RockhardHomewood(27-02-2024 20:30)
I mørkt og røgfyldt kælderum sang Lone om lyst og længsel
selv gik hun ofte alene hjem til ensomhedens fængsel
Hun tænkte: ”Lad mig nu komme afsted! Venedi venter på mig!”
Hun pakked´ og drømte om Aperol Spritz og utugtig, liderlig leg.
I Venedi der fandt hun et billigt hotel, lig´som hende godt fugtet i fugen
Men værten var venlig og vinen viril, så det snurrede skønt under huen
Beruset af vinen og stjernernes skær, gik hun ud for at romantisere
og mænd i Armani og med smørhår galore stod i kø for at botanisere
Hun satte sig ned på en lille cafe og bestilte en pizza med chilli
Der dukked´ et mærkeligt makkerpar op, Mario og Luigi
Kloakken var stoppet, og det er s´gu skidt ikke mindst i en by som Venedi
Så ejeren ringed´ til V-VVS ved Mario og Luigi
Luigi og Lone fik kig på hinanden og Luigi tænkte; ”For Fanden”
”Der gad jeg godt lægge nye rør ind”, så tørred han sveden af panden.
Han spurgte om Lone ville med på en tur i gondol gennem byens kanaler
Lone nikked´ og rødmede vildt, helt ned i sine sandaler.
Gondolen vuggede under fuldmånens skær, og Luigi fik kærlige hænder
Han kæled´ for Lones gajoler især, og hvad man ellers kan finde på kvinder.
Da turen var slut, tog Lone hans hånd. Tilsmilet blev han af heldet!
For Lone trak med sig den kåde Luigi, da hun satte kurs mod hotellet.
En sydlandsk latino, en kvinde fra nord. En vandret bolero blev danset
Og takten blev hastig og hidsig intens, imens der blev dusket og sanset
Der blev sunget sonater, både kanon og kor på krøllede kridhvide lagner
Der blev sukket og slikket så englene sang mens månen fra nathimlen glaner
Nu triller Lone på stenbroen rundt med mørkkrøllet dreng i en vogn
Den lille død i Venedig by Night, og så var Lone med rogn
Åh, Luigi, ja nu skriver jeg igen, engang var du min meget søde ven!
Hun tænkte straks med længsel på, da hun skræved´ igen og igen….