RockhardHomewood(28-10-2025 11:31)

Nu falmer skoven trindt om land, og temperaturen daler.
I det svindende lys, i kuldens bid, pakker vi os ind og gemmer godterne væk til lysere og varmere tider, mens vi lever fra ånden til munden.

Minder, møjsommeligt sanked og samlet
gennem forår og sommer, skal bære os
gennem vinterens kolde afvisninger.

Henkogte, tørrede eller syltede –
minder lagt på glas og sat væk
på hemmelige hylder, kun du og jeg kan nå.

Jeg fristes til at fråse i forrådet.
Får lyst til at bage en drømmekage med nødder.
Åh, vis mig dine nødder.

Snart lægger sneens uvelkomne bedækning sig over skovens farvestrålende overflod.
Hun, klædt til naturens og drifternes afdansningsbal, en grande finale for de lyse måneders lysslupne leg.

Jeg rækker mig på tå efter et dyrebart glas og mæsker mig i syltet frugt og tørrede livskrydderier.
Ventende længselsfuldt på momentet hvor den hårde vinterjord igen bliver våd, varm og modtagelig for såsæd.
På at løgene begynder at spire.