CuriousCurious(23-06-2025 23:17)

Regnen falder, en oversvømmelse, der renser og lutrer,
vasker huden, sjælen og sletter sporene fra i går.
Hver dråbe, en tilgivelse, en ny begyndelse, et latent begær,
et ekko, der giver genlyd i hendes sjæls rytme, langsomt og dybt.

Asfalten skinner, et mørkt spejl i det svage lys,
der afspejler hendes figur, befriet fra fortidens skyld.
Hun, en gåde under den gennemblødte måne,
en vision, der dukker op fra natten, fornyet og gådefuld.

Vandrutschbanerne, der baner sig vej ned over hendes krop,
kærtegner skjulte kurver og hvisker om hemmeligheder, der vågner.
En strøm af fornemmelser oversvømmer hende,
en slumrende lidenskab, der vågner med det rene, klare vand.

Regnens duft, blandet med hendes egen,
stiger op i luften, som et løfte i den fugtige nat.
Under den grå himmel, et lærred af intense følelser,
er regnen en balsam og en kærkommen lise.

Den renser hendes sjæl, fornyer den, befrier den,
og giver plads til begær, til overgivelse og til lidenskab.

Hendes hænder løfter sig og søger det faldende vand,
en instinktiv gestus, som en længsel der bliver synlig.

Hendes øjne, to dybe, mørke afgrunde,
afspejler regnskyllet, natten og den dybe længsel.
En uudslukkelig tørst, et brændende begær.
Regnen, et kærtegn der brænder og trøster på samme tid.

Vinden hvisker gennem træerne, en sensuel rytme,
der ledsager regnen, hendes hud og hendes vejrtrækning.
Natten bliver en medskyldig, et stille vidne,
til en intim dans mellem kvinden og stormen, i det bløde mørke.

Regnen, et tæppe af poesi og mystik,
indhyller hendes krop i en glorie af sensualitet.
Et symbol på livet, fornyet og kraftfuldt.
En hymne til kærligheden, der blomstrer i stormen, intens og befriende.