvad de lavede. Han satte sig to taburetter væk, bestilte en bourbon, neat, og sendte mig et hurtigt, næsten undskyldende smil.
Jeg vendte ansigtet mod ham, lod mit lange, krøllede hår falde over den ene skulder. Vidste godt, at lyset fra barlampen ramte mine blågrønne øjne på den måde, folk husker. Han så det. Jeg så, at han så det.
To drinks senere sad han ved siden af mig. Samtalen var let, men der lå en anden samtale under – den tavse, der handler om puls og åndedræt og hvor tæt knæene er på hinanden.
Da elevatoren lukkede sig om os, var der ikke længere nogen grund til at lade som om.
Han trykkede mig op mod væggen allerede ved første etage. Hænderne på mine hofter, fingrene gravede ind i det bløde kød gennem kjolen. Jeg kunne mærke varmen fra hans håndflader gennem stoffet. Min mund fandt hans – han smagte af bourbon og noget mørkere, noget sultent.
Jeg trak ham med ind på værelset, sparkede døren i bag os. Kjolen røg over hovedet i én bevægelse. Han stoppede op et sekund, bare kiggede. Øjnene gled over mine bryster, maven, hofterne, de fyldige lår. Jeg kunne næsten høre hans tanker: for helvede, de kurver…
Jeg skubbede ham baglæns mod sengen, kravlede op over ham. Mine krøller faldt ned som et gardin omkring os, mens jeg knappede hans skjorte op med utålmodige fingre. Hans hud var varm, brystkassen hævede og sænkede sig hurtigt. Jeg bed ham let i brystmusklen, trak neglene ned over hans mave, mærkede hvordan han spændte sig under mig.
Da jeg trak hans bukser ned, var han allerede stiv, tung i min hånd. Jeg strøg ham langsomt, næsten plagsomt, mens jeg holdt øjenkontakt. Han stønnede mit navn – første gang han sagde det højt siden baren. Det lød som en bøn.
Jeg satte mig op over ham, guidede ham ind i mig med én langsom, dyb bevægelse. Vi begge gispede. Han fyldte mig helt ud, strakte mig på den måde, der får tæerne til at krumme sig. Jeg begyndte at ride ham – først langsomt, derefter hurtigere, hårdere. Mine bryster bevægede sig i takt, hans hænder greb dem, knugede, tommelfingrene strøg over brystvorterne indtil de var ømme og stive.
Jeg lænede mig frem, lod mit hår falde ned i hans ansigt, mens jeg hviskede mod hans mund:
„Hårdere. Jeg vil mærke dig i morgen.“
Han vendte os med ét, pressede mig ned i madrassen. Mine ben blev lagt over hans skuldre, han stødte dybt, målrettet, hver gang ramte han det sted inde i mig, der fik hele min krop til at sitre. Jeg gravede neglene ind i hans ryg, mærkede sveden mellem os, hørtes mit eget støn blive højere, mere desperat.
Da jeg kom, var det som et jordskælv gennem hele kroppen – jeg klemte mig hårdt om ham, rystede under ham, råbte hans navn ud i mørket. Han fulgte lige efter, stødte sig selv dybt ind i mig en sidste gang og blev der, pulserende, mens han stønnede ind i min hals.
Vi lå sådan længe efterpå. Vejrtrækningerne faldt til ro. Hans fingre tegnede dovne cirkler på min hofte.
Jeg smilede op i loftet i mørket.
Måske ville jeg alligevel tage en drink i baren i morgen aften også.