Sanatoriet
Del 1: Badene
Trine var på vej ned til sanatoriets bad. Hun glædede sig og frygtede det. Glædede sig fordi lægen og de andre gæster talte så varm om det, og frygtede det fordi hun var blevet fortalt, at det både var for mænd og kvinder og at man intet havde på derinde. Men så var hun kommet i tanke om sommeraftenerne da hun var barn, og hele bygden samledes nede ved elven, børn, unge, voksne, mænd og kvinder, og ingen havde hørt om badetøj. Kunne de dengang, kunne hun også nu, selv om det var tre børn og 15 år siden.
Heldigvis var der omklædning for hhv damer og herrer, eller det vil sige afklædning og bruser. Hun havde ikke været nøgen over for andre end sin mand siden barndommen, men under bruseren stod allerede to kvinder, en ældre rund kvinde og en mager ung kvinde. Mellem dem stak hun ikke ud.
Men bagefter skulle hun ud hvor badene var, det var værre. Mænd i alle aldre der gik rundt og svang med den, som om det var naturligt. Heldigvis var der ingen der gloede, men hun havde svært ved ikke at se på de andre. Hun fandt et bassin med en passende temperatur og lod sig glide ned.
Vandet synes at give en vis beskyttelse. Snart satte der sig en kvinde på den anden side af badet og lod sig glide ned. Men lige der, inden hun gled ned, sad hun med benene spredt, mindre end 2 meter fra Trine, så Trine havde haft frit udsyn til hendes køn. Trine mindedes ikke at have set et kvindeskød sådan før, heller ikke sit eget. Kvinden præsenterede sig som Kirsten, de talte om løs og fast, men ikke om hvorfor de var på sanatoriet.
Trine vidste heller ikke rigtigt, hvad hun skulle sige til, hvorfor hun var der. Hun havde i vinters haft lungebetændelse, og havde ikke rigtigt kunnet komme til kræfter igen. Det var som om hun var gået i stå, havde ingen kræfter og synes ikke at der var noget at bruge kræfterne til. Børnene blev passet af pigen i huset, huset af flere tjenestefolk, hun skulle intet, andet end være social med veninderne, der var kvinder som hende selv, mest kone for deres mand. Efter den tredje var kommet for år tilbage, havde hendes mand ikke vist nogen interesse for hende i sengen.
Trine rejste sig, skulle prøve en sauna. Der var flere forskellige, med forskellige temperaturer og nogen med damp. Hun fandt en der ikke var for varm. Lidt efter hun havde sat sig, kom der en mand og satte sig over for hende, så hun havde frit udsyn til hans lem. Hun studerede det, forhåbentlig uden han lagde mærke til det. Selve lemmet og åbningen for enden, hvor man kunne ane det mørkere hoved. Sækken som lemmet lå på, og stenene deri. Så blidt og stille tænkte hun.
Først sent kom hun i tanke om, at han, hvorfra han sad, havde et lige så åbent udsyn til hendes køn.
Hun skulle naturligvis sat benene over kors, men det ville være for varmt, og han ville nok også tænke at det var underligt, hvis hun pludselig gjorde det nu. Hvad kunne der da også ske, det var jo bare naturligt, som Gud havde skabt dem, ingen skam og intet andet.
Men der var noget andet. Hun kunne mærke det, en hede der ikke kun kom fra ovnen, en sitren i kroppen selv om alt var stille, fordi hun kunne se ham og hans. Men mest fordi han kunne se hende, og ikke bare kunne, men også gjorde det, måtte finde behag deri.
Det blev for meget, hun rejste sig og gik ud i et bad igen. Dette var varmere, men det var kun skønt.
Over for hende, så langt at deres ben ikke stødte sammen, sad en ung fyr. Han præsenterede sig som Evald men sagde ellers ikke noget. Hun havde været glad, da de den første dag havde sagt at de brugte fornavne der. Det var godt, for så følte hun at hun var hende, sig selv, og ikke sin mands kone. Hun bemærkede at hendes brystvorter befandt sig lige i vandskorpen, så vandet skyllede ind over dem. Hun ville gerne have dem under vandet, dækket. Men det var svært. Hun vidste også at Evald havde set det. Hun lagde også mærke til noget andet, foran Evald var der kommet noget der lige netop brød overfladen, blankt blåviolet. Selvfølgelig vidste hun hvad det var. Hun så op på Evald, han sagde ikke noget, smilede let, han vidste at hun havde set det. Skammede sig ikke over det.
Skulle hun rejse sig, sømmede det sig, at hun en gift frue sad her og så på et rejst lem. Og ikke bare så det, men beundrede det, særligt da den eneste anden i badet rejste sig og gik, så der opstod en bølge og Trine i et øjeblik kunne nyde det meste. Men det var da bare naturligt, mænd fik rejsning, det var ikke noget at skamme sig over, og da slet ikke for hende.
Men Evald rejste sig, og hun kunne igen beundre hele lemmet, skaftet, det blanke hoved, pungen. Det var jo egentlig smukt. En tanke hun ellers aldrig havde haft.
Senere rejste hun sig, gik ind i en af saunaerne. Den der hede og uro var ikke aftaget efter det med Evald, tværtimod. Lidt efter kom Ellen og satte sig over for Trine. De sad begge med let spredte ben. Igen kunne Trine ikke lade være med at lade øjnene vandre, diskret naturligvis. Hun ville finde ud af hvordan mon Ellen så ud dernede. Mens hun så, var det som om Ellens åbnede sig. Som kronblade der trak sig tilbage, blottede det inderste, med læber der voksede og glinsede af noget der ikke kun var sved. Med den der tap, der nok havde et navn, for oven.
Trine tænkte på om hun også selv åbnede sig på den måde, og hvad var det der gjorde det. Var det saunaens varme eller den der uro i kroppen. Men nu kunne hun ikke være i det længere, det var for meget. Hun rejste sig og smilede til Ellen, ville gerne sig tak, men for hvad.
Efter en tur under bruseren gik hun tilbage til værelset. Spekulerede over om hun mon så ud som Ellen, lige så smuk. Ja, smuk, det var det Ellen havde været, dernede. Trine tog spejlet ned og satte det på værelsets eneste stol, og satte sig på kanten af sengen overfor, trak underbenklæderne af og kjolen op, og så så hun sig selv dernede for første gang.
Hun lod fingrene løbe hen over, det var egentlig rart. Trine så sin egen blomst åbne sig langsomt, som Ellens før. Trine så sin egen tap, sammenlignede med Ellens, Trines var større, men læberne mindre. Lod en finger løbe længere ned, hun blev overrasket over hvor fugtig hun var. Lod en finger glide lige inden for i åbningen. Tænkte at det var der han skulle ind. Opdagede at det ikke var hendes mand hun havde tænkt på, da hun havde fundet stedet ”han” skulle ind, det var Evalds. Trine lukkede øjnene og så Evalds lem, pegende let opad, for sine øjne.
Trine lagde sig bagover, stadig med lukkede øjne. Lod fingrene gøre det dernede de ville, som de ikke havde gjort siden hun var blevet gift. De fandt hurtigt ind i rytmen, de gamle måder og måder som lysten ville. Imens så hun Ellens køn for sig, som var det hende der blev kærtegnet, som om det var Ellens fingre i Trines køn.
Så faldt hun. Ind i et brus af lykke. Først et kort smæld, og så bølge efter bølge af varm lys.
Del 2: Kontakt
Trine blundede lidt inden hun gik ned i spisesalen for at spise. Det var helt underligt at se alle menneskene med tøj på, med stof til at holde det hele på plads, anonymt. Hun følte sig lettere til mode end længe, talte og lo.
Tilbage på værelset tænkte hun over dagens begivenheder. Der var sådan set ikke sket noget der ikke skulle, hun havde kun været glad for dagen, hun havde ikke rørt nogen, men alligevel havde hun en uklar fornemmelse af synd. Hun havde også en fornemmelse af at hun havde mistet kontrollen, havde ladet sig rive med, at hun var gået længere end hun egentlig burde. Selv om hun ikke kunne sætte ord på hvilken grænse det var hun havde overtrådt. Men hun bestemte sig for at vente et par dage med at gå ned i badene igen, hun var lidt for bange for hvad der kunne ske.
Men to dage efter sad hun i badet, overfor hende sad en kvinde med enorme bryster der næsten flød på vandet. På bassin kanten stod en muskuløs yngre mand og talte med en ældre kvinde, helt normalt, bortset fra at hans lem stod rejst og pegede op mod kvinden. Ingen af de to lod til at tage notits af det, men Trine kunne ikke få øjnene væk. Og væk var Trines fortsæt om, at der intet skulle ske. Uroen og varmen var tilbage, hun synes hun så mande og kvinde skød alle steder, og selv de forsigtige bølger i hendes bad kærtegnede Trines skød så det var uudholdeligt.
Hun satte sig ind i en sauna. Sædet var for bredt til at hun kunne sidde bekvemt med benene ude over kanten, så hun drejede sig og satte benene op på bænken. Lidt efter kom en kvinde og satte sig på Trines bænk, lige over for Trine, også med det ene ben trukket op mod brystet. Den anden fod kun et par tommer fra Trines. Trine havde fuldt udsyn til hendes skød. Blomsten åbnede sig for Trines øjne, tappen var forholdsvis lang, læberne lange og tynde. Jeg er allerede en erfaren kender, tænkte Trine, og vidste at kvinden overfor også havde studeret Trines skød, hvilket kun fik den søde uro til at stige. Trine viftede en vildfaren hårtot væk og lagde, uden at tænke over det, hånden på sit lår. Kvinden overfor smilte og lagde også en hånd på sit lår.
Er det her en leg vi leger, tænkte Trine, som da vi var børn og skulle gentage det føreren gjorde. Hun lod tommelfingeren glide op og ned, kærtegnende. Kvinden overfor gjorde det samme. Trine måtte tænke sig om, ville hun det her, kunne hun, måtte hun. Men kvinden kikkede utålmodigt på Trine, så Trine lod hånden glide længer op at låret, ind mod skødet, kvindens hånd fulgte efter. Trine lagde sin tommeltot direkte på tappen dernede, glad for at have studeret sit køn tilstrækkeligt til at hun vidste præcist hvor den var. Kvinden fulgte efter.
I det samme gik døren op, og en mand med stort fuldskæg og hår over hele kroppen kom ind og satte sig på bænken overfor. Hans lem dansede halvtykt når han bevægede sig. Han lagde håndklædet i skødet, og stak hånden ind under det, hånden var ikke stille. Trine vidste jo godt at mænd gjorde det, eller hun troede mest det var de unge. Hun huskede sommeren på sæteren da hun var ung, væggen mellem pigernes og drengenes værelse var så tynd at de kunne høre det. Men det blev aldrig snakket og hun havde aldrig set det. Nu var hun næsten ked af at hun ikke kunne se det rigtigt. Pludselig gik det op for Trine at det jo var det samme hun og kvinden var i gang med, det fik kun uroen til at stige.
Men hun så over på kvinden overfor, hendes tommeltot var begyndt at glide op og ned ad tappen. Først der opdagede Trine at hendes egen tommelfinger gjorde det samme. Det måtte være Trine der havde sat kvinden i gang. Nu vidste Trine at hun var nødt til at fortsætte, intet kunne standse det.
Hun flyttede hånden op på skambenet, lod ringe- og pegefinger glide ned på hver sin side af tappen, og derpå langemand glide frem og tilbage, stille, blidt hen over selve tappen. Som et spejl gentog kvinden overfor bevægelserne, i perfekt takt. Trine så over på fyren, hans hånd bevægede sig let op og ned, håndklædet havde forskubbet sig, så hans mørke blåviolette hoved var blottet. Trine lod den frie hånd glide bagom hoften og låret på benet der var trukket op, over til skødet, nederst, til hun kunne nå åbningen med langemand. Ikke indenfor, kun et let pres mod åbningen, og en cirkulær bevægelse. Hun var overrasket over hvor våd hun var, men ikke over at kvinden overfor også fandt åbningen med sin langemand.
Trine gled langsomt ned, så hendes fod mødte kvindens, så de kunne støtte hinanden. Der opstod en intens stilhed, ingen flyttede sig, ingen gjorde noget. Andet end at lade fingrene fortsætte i skødet på den rejse de var sat ud på. Kvindens og Trines øjne fandt hinanden, blev låst fast. Så faldt kvinden, Trine kendte tegnene fra sig selv, rystelserne i kroppen, de små gisp, spændingen der løsnedes. Trine var lettet over at det ikke kun var hende der gjorde det. Så faldt Trine, et kort og hårdt fald, fulgt af en lille række af mindre fald. Trine smilede varmt til kvinden, taknemmelig og glad. Kvinden smilede tilbage, med et smil med mindst samme glæde.
Trine kikkede over på manden. Han sad stadig på samme måde, med hånden der langsomt gik op og ned. Trine gled ned af bænken, rakte hånden frem mod mandens skød, uden ord. Som svar trak han håndklædet til side. Trine så sin hånd lukke sig om lemmet. Hårdt, blødt, knudret og med silkeblød hud. Selv om hun havde sovet med sin mand i mange år, havde hun aldrig haft ham i hånden. Og da han havde været hendes første, var dette første gang hun mærkede en mand i sin hånd. Langsomt begyndte hun at kærtegne ham. Lod en hånd glide ned for at mærke sækken med stenene, lod den anden glide op over det blanke hoved, så ned om roden.
Hun så ham komme. Sæden sprang fra spidsen i tre lange hvide sprøjt, landede på hans bryst og mave i lange striber. Hun så sig over skulderen, hvor kvinden havde set det hele. De smilede til hinanden, mens manden blev slap i hendes hånd. Trine gik ud under bruseren.
Del 3: Mere
Nej, nej. Det var ikke sådan her det skulle være, skældte Trine sig selv ud. Du skulle bare slappe af i badet, og så gør du det der. Hun vidste ikke hvad det hed, men vidste at det ikke var rigtigt. Men hun mærkede også en sult. Ikke bare en sult som når man har fået en forret og vil have mere. Men en sult hun ikke vidste fandtes, hun vidste ikke at noget kunne være sådan, at der havde været noget hun manglede. Nu havde hun smagt det, og ville have mere. Men det gik jo ikke, det var en synd, det vidste hun, det var ikke noget gifte kvinder gjorde, gifte mænd måske, men ikke hustuer som hende.
Hun drejede rundt, og stødte med bagen ind i bagen på en anden kvinde. Hun vendte sig om mod hende, så ind i et par lyse blå øjne hos en blond kvinde. Samtidig sagde de undskyld. Derpå deres navne, Herdis hed hun. Så var det afgjort, Trine måtte have mere. Sammen gik de ind og satte sig i et bad bagerst. Ikke bare i samme bad, men ved siden af hinanden, som et par gamle veninder. Som om de havde aftalt det. De behøvede ikke ord.
Herdis lagde sin hånd på Trines lår, og i samme øjeblik vidste Trine, at det var det hun havde ønsket. Hun nåede lige at tænke at Herdis gerne måtte flytte hånden lidt op, inden Herdis lod hånden glide ned over Trines skød. Trine havde allerede gjort plads til hånden da hun satte sig, ubevist. Fingrene var skønne, blide, søgende, prøvende og dog så målrettede og effektive. Trine kikkede rundt, de var ikke alene i badet, andre sad og småsnakkede eller nød det blot stille. En ældre senet mand, med grå hår over ørerne rejste sig. Hans lem var også rejst, var ikke til at skelne fra en ung mands, bortset fra at manken var grå. En ung kvinde sad på kanten af bassinet, usikker og sky, vidste vist ikke om hun skulle hoppe i. Men alle i badet havde udsyn til hendes skød, der var tydelig bag de blonde hår.
Men Herdis fingre blev for meget for Trine, hun greb om hendes håndled for at få hende til at stoppe. Hun var tæt på at falde, og det ville hun ikke, ikke her, foran de andre, senere. I stedet lod hun sin hånd glide ned i Herdis skød. Som med mandens lem før, var også dette nyt for Trine. Men igen vidste hun instinktivt hvad hun skulle, hvad der ville give Herdis glæde, resten lærte hun af Herdis åndedrag, der var den eneste lyd fra hende. Hun så på Herdis, hun havde kun kendt hende kort, hun havde knapt vekslet et ord med hende, alligevel følte hun sig forbundet med hende, følte en stor hengivenhed. Imens lå Trines hånd på Herdis skød. Den lå næsten stille, punktet lige vedroden af hendes langemand lå på Trines tap, tre fingre foldede sig om læberne, og spidsen af langemand kunne lige glide inden for. Med små tryk på hele hånden bragte Trine Herdis mod faldet.
Herdis vendte sig mod Trines skulder, kyssede den. Så bed hun forsigtigt i skulderen. Og så faldt Herdis. Stille, men intens, længe og med tænderne i Trines skulder for ikke at skrige. Trine så rundt i badet, hvis nogen vidste hvad der skete, lod de sig ikke mærke med noget. Selv om flere havde øjnene rette mod de to.
Herdis gjorde et kast med hovedet mod en dør bagerst, og så spørgende ud. Trine nikkede og så gik de derhen sammen. Trine havde ikke været i den sauna før, den var lille, men der var utrolig højt til loftet. Saunaen var tom, Herdis kravlede op på en bred bænk der sad over døren, praktisk så man kunne gemme sig lidt, og have lidt tid, hvis nogen kom ind. Trine kravlede efter, satte sig det eneste sted der var plads, og der hvor hun helst ville være, mellem Herdis lår, med ryggen ind mod Herdis.
Herdis ene hånd lukkede sig om Trines ene bryst, så Trine opdagede at de var erotiske, og ikke kun mælkegivere. Den anden hånd gled ned i skødet, hvor den hørte hjemme. På et øjeblik var varmen og uroen tilbage i Trine, en længsel mod udfrielse, mod forløsning. Men Herdis havde heldigvis ikke travlt, udforskede hver en krog dernede, og det andet bryst også. Trine vidste at hun ville falde, ønskede det, men ville gerne udsætte det alt det hun kunne, for vejen dertil var så vidunderlig. Herdis kyssede Trine i nakken, deres hoveder drejedes og så deres læber kunne mødes, som det var meningen de skulle, som om det var det de var skabt for. Deres tunger mødtes, slyngedes om hinanden. Trine var aldrig blevet kysset sådan, vidste ikke det var muligt, at der kunne være en hel verden der.
Trine følte sig omsluttet af Herdis, sad mellem hendes ben, hendes hænder holdt om Trine, deres munde var filtret ind i hinanden og Trine ville længere ind, forsvinde ind i Herdis krop og kærtegn, Trines opmærksomhed på verden omkring hende forsvandt, der var ikke andet tilbage end Trines krop og Herdis der ikke kunne komme tæt nok på. Men mest af alt, den der finger der i langsom stadig rytme med uendelig præcision gled hen over Trines tap.
Faldet startede som en ild fra Trines nakke og ned over ryggen mod skødet, og samtidig fra hver eneste tå, op ad inderlåret til skødet, fra Trines tunge på Herdis tunge og gennem Herdis og til den der finger. Derpå blot faldet i sig selv, et varmt pulserende trygt fald, gennem hele kroppen der sitrede og rystede, men hun skreg sin glæde ind i Herdis. Derpå et lille fald mere og et langt stille fald der sluttede i lykke.
Efter en lille uendelighed af nærvær og stille glæde, gik døren op under dem. Trine satte sig lidt væk, det var næppe alle der synes at den nærhed sømmede sig. Men døren gik i igen uden at nogen kom ind i rummet. Trine satte sig i stedet op ad den anden væg og indbød Herdis til at sætte sig mellem hendes lår. Derpå gentog der fra før sig, blot med rollerne byttet. Herdis fald var noget af det smukkeste hun havde oplevet, tanken om at hun havde bevirket dette fald fyldte Trine med en glæde der næsten kunne måle sig med Trines eget fald. Med et lagde Herdis en hånd på Trines skød og så faldt Trine også, først overrumplet med siden i smuk harmoni med Herdis der stadig var i faldet.
Del 4: Intermezzo
Bagefter svævede Trine fra badet og til værelset i en lykkerus. Der standsede da hun så billedet af manden og børnene på det lille sengebord. Da vidste hun at en ting kunne være både helt forkert og perfekt rigtig på samme tid. Forfærdelig og vidunderlig. Hun var nødt til at finde ud af hvad det var.
Få det sat på plads og i orden. For alt dette kunne ikke rummes i hendes verden. Så hun begyndte at finde en måde. Efter maden faldt hun i søvn, urolig og fuld af drømme. Billeder af nøgne kroppe, bryster og mænds lem dukkede op i et virvar, indtil hun faldt, og vågnede op svedig på maven med en hånd under natkjolen. Da besluttede hun at det var slut nu. Nu var det prøvet, hvad mere var der at finde den vej. Nej, nu var det tilbage til hverdagen og familien og det der hjemme.
Næste dag besluttede Trine at gå en lang tur. Ikke mere i badet, det kunne hun jo ikke styre. Det måtte være slut med det. Men en lang gåtur der kunne gøre hende træt, så hun ikke drømte den slags drømme igen. Så hun havde tid til at tænke. Ud i naturen og solen. Ja.
Hun havde gået længe, kom ned til en elv, som hun fulgte et stykke gennem birkeskov. Med et fik Trine øje på en kvinde ude i elven, der på det stykke var bred. Kvinden var naturligvis nøgen og grinede et eller andet, op til en der må befinde sig på bredden. Trine gik videre mens kvinden gik op af vandet, om bag et træ, kom ud på den anden side med et håndklæde fra sanatoriet. Trine var kommet tættere på, kunne nu se der lå en nøgen mand på en klippe, på ryggen, med rejsning. Trine kunne se kvinden stille sig over manden, med ryggen til Trine og ansigtet mod mandens. Kvinden gik ned i knæ, til lemmet mødte hendes skød. Kvinden fortsatte, så lemmet gled op i hende. Imens så Trine det hele, ikke bare så, men følte det. Det virkede helt enkelt og naturligt, smukt og meningsfuldt. Trine kunne næsten mærke det i sit underliv, som var det hende selv der havde sænket sig ned ovre den manddom.
Trine så kvindens balder bevæge sig, hun gled frem og tilbage, vippede med skødet, og ilden i Trine, som hun ellers gik der for at få slukket, tændes med et igen. Samtidig tændes den tanke i Trine, at hun ikke er færdig, det var ikke fuldendt. Der var noget hun måtte, skulle, ville og brændte for, for sig selv.
Trine begyndte at gå tilbage til sanatoriet. Den sult hun netop var blevet opmærksom på krævede at hun bevægede sig. Hun kom til at tænke på sommeraftenerne ved elven derhjemme. At hendes storesøster en aften fnisende havde sagt, at Ernst, karlen på nabogården, havde været stiv. Trine havde ikke den gang vist hvad det betød, andet end at det var noget frækt. Deres mor havde tysset på søsteren, det var ikke noget man talte om og ikke noget man skulle drille nogen med. Nu vidste Trine hvad de havde snakket om.
Hun kom også i tanke om, at den anden søster og pigen på en anden gård altid fulgtes ad hjem, ad en anden vej end de andre, og gerne var væk længe. Ingen havde sagt noget, og det var måske ikke noget. Men en aften havde søsteren gået sammen med familien hjem, hun var trist. Derimod var Ernst ikke med dem. Heller ikke det var noget de snakkede om.
Trine gik op i sanatoriets bibliotek. At fordybe sig i en bog kunne måske aflede tankerne fra den der sult. Hun kikkede lidt på de få titler de havde, mest meget gamle bøger eller nogen hun havde læst.
Men så faldt hendes blik på en slidt bog der hed ”Mand – Kvinde”. Hun fandt hurtigt ud af hvad den handlede om. Der var tegninger af nøgne mænd og kvinder, et lem der var stift, en tegning hvor man kunne se barnet inde i kvindens mave. Der var også et kapitel der handlede om kvindens tilfredsstillelse, hun læste at det hun havde kaldt ”at falde” fordi hun aldrig havde snakket med nogen om det, og indtil for nylig troede at hun måske var ene om, faktisk havde et navn, det var en ting kvinder oplevede. Det hed Orgasme. Men det ord var for grimt og for stort for Trine, så hun besluttede sig for at kalde det store-O.
Hun skulle lige til at sætte bogen tilbage, det der hjalp vist ikke på sulten, da hun så at det sidste kapitel hed ”Sikre metoder”. Det handlede om hvordan ægtepar, der allerede havde fået mange børn, kunne være sammen uden at få flere børn. Der var to metoder, manden kunne trække sig ud inden han kom, så sæden ikke endte inde i hende, eller de kunne være sammen i dagene lige før eller lige efter hendes periode, hvis hun var regelmæssig. Trine var og havde altid været regelmæssig, det ville komme om tre dage, sikkert inden aftensmaden. Trine tog en lidt tilfældig bog og gik over på sit værelse. Hun havde nu to dage, inden, hvor hun kunne være sammen med en mand, uden at risikere noget. Hun havde lige tænkt tanken, da hun måtte irettesætte sig selv: ”Går du der og planlægger utugt, skøge?” Hun behøvede ikke svare, svaret var givet. Det var endnu ikke fuldendt.
Del 5: Fuldendt
Næste dag efter middagen blev Trine siddende lidt længere, snakkede med en mændene hun havde set nede i badet. Slank, elegant, venlig, rare øjne. I badet havde hun set ham nøgen, stiv. Hun havde billedet af den i baghovedet mens hun talte med ham. De talte om vejret, at det var perfekt til en god gåtur, ned til vandet, foreslog hun, han bekræftede og nævnte at vandet på denne tid måtte være varmt nok til et bad. En halv time senere var de på vej ned ad stien, sammen. Efter en god gåtur fandt de en åben plads ned mod en lille sø, med træer hele vejen rundt. Hun spurgte om de skulle tage et bad, og mente: Lad os være nøgne.
Han havde rejsning allerede inden tøjet var af, han så på hende med sulte øjne, og hun glædede sig til at mærke ham inden i. Men først skulle de bade. Vandet var alligevel koldt, så de var hurtigt oppe igen. De lagde sig sammen i græsset og snart erfarede hun at han kyssede lige så lækkert og gnistrende som Herdis. Hans læber og tunge forlod hendes, kyssede hendes hals og bryster. Det var som om hun blev opmærksom på hver del af sig selv, efterhånden som han kyssede sig frem, som at opdage noget velkendt igen på en ny måde. Han kyssede hendes navle og lagde en hånd på hendes skød. Så det store O var tæt på.
Han flyttede sig ned mellem hendes ben, så på Trines skød, hun mærkede hans åndedrag der, igen løb forvarsler til det store O gennem hendes krop, den kom da han kyssede hendes tap. Hun så ned på ham, han smilede og lod sin tunge glide ned over tappen, mellem læberne og hun vidste at den næste O ikke var langt borte. Trine havde aldrig forestillet sig at man kunne bruge munden, læber og tunge dernede, men nu virkede det som det naturligste i verden, og tilmed det mest vidunderlige, som noget der aldrig måtte høre op. Men så kom den næste O, som ikke bare var den næste, men mere end noget andet. Trine mistede kontrollen med kroppen, forsvandt ud af kroppen i bølger af sitrende varm energi, mens kroppen vred sig og rystede, så ungersvenden måtte kæmpe for at holde hende fast, fast besluttet på at hun ikke skulle undslippe hans tunge og fryden den gav.
Da Trine kom til sig selv, ned i kroppen igen, lå hun på siden med hovedet på hans skulder og en hånd om hans lem. Hun ville se den, mærke den, inden. Så hun fik sig løftet derned, ville kysse den, åbnede munden og lod det blanke smukke hoved glide ind. Imens undersøgte hendes hænder hver en del af dette vidunderlige lem. Pungen med stenene, skaftet, de knudrede blodårer, huden, mens tungen gled over den stramme hud på spidsen. Pludselig fyldtes hendes mund med sæd, han kom.
Sprøjtede kaskader af sæd direkte ned i Trines hals, hun sugede begærligt, ville intet miste. Imens kunne hun sanse alle muskler i hans krop spændes og løsnes i takt med sæden der sprøjtede ind i hendes mund. Hun slikkede den ren, mens den langsomt blev slap.
De lå lidt igen med hendes hoved på hans skulder. Ingen ord var nødvendige og intet ord ville være tilstrækkelig. Men de vidste det begge. Det var som det skulle være.
Dog, hun manglede noget, før det var fuldendt. Hun manglede det hun kom for, selv om hun havde fået langt mere end hun vidste at universet kunne levere. Så hun foreslog et bad, hvilket han glad tog imod. Heldigvis rejste den sig igen, hård, stor, stiv, og brugbar. Så hun bad ham gå op og lægge sig. Hun fulgte efter og tørrede sig nødtørftigt, inden hun stille sig over skrævs på ham. Hun forsøgte at beregne afstand, inden hun langsomt gik i knæ. Til hendes skød mødte ham præcist der hvor den skulle være. Som de, mand og kvinde, var skabt til. Hun lod sig sænke lidt mere. Hans pil kløvede hendes skød, hun åbnede sig for ham, lod ham glide ind, lod ham fylde sig. Med et gled hele hovedet ind, hun omsluttede ham, læberne lukkede sig om ham. Hun så på ham, han smilede glad, hun vidste at han kunne se hendes glæde. Langsomt lod hun sig sænke, lod sig fylde af ham, sansede den glæde der var i at blive fyldt, perfektionen i skabelsen af mand og kvinder i hundrede af generationer. Rejsen føltes et øjeblik uendelig, men med et mærkede hun hans pung mod sin bag, samtidig med at hun mærkede at hun var fyldt helt. Trine begyndte at udforske det nye sæde, gled frem og tilbage, vippede i hofterne, fik placeret fødderne så det føltes rigtigt. Hun lænede sig frem, for at kysse ham, og mærkede ham mod sin tap. Så tog lysten over, så mistede Trine kontrollen, så var der ingen vej tilbage, kroppen gjorde som den ville og lystede. Trines krop gled frem og tilbage, op og ned, hofterne vippede, kroppen lidt frem, lidt tilbage, som en refleks af urgammel instinkt. Indtil en ny stor O, større end nogensinde gennemrystede Trine.
Trine lænede sig frem, kyssede manden, dette redskab for vellyst. Han spurgte dæmpet om han skulle trække sig ud, inden. Trine sagde nej, ikke i dag. Han tog fat om hendes skuldre trak hende ned til sig og drejede dem rundt, så hun nu lå nederst. Som altid med ægtemanden derhjemme, men ikke som noget andet nogensinde. Han var stadig inde i hende, han begyndte at bevæge sig, langsomt, dybt, varieret. Hun slyngede armene om ham, benene på hans balder, som ville hun hjælpe til, presse ham helt ind i sig. Hun stødte imod ham, hendes skød vippede, hun fandt hans rytme, og deres læber og tunger fandt hinanden. Hun ville give ham tilbage for den glæde han havde skænket hende. Dog mødte hun sit store O først. Et O som en cirkel, som det O deres krop formede sig. En O der føltes som om hans lem stødte mod hendes hjerte og bankede det i live, så det sendte varm blod ud i hendes krop. Et O der føltes som var hele hendes krop en muskel, et hjerte der pumpede liv.
Hendes skød pumpede, så han måtte overgive sig, så han kom. Så hans lem sprøjtede sæd ind i hende. Hende skød malkede hans lem for sæd, tømte ham helt. Hun syntes næsten hun kunne mærke den, sæden, inde i sig. Derved kom den sidste store O.
Det var fuldendt.
Bagefter blev der hurtigt koldt, solen havde flyttet sig om bag nogle store graner. De tog tøjet på, og begyndte at gå mod sanatoriet. Kort efter mødte de et par ældre kvinder med sanatoriets håndklæder over armen. De smilede varmt og indforstået.
Erotiske noveller skrevet af AxelB