Det spørger "Kokken" vel ikke om? Mesteren selv i opbygning.
Nogen kan blive lange og andre korte, og det vigtigste er om den har et budskab til læseren, i form af at være vedkommende, have en spænding eller måske bare et drive som fænger og fastholdér læseren.
Der kan ligeså vel jappes henover sexscener i en lang som i en kort novelle.
Netop du og eks. Storebjørn er mestre i at fange læseren, også i andet end vilde sexscener. Så mit bedste råd til dig er at du absolut ikke skal kave noget om.
De korte historier, med mindre der åbenlyst er tale om fantasier, kan ofte komme til at ligne scener fra pornofilm, fordi overgangen fra møde til sex sker urealistisk hurtigt.
I sidste ende er det nok mere faktorer som sprog og opbygning, der afgør, hvad en novelle kan bære.
En kort novelle kan være stærk, hvis den når at behandle det, den sætter sig for. Vores egen novelle "Skuespillerinden" var et forsøg på at gengive nogle flygtige ungdomsminder i en kort form, netop fordi der aldrig var sket noget i virkeligheden.
Det kan der vist ikke siges noget generelt om. For mig skal en historie bygge en stemning op, så jeg kan fornemme personerne og situationen.
Korte historier har svært ved det, men hvis de tricker et minde skal der ikke meget til.
Lange historier skal have en udvikling så man glæder sig til næste linie. Den skal byde på noget nyt, og her tænker jeg ikke kun på sexscener, men også relationen mellem personerne.
Det samme gælder serier. En del bliver en serie af gentagelser. Man kan sige at hver afsnit skal have de samme elementer som en enkelt historie skal have. Jeg blev lige på forsiden, præsenteret på et super godt eksempel; hvor en længere serie er lykkedes: "Pigen med de grønne øjne".
Historier på 10.000-20.000 tegn burde have alle muligheder for at kunne have det hele med.
Men klø bare på, der er nok et publikum til de fleste historier, og gode historier, der prikker til ens lyster, er der mange af på SW.
Som Maximus 16 skriver skal der helst være en mening med kapitler i flertal
Men selv om der er en fremdrift i historien som retfærdiggør flere kapitler, kan det som læser virke afskrækkende at give sig i kast med en føljeton i 27 afsnit.
Som skrivende kan det på den anden side være fristende at lege med det persongalleri og det univers man har skabt og give historien et nyt tvist. Uden at skulle sætte scenen endnu en gang.
Maximus 16 herunder har fingeren på pulsen..
Han har skåret ind til benet og skrevet det vigtigste om DET emne..! Tak!! :-)
Jeg er tilhænger af historier, der har en god indledning, der sætter scenen. Den skal indeholde det, der er nødvendigt for at kunne forstå historien.
Selve længden gør ikke en historie bedre eller værre. Det er indholdet i historien, der giver den kvalitet.
En kort historie kan virke som “jabværk”. Altså at den bare skal skrives lynhurtigt færdig. I de tilfælde bliver historien tit overfladisk og udelader detaljer vi som læsere kommer til at mangle. En lang historie kan komme til at virke langtrukken og kedelig.
Mht. antal kapitler, så er 3-4 optimalt, hvis der skal være mere end et. Der findes dog historier hvor flere end 4 kommer til sin ret (læs Rødstrømpe)
For mig er det vigtigt, at der sker noget nyt i det næste kapitel. At personerne går videre, at de tager et skridt fremad eller i en anden retning.. Hvis det blot er, at de knepper i kapitel 1 og at de knepper igen i kapitel 2, så er det for mig uden værdi.
Lange serier har jeg ikke tålmodighed til. De ender desværre også ofte med at blive rodet i handlingen.
3-4 mellemlange kapitler. 6-7 hvis de er korte.
En kort novelle kan fange mig som lige så meget som en lang. Det er både godt og "dårligt". Man vil jo gerne have mere hvis den korte er god ik´
Er nok mest til de mellemlange noveller. De lange skal helst fange mig hele vejen.
Detaljer om scenariet og personerne er mindst lige så vigtige som beskrivelsen af sex´en, men pas på ikke at gøre for meget ud af det. Alt for udførlige beskrivelser syntes jeg ødelægger flowet i historien.
Jeg foretrækker korte og mellemlange noveller. Lange noveller og serier skimmer jeg hurtigt eller dropper.
Jeg er nok mest til de mellemlange med en god indledning og personbeskrivelse, herefter selve historien gerne med mange detaljer og afsluttende med en god og gerne en lidt overraskende slutning. Er ikke meget til serier så skal historien være virkelig god.
Noveller kan jo være alle tre. Kommer vel meget an på en selv.
Du kan jo " koge" meget ned på få sætninger.
Spm hovedregel er der jo : Overskrift - Indledning / Optakt - selve historien - og så slutningen / Klimakset om du vil.
Det kan man jo så brede sig over som man vil / har lyst til .... skriveriet har jo sit eget liv af og til.
Mellemlange og er ikke så meget til serier. (Max 2-3 kapitler)
Jeg er til noveller som fanger mig hele vejen. Men den kan også godt blive for lang..
Jeg ser gerne at scenerne er beskrevet, så man som læsere kan leve sig ind i den. En kort novelle kan derfor også være rigtig god!
Nu har jeg læst en del korrektur for nogle herinde. Og får jeg 9 sider på et Word dokument, så tænker jeg allerede fuck der.. Så skal en novelle virkelig være god. 😉
Og jeg lukker helt af ved serier over 3 kapitler.. Det har jeg slet ikke tålmodighed til.