Personligt deler jeg selv historier op, hvis jeg SELV mener at historien er for lang til at jeg syndes den hænger sammen, eller hvis jeg mener, at jeg kommer til at skifte scene.
fra ude til inde..
den næste dag...
en anden synsvinkel..
- men hvordan har jeg det selv med "dele".?
som hovedregel har jeg det fint, men jeg har svært ved historier som afsluttes med: "fortsættes".. og så kommer der aldrig et nyt afsnit...
(ja jeg er nok lidt dobbeltmoralsk her.)
min personlige holdning..:
Hvis en historie skal deles, så vent til historien er færdig, og indsend alle dele på en gang.
(så kan man også bedre få alle detaljerne til at passe sammen.)
Jeriko har pt. Nogle meget lange noveller med eller på vej. Det er han faktisk enormt god til. Lange og detaljerede opbygninger, som i sig selv indeholder et stof, som får adrenalinen igang og endorfinerne til at stå på spring. De ville aldrig kunne deles i flere afsnit.
En indledning, en udøvelse og et klimaks. Det skal der være i en novelle og eller et afsnit, men er der ikke det fuldgyldigt i et afsnit, så træk det ind i foregående, og evt. Lave en redaktionel omrokering, så det lille ubetydelige ikke kommer til at ligge i slutningen, hvilket nok ville sænke værdien på hoved historien.
Som udgangspunkt har jeg skrevet mine noveller alle som et enkelt afsnit, dvs. de havde det hele med fra intro til afslutning. Jeg har aldrig opdelt en længere novelle, fordi der ville mangle den nødvendige udvikling (på tysk Spannungsbogen - kan man sige spændingsbue på dansk? I nogle tilfælde vidste det sig dog senere, at det var oplagt at skrive et afsnit 2 … og måske senere endda et afsnit 3 … fordi jeg fik nye ideer, der fortsatte historien på den en eller anden måde.
De kan i alle tilfælde stå for sig selv. De senere afsnit bygger dog på de første og videreudvikler handlingen, ofte i retninger, som jeg slet ikke så, da jeg skrev det første afsnit.
Både enkelte noveller og serier har derfor deres berettigelse og kan være sjove både at skrive og at læse.
Det er dog i øjne faldende, at læsertallet er højest ved afsnit 1 og går derefter ned fra afsnit til afsnit (til gengæld har nr 1 ofte ekstrem høje læsertal). Åbenbart er der ikke så mange læsere, der har tålmodighed til at følge med … Det kan være lidt synd, fordi det sidste afsnit kan være det bedste …
😺
Altså, en novelle er defineret sådan: "Navnet novelle stammer fra det latinske ”novella” og betyder egentlig en lille nyhed. Genren er dog ikke journalistisk, men derimod en betegnelse for en kort, episk fiktionstekst. I modsætning til romanen har novellen få personer, et enkelt miljø og en handling, der begrænser sig til en enkelt skæbnesvanger begivenhed.
Hvis man vil skrive mere er det en roman, som sagtens kan have flere kapitler eller afsnit
Jeg synes dog ikke man skal hænge sig slavisk i (andres) definitioner, så derfor kan du godt have flere afsnit. Som en anden også mener, vil det dog være et plus, hvis hvert afsnit kan læses separat.
mht til længden, så har jeg et internt ur som aktiveres hvis "der ikke sker noget". En længere smøre som ikke fænger vil blive forladt nådesløst og uden tøven.
Det handler for mig om, at der både er plads til en intro til historien, en opbygning af karakterer og tid og sted, deres indbyrdes relation osv.
At klimaks ikke nås for hurtigt.
Jeg holder af detaljer i beskrivelserne.
Af at alle deltagere nyder og yder.
At klimaks følges op af en fin afrunding, så man som læser ‘lander’ igen i krop og hjerne.
Men vigtigst af alt, at den er velskrevet. Sjuskefejl i stavning gør, at jeg slukker helt.
Det gør jeg også på en del emner og handlingsforløb. Derfor er det jo så fedt herinde, at variationen af historier, emner og handlinger er så bredt.
Jeg er kun yderst sjældent fan af historier i flere dele. For mig skal hvert afsnit i hvert fald kunne læses som en selvstændig historie.
Hvis jeg er i humør til at læse noget frækt, så læser jeg som oftest 2-3 forskellige historier og så lander de frække fornemmelser i krop og sind.
Og så leger jeg bagefter.
Så fantaserer jeg videre under min leg.
Et meget relevant spørgsmål, som vi også tit har stillet os selv. Når vi er begyndt på at skrive en novelle, er det sjældent besluttet på forhånd, om den skal deles op. Når novellen er skrevet færdig, kan vi dog ofte have en mistanke om, at den er rigeligt lang. På den anden side vil forløbet ofte udgøre en helhed, som vi ikke har lyst til at skære over.
I stedet har vi valgt at dele den ind i små kapitler, forsynet med titler skrevet med STORE BOGSTAVER.
Det kan være smart at begynde et nyt afsnit, når scenen skifter, eller når fokus og synsvinkel flyttes til en anden person. Eller når der sker et spring i tid.
Og selvfølgelig skal hele teksten deles op i underafsnit - hellere for mange end for få. Og der skal være ekstra luft imellem (ligesom i dette her indlæg).
Replikker skal altid have hver deres selvstændige underafsnit. Det er en dødssynd at skrive replikskifter, hvor man ikke kan se tydeligt, hvem der taler, og hvor replikkerne skifter mellem personerne.
Det skal også angives tydeligt, hvornår teksten er en replik. Nogle sætter gåseøjne omkring. Vi har valgt at sætte en bindestreg (-j foran hver ny replik.
Hvis teksten er let at læse og overskue, kan man bedre tillade sig at skrive langt.
Mine noveller er på mellem 10.000 og 30.000 tegn, det er åbenbart det antal tegn jeg har brug for, for at fortælle den historie jeg har sat mig for at fortælle.
Jeg har ikke delt nogen af dem op i afsnit, fordi jeg opfatter dem hver i sær som én sammenhængende historie, som en novelle. Jeg overvejede det på et tidspunkt, men det blev til en række dele, og ikke en række selvstændige historier. I de længste har jeg prøvet at inddele dem i kapitler for at gøre dem mere læsevenlige. Men det kunne være rart at kunne markere disse inddelinger med en overskrift i fx fed.
Det spænd mine egne noveller har, er også lidt det jeg ser som det rimelige spænd. Det er svært at lave en hel historie på under 10.000 tegn, og det er nok svært at holde læserens koncentration til mere end ca 30.000 tegn.
Jeg forsøger i øvrigt altid at holde mine historier korte, uden unødig fyld.
Jeg har kun læst få noveller med mange afsnit, det er sjældent jeg synes at historien kan bære.
Men vi er jo forskellige, heldigvis
Nå.. redaktionen slog mig på TID... :-D
Det er et rigtigt godt spørgsmål, du tager op der.. :-)
Allerførst: I indledningen til en novelle står der altid antallet af anslag, som jo sagtens kan give et indtryk af længden. Dette tal gælder dog det pågældende afsnit (hvis der er flere)
Men også DET kan man se oppe i "hovedet" øverst, hvor der kan klikkes ind på de enkelte afsnit.
Men jeg forstår godt, hvad du mener..(tror jeg) :-)
Jeg selv synes, at en LANG novelle uden afsnit inddeling er trættende.
At inddele i afsnit giver mere luft og overblik. Jeg bruger det ofte, når jeg når over 12.000 anslag.
De flere afsnit giver desuden muligheden for at lave teasere både i slutningen og begyndelsen af nye afsnit. A la fx:
"Fortsættes i næste afsnit, hvor tøsen pludselig oplever, hvordan afmagt kan tænde hende"
Jeg er desuden begyndt at lade de afsluttende 2-3 linjer fra forrige afsnit indlede det næste..
Det virker godt - synes jeg.
ER spændt på flere seriøse kommentarer til dette emne..
Jeg tror ikke at man kan opstille regler for længden på en historie eller en del af en historie. For mig drejer det sig om, at en historie i flere afsnit er opdelt på en måde, så noget er færdigt i et afsnit og noget nyt/andet begynder i næste afsnit. Det er også vigtigt at historien udvikler sig, dvs. at næste afsnit tager historien videre og måske til et nyt niveau.
En historie skal for mig indeholde en indledning. Den kan i første afsnit (hvis der er flere) være lang, for at sætte scenen. Resten af historiens længde må så afhænge af hvilke handlinger der er. Og i hvilken grad de detaljeres. For mit eget vedkommende er mine historiers afsnit fra ca. 10-15.000 tegne til næsten 40.000 tegn. Set i bakspejlet burde den længste nok have været opdelt...
Når du åbner en novelle, står det oven over selve historien, hvor mange tegn den er på og dermed kan du se hvor lang den er, inden du går i gang med at læse.