Michael Vibe Ahlefeldt havde været dommer de seneste 20 år og havde for det meste af tiden syntes om at afgive domme. Han havde præsideret i flere hundrede af sager og tildelt fortjente straffe til de der var skyldige, og givet andre den tiltrængte chance de egentlig havde bedst af. Alt indenfor lovens rammer. Han nærmede sig de 65 år og havde pensionen indenfor rækkevidde. Han havde leget med tanken og når han var ærlig over for sig selv, kunne han godt mærke sin entusiasme var for nedadgående. Måske det var tid.
Det gjorde det heller ikke nemmere med den sag der kørte i hans retssal for tiden. Den var både svær og irriterende.
Det havde ellers været en simpel sag med en overtrædelse af samfundstjeneste som han under andre omstændigheder ville have afsagt dom i for længe siden. Dette burde ikke have været en sag der skulle bruges for meget krudt på. Men det ville ikke gå med en sag af denne type. Den havde mediernes bevågenhed på grund den tiltaltes popularitet. Den slags kunne Michael ikke lide og han afskyede al publicity og ærgrelse der syntes af følge, når en kendt var i hans retssal.
Personligt havde Michael aldrig hørt om den tiltalte. Noterne der fulgte med sagen gjorde ham klogere. Hendes navn var Belinda Arneborg Didriksen, hun var 25 år gammel og tilsyneladende en temmelig kendt skuespiller. Tabloidpressen havde døbt hende BAD Girl. Bogstaverne i hendes navn. Hun havde i de seneste ti år været i retten indtil flere gange for mindre forseelser, men sammenlagt var det nok til at stemple hende som en slem pige. Deraf BAD Girl.
Men det sagde ham stadig ikke så meget. Til dagens retsmøde var frøken Didriksen 35 minutter forsinket og gav pressen og den store folkemængde udenfor retsbygningen skylden derfor. Michael kunne ikke udstå sløsethed og var ikke imponeret af hendes forklaring, men følte sig tvunget at acceptere da det jo ikke var helt forkert. Der stod virkelig mange mennesker derude og skabte kaos og forvirring.
Belinda Arneborg Didriksen var tiltalt for at have brudt reglerne for sin seneste dom indtil flere gange. Man havde taget hende udenfor det område hendes fodlænke tillod, hun var blevet taget i at drikke alkohol selvom hun havde svoret ikke at ville gøre det i et halvt år. Hun var slet ikke mødt op i den institution hvor det meste af hendes dom skulle afvikles. Alt sammen i strid med sin samfundstjeneste. Hendes advokat var kommet med den ene forklaring efter den anden i næsten en times tid, alt mens den unge kvinde sad og fingerede med sine store solbriller. Michael vidste godt hun helst ville have haft dem på, men det havde han sat en stopper for ret tidligt i forløbet. Stod det til ham skulle denne retssag stoppes hurtigst muligt.
Personligt syntes han ikke, at frøken Didriksen var en slet person. Hun var ung, berømt og havde fortaget nogle dumheder, men hun var slet ikke som de mordere eller voldtægtsmænd og andre lovovertrædere han så tit havde i sin retssal. Han var af den opfattelse, at denne sag var spild af penge og tid. Pludselig blev han kaldt tilbage til virkeligheden.
"Høje Dommer?" Det gik op for ham, at han havde siddet i sine egne tanker og ikke var klar over, at advokaten var færdig. "Tak, hr. Andersen." Michael gjorde sit bedste for at give indtryk af, at han havde lyttet intenst hele tiden. "Det var yderst velformuleret og godt fremført. Jeg vil nu træde tilbage til mit kammer og afgøre min beslutning. Retten er hævet indtil kl. 14. Frøken Didriksen, jeg vil bede Dem blive i bygningen så De ikke kommer for sent igen. Min beslutning vil ikke tage længe." Dernæst rejste han sig og trak sig tilbage til sit kammer.
En times tid senere sad Michael i sin stol i sit kammer. Det havde kun taget ham små fem minutter at beslutte, at han ville lade frøken Didriksen slippe for yderligere tiltale, og give hende en advarsel. Men det ville ikke se godt ud var han kommet ud af sit kammer efter kun fem minutter. Det der dog bekymrede ham mest var, at, frøken Didriksen var nødt til at få nogle sandheder at vide, for at forstå budskabet i den oprindelige dom. Det var jo ikke første gang hun havde stået foran en dommer. Men forstod hun ikke budskabet nu, ville en længere dom vente lige om hjørnet. Uden mulighed for nedsat straf.
Det var Michaels faste overbevisning, at hun ville forstå alvoren hvis hun blev forelagt sagens kerne. Kunne han gøre hende det forståeligt? Hvis nu han kaldte hende ind på sit private kammer og snakkede med hende? Kunne han skræmme hende nok til at hun ville ændre sig? Han besluttede sig for at give det et forsøg. Det kunne da ikke skade. Han gav sin retsbetjent besked og mindre en femten minutter senere blev der banket på døren, og ind trådte frøken Didriksen og hendes advokat.
"Hr Andersen, jeg bad om lov til at tale med frøken Didriksen. Der er ikke behov for Dem lige nu," forklarede Michael. Advokaten så lidt forkert ud som han stod der. Måske det var hans første kendissag. Han mente, at have ret til at være til stede skulle hans klient ønske hans råd. Michael kunne forsikre ham om, at hans klient ikke ville ønske hans råd så længe mødet stod på. Høfligt men bestemt, blev han sendt uden for døren igen. Advokaten var ikke helt tilfreds, og lukkede døren bag sig en smule mere hårdt end det havde været nødvendigt. Men i det mindste var han gået og Michael smilede for sig selv. Den sorte kappe vandt igen.
"Det var bedre," sagde Michael og smilede til den unge kvinde. "Vær venlig at tage plads, så vi kan snakke om Deres fremtid." Belinda satte sig i den tunge lænestol og Michael satte sig i stolen lige over for. Det var første gang han for alvor så hende. Hans øjne var ikke så gode længere og i retssalen sad hun for langt væk. Læsebrillerne på næsen gav ham ikke ørnesyn. Han blev oprigtig overrasket over hvor smuk denne unge pige var. Hendes rødblonde hår mindede ham om de varme følelser han fik når han så Sofia Loren på film. Hun havde stadig de mørke solbriller med sig og nu sad de og dækkede for det meste af hendes ansigt.
Han fandt hendes mund smuk med fyldige læber, der var trukket op med rødt. Hun havde en kjole på der helt klart var upassende for en retssal. Den var kort, ærmeløs og gik til midt på låret og da hun satte sig krøb den en smule højere op da hun slog benene over kors. Duften af hendes parfume var vidunderlig. Han lænede sig til bage for at virke alfaderlig uden at virke formynderisk. Han havde en anelse om, at denne unge kvinde modsatte sig autoriteter.
Dernæst brugte han næsten femten minutter på at forklare tingenes tilstand som han så det. Uden så meget som at trække på skuldrene sad Belinda der bare. Det var som om hun mest af alt sad og kedede sig. På intet tidspunkt gav hun udtryk for interesse eller bare at lade som om. "Keder jeg Dem, frøken Didriksen?"
Til at begynde med ignorerede den unge dame hans spørgsmål, men da hun svarede lød hun som var hun mere end bare de 25 år. "Deres ære, jeg har hørt det hele før, det er stadig lige kedeligt, og ærlig talt, forstår jeg ikke hvad jeg laver her." Michael havde svært ved at tro sine egne øre og sad bare og kiggede på hende. "Frk. Didriksen, vi sidder og snakker om Deres fremtid!"
"Det forstår jeg godt, Deres ære, men ville det ikke være bedre, hvis De snakkede med min advokat eller min mor om det? Jeg forstår ikke, at jeg skal sidde her og lytte til det nonsens hele dagen. Som om jeg ikke havde bedre ting at tage mig til!" Hendes ord gjorde ham vred. Han prøvede så godt han kunne, at hjælpe denne unge kvinde, men hun var tydeligvis ikke interesseret. Han besluttede at ændre strategi og ville skræmme det unge skuespillerhåb.
"Frk. Didriksen, har De virkelig bedre ting at tage Dem til de næste 12 måneder? For det er hvad jeg vil dømme Dem til, hvoraf de 10 måneder er ubetinget i fængsel! Er De stadig sikker på De har bedre ting at tage Dem til?"
Truslen havde straks den ønskede virkning. Al farve forsvandt fra hendes kinder og hun satte sig brat op i stolen. "Jamen, Deres ære, det er jo tosset. Jeg kan da ikke sidde i spjældet i 10 måneder. Min agent er ved at forhandle en kontrakt med Von Trier! Jeg går glip af en utrolig mulighed! Det må De da forstå!"
"Frk. Didriksen, jeg er lige glad med Deres karriere," sagde han og rykkede frem i stolen. "De bliver nødt til at forstå konsekvenserne af Deres handlinger om De er nok så kendt. Ved De hvad, De får en halv time til at overbevise mig om hvorfor jeg ikke skulle idømme Dem 12 måneders fængsel. Dette er Deres mulighed for at tale Deres sag!"
"Jamen, Deres ære … jeg … jeg er jo ikke advokat eller noget," stammede hun og flyttede på sig i stolen. "Hvordan kan De tro jeg kan sådan noget?" Men nu kunne Michael ikke holde til mere og bad hende fjerne de latterlige solbriller og bad hende fortælle om sit liv, sine problemer og håb for fremtiden så hun kunne undgå tid i fængsel.
Med en langsom bevægelse trak hun de store briller af og begyndte at fremføre sin sag. Det var en historie han havde hørt før. En far der ikke elskede hende, en mor der skubbede på hele tiden lige siden den første reklamefilm for et stykke legetøj han aldrig havde hørt om. Det var nu over tyve år siden, fortalte hun. Det var også hendes mor, der via en veninde fik sin datter indenfor i filmbranchen. Belinda så ud som om hun var oprigtig bekymret for sin fremtid og faktisk fremførte hun sin sag så godt, at han ikke var tvivl om, at hun var en god skuespiller.
Derudover havde hun smukke øjne og han undrede sig over, at hun hele tiden ville skjule dem bag de mørke solbriller. Michael havde set mange komme og gå i sin retssal, men næppe nogen der var så smuk som denne unge dame. Hun var vel ikke over de 165 cm høj, tænkte han. Hendes ansigt var smukt og spændstig af den lyse slags og der var en utrolig masse fregner ned langs hendes arme. Hendes spinkle krop til trods, virkede det til at hendes barm var ganske stor, noget som sikkert tiltalte de mandlige fans.
Ved nærmere gennemsyn kunne han se, at hendes tynde kjole kæmpede en brav kamp for at holde barmen på plads og det gav en imponerende kavalergang. Han kunne ikke være helt sikker, men det så ud som om denne unge dame ikke havde Bh på! Pludselig følte han sig ukomfortabel i sin lænestol. De havde ellers tjent ham godt de sidste mange år. Det havde været et par år siden, men en voksende erektion i hans bukser begyndte at røre på sig. Han følte sig som en teenager og ikke en mand midt i tresserne. Og så en dommer!
Mens den unge kvinde fortsatte sin lange historie begyndte Michael at tænke på, hvordan det ville føles at have sex med dette skuespillerfrø. Han vidste godt det var en farlig tanke, en skør tanke, men han kunne ikke gøre for det. Hans pik forsatte sin rejsning og var ved at løbe tør for plads. Snart ville det kunne ses! Da han var yngre havde han været særdeles om sig med det modsatte køn. Han havde absolut prøvet sin andel af kvinder før han mødte sin hustru for snart 35 år siden. Han havde været hende tro i alle de år.
Alligevel sad han her med en bankende erektion i bukserne. Michael prøvede at huske hvornår han sidste havde haft sex med sin hustru. Men det var længere end han ønskede at huske. Var det virkelig snart fem år siden? Men han oplevede så sjældent lyster i den retning. Han mente sig for gammel og i særdeleshed ude af form. Men ikke i dag. Bare synet af denne unge kvinde gjorde ham mere stiv i bukserne end han havde været i snart alt for mange år. Havde han været tredive år yngre ville han sikkert have gjort et forsøg på at nedlægge dette skønne væsen.
Men ikke nu, ikke nu hvor han var så gammel. Ingen i hendes alder ville have noget at gøre med en mand i hans alder. Ikke med mindre hun var en særling, der syntes om rynker, tyndt gråt hår og en lidt for rund mave. Men en tanke slog ned i ham. Han behøvede jo ikke at forføre denne unge skuespiller. Hvorfor skulle han egentlig prøve? Det var jo trods alt ham der besad magten. Det var jo ham, der kunne smække hende i en celle hvis hun ikke gav ham hvad han ville. Han spekulerede kort på hvordan hun ville reagere hvis han spurgte hende ligeud. Sex eller 12 måneder i fængsel. Kort og godt.
Pludselig gik det op for ham, at den unge kvinde var stoppet med at snakke. "Deres ære, hører De overhovedet efter hvad jeg siger,?" ville hun vide. Michael kiggede på hende og ønskede inderligt han var tredive år yngre. Kors, hun var bare så smuk. "Frk. Didriksen. Har De en kæreste?" spurgte han og hun så forundret ud. Lettere forvirret fortalte hun, at hun ikke havde en for tiden. Men det skyldtes mest at hun ikke var så interesseret i mænd som sådan.
"Hvad mener De? For travlt med karrieren til at have en kæreste?", ville han vide og så på hende. Hun så lidt forfjamsket ud og begyndte at rødme før hun indrømmede, at hun var mere til piger. Det kom bag på Michael, der slet ikke kunne forestille sig at så smuk en pige kunne være lesbisk. "Så De er altså lesbisk, frk. Didriksen?" Den unge kvinde reagerede som om hun var stukket af en bi. "Nej, nu kan det være nok!" nærmest råbte hun. "Jeg kan slet ikke se det kommer Dem ved om jeg er mere til piger end drenge!"
Michael forsatte uanfægtet og ville vide om der havde været en mand i hendes liv. Det indrømmede hun, men det var da hun var yngre. Den seneste kæreste havde dog været en pige. Han kunne se hun var utilpas med den slags spørgsmål og vidste godt han ikke havde ret til at stille den slags spørgsmål. Det smarte ville være at skifte emne og afslutte dette møde så hurtigt som muligt. Men han tænkte ikke så klart som han plejede. Det var et andet hoved der udtænkte sagerne for ham.
Alligevel kom det bag på ham, da han hørte sig selv spørge hvornår hun sidst havde sex med en mand. Han vidste godt at det hele kunne stoppe nu. Spørgsmålet var upassende og hun ville enten rejse sig og storme ud eller måske hun ville overraske ham. Før han nåede at tænke mere, fortalte hun, at hun sidst havde været i seng med en mand for snart fire år siden. Det overraskede ham på den gode måde. Han var også klar over, at han havde krydset grænsen med det spørgsmål, men indtil videre havde hun ikke reageret vredt eller noget. Faktisk var det som om hun var mere end villig til at svare. Men turde han skubbe grænsen bare lidt til? Måske han skulle stoppe mens legen var god.
“Frk. Didriksen. De fremstår som en temmelig fornuftig ung kvinde og jeg kan slet ikke forstå De bliver ved med at komme i problemer." Pludselig var det som om han mistede tråden, måske det mere var modet han mistede og vendte tilbage til de indledende spørgsmål. Det føltes mere sikkert. "Tror De, at De ville kunne opføre Dem i henhold til gældende aftale, hvis jeg giver Dem en chance til?" Den var hun straks med på og lovede højt og helligt, at ville gøre alt i sin magt. Hun ville gøre hvad som helst. Michael besluttede sig endeligt for, at han kunne lide den unge kvinde og ville give hende den chance hun så desperat havde behov for.
Han vidste, at en længere fængselsdom ikke var vejen frem og tænkte på den bedste løsning på problemet. Samtidig håbede han, hun ville glemme alt om hans upassende spørgsmål angående sit sexliv. Han lagde ansigtet i alvorlige folder og prøvede at finde en passende løsning.
"Skal jeg så sutte på Deres pik?"
Spørgsmålet kom som et lyn fra en sommerklar himmel og ramte ham lige i solar plexus. Hørte han rigtigt? Nok var han gammel, men hans hørelse var stadig i orden. Lidt stammende bad han hende gentage. "Undskyld Deres ære," sagde hun, "jeg mente Deres penis. Skal jeg sutte Deres penis?" Han gik helt i stå og vidste hverken frem eller tilbage. Han begyndte at sige noget, men gik i stå og forsøgte igen, men den unge skuespiller afbrød ham. "Det var den chance De talte om? Skal jeg udføre fellatio på Dem? Det er vel det rette ord? Fellatio?"
Straks var han ked af det på hendes vegne. Hun kæmpede virkelig for at finde de rette ord for at imponere ham til at give hende den chance. Han overvejede sine muligheder her. Han kunne afvise pigen, glemme alt om dette lidt mærkelige møde og tage hjem til sin kone, der helt sikkert trissede rundt i drivhuset og fandt tomater frem til aftensmaden lige nu. Men på den anden side, havde denne skønne unge kvinde tilbudt ham oralsex og det var alt andet lige et tilbud han ikke kunne afvise, selvom det betød han var sin elskede kone utro.
"Frk. Didriksen, tilbyder De at udføre oral sex på mig, hvis jeg giver Dem en sidste chance?"
Den kønne skuespiller sad i stolen og kiggede på ham. Et øjeblik syntes han det så ud som om hun var ved at trække i land igen. Men hun begyndte at nikke og sagde med bestemt stemme, at hun skam gerne ville gøre det. Der blev lidt stille i lokalet mens de begge sank noget nervøst spyt. "Frk. Didriksen, hvad for Dem til at tro jeg gerne vil?", ville han vide. Hun begyndte at smile lidt og så på ham med glimt i øjet.
"Tja, jeg syntes bare, at De et par gange har klædt mig af med Deres øjne, og da De spurgte til mit sexliv, var jeg allerede sikker på jeg kunne se Deres stive pik i bukserne … undskyld, jeg mener erektion. Desuden er De mand, og er det ikke det eneste mænd tænker på"?
"Er De parat til at gøre det, frk. Didriksen?"
“Deres ære, jeg har virkelig ikke lyst til at komme i fængsel. Hvis jeg gør det må De love mig, jeg ikke kommer i fængsel," sagde hun og så indtrængende på ham. De øjne var bare så smukke som hun sad der og en lang solstråle fangede hendes smukke fregnefyldt ansigt. Han skulle til at sige noget, da hun igen fortsatte. "Men jeg har visse regler!" Dem ville han mægtig gerne høre og sad nærmest og smilede indvendigt. Hun var ikke så lidt frisk.
"Okay, De sørger for jeg ikke kommer i fængsel og jeg udføre oral sex på Dem, men så heller ikke andet! Jeg mener, jeg smider ikke tøjet og jeg vil helt sikkert ikke have rigtig sex med Dem." Hun tænkte sig om et øjeblik og fortsatte. "Og De må under ingen omstændigheder fortælle det til nogen. Jeg har problemer nok med sladderpressen og har ikke behov for de ved om det her!"
Michael havde svært ved at tro sit held. Ikke alene havde hun lyst til det her, men hun var oprigtigt bekymret for, om det lækkede til tabloidpressen. Han vidste, at hvad der end skete her på hans kontor ville det blive mellem de to. Han ville modtage oral sex fra denne unge starlet og hans omdømme og ægteskab ville ikke blive berørt. Han vidste ikke hvordan de kom videre herfra. Han vidste med sig selv at han havde utrolig meget lyst, men kunne ikke få sig selv til at bede hende om at starte. De sad der bare begge to i hvad der sikkert føltes som en evighed, men i virkeligheden kun var et lille minuts tid.
"Skal jeg bare starte, Deres ære?" sagde hun spagt og kiggede på ham. En masse tanker stormede gennem hans hjerne. Hans omdømme, efter et langt liv som dommer. Hans stolthed, over at altid gøre sit bedste. Hans moral, der aldrig havde været antastet. Hans ægteskab, der faktisk betød mere end han havde troet. Men det eneste ord der kom ud af hans tørre mund var: "Ja."
Langsomt rejste hun sig op fra den dybe lænestol og trak ned i sin stramme kjole. Det fik hendes barm til at synes to numre større end før og han blev nærmest fikseret ved synet. Hun virkede vidunderlig høj på sine høje hæle som hun stod der. Hun trådte et skridt nærmere og bad ham rejse sig op. Michael blev igen betaget af hendes skønhed og følte sig en smule skyldig for han havde på intet tidspunkt foreslået dette eller på nogen måde været indforstået. Hun kiggede ham dybt i øjnene mens hendes hænder begyndte at løsne hans Armani bælte. Han skulle til at sige noget da hun pludselig sank ned på knæ foran ham.
Michael følte sit hjerte hoppe et slag over og spekulerede på hvor længe siden det havde banket så hårdt. Da hun lagde sin bløde hånd på hans erektion, der stadig var i bukserne, var han ved at gå til. Hans pik ville bare ud af sin indespærring. Hun tog fat i lynlåsen og kiggede pludselig op på ham. Han havde frit syn ned i den imponerende kavalergang og hans stakkels hjerte hamrede derudaf.
"Nu kommer der vel ingen ind her. Jeg mener, nu er døren låst og alt det der?" Han kunne knap svare hende, men lykkede alligevel at hive luft nok ned i lungerne og berolige hende. "Ingen tør komme ind i mit kammer uden en invitation!" Mere skulle der åbenbart ikke til at berolige hende, for det næste han hørte var lynlåsen der gled ned. Dernæst faldt hans bukser ned mod gulvet og hans erektion stod tydeligt frem i de pæne, hvide underbukser. Han følte sig nærmest svimmel ved det hele.
Han kunne mærke sine lår der spændtes og vidste han ville få ondt i morgen. Hans normale form for motion var at gå fra parkeringspladsen og op ad trappen til tredje sal når han kom hjem efter en lang dag på kontoret. Da han mærkede hendes fingre der fumlede med elastikken i hans underbukser glemte han næsten at trække vejret. Som trold af en alt for lille æske sprang hans pik frem og var nærmest henrykt for at komme ud i det fri. Et kort øjeblik følte han sig bange for at denne skønne pige ville grine af hans pik. Den var alt for sjældent stiv og den kunne nok ikke finde ud af sådan lige med det samme. Men den bekymring kunne han have sparet sig.
"Hold da kæft. De har jo en stor pik! Men jeg troede at gamle mænd havde små pikke!"
Det var noget han kunne bruge til noget. Han så ned på hende der havde slået en hånd for munden i mistro over hans pik. Han vidste godt den var 22 cm lang, men at sådan en smuk pige kaldte den stor fik den til at rejse sig endnu mere af bare stolthed. Forsigtigt lagde hun en hånd om hans pik og det var som at blive rørt af en engel. Det havde været alt for længe siden nogen havde rørt hans pik på den måde. Da hånden begyndte at køre frem og tilbage kunne han mærke hvordan forhuden gav sig for første gang i årevis. Himmelsk.
Hun begyndte at finde en rytme og Michael var nødt til at kigge op i loftet, for ellers var han kommet lige på stedet. Direkte i ansigtet på hende og ned mellem de smukke bryster. Ikke dårligt, alt taget i betragtning, men han ville så gerne holde bare lidt længere. Men det blev sat lidt på prøve da han mærkede noget varmt om det spændte pikhoved. Hendes mund! Uden tvivl! Denne smukke pige lå knæ foran ham og suttede på hans pik! Nu var den for alvor ved at gå på ham. Mønstrene i tapetet fik pludselig en helt ny betydning, som han ville finde ud af for at tage opmærksomheden væk fra det denne vidunderlige pige gjorde for ham.
Han var bange for at kigge ned, for det ville helt sikkert afslutte denne seance alt for hurtigt. Den varme mund om hans pik tog mere og mere ind og det føltes helt utroligt. Han kunne mærke hendes tunge på undersiden mens den slikkede op langs pikken helt ud til pikhovedet. Da hun blidt lod som om hun ville bide i pikhovedet var han ved at gå til. Det føltes virkeligt vidunderligt og bragte ham minder han for længst havde glemt. Da hun satte farten op med både en hånd og sin skønne mund følte han sig draget til at vove et blik.
Pigen vidste tilsyneladende hvad hun gjorde. Dette var ikke hendes første pik! Han ville ønske de kunne fortsætte, at han kunne holde sig, men mærkede de gammelkendte fornemmelser i sine nosser. Han var ved at komme. Hun så smuk ud som hun lå der med hele munden fuld af hans pik, der føltes mere enorm end den nogensinde havde gjort. Hendes kavalergang var utrolig dragende og først nu lagde han mærke til, at hun ikke brugte hånd på hans pik. Hun havde taget fat bag hans lår med begge hænder og kneppede hans store pik med sin villige mund.
Frem og tilbage, frem og tilbage i en rasende fart og han kunne ikke holde til mere. Han havde holdt mindre end ti minutter, men følte sig nu alligevel nærmest tyve år yngre! Da det første sprøjt kom, stønnede han op mod loftet og mærkede hvordan hans underarme blev dækket af gåsehud. Til de næste fire sprøjt kiggede han ned og forventede at hun ville trække sig væk og lade spermen skyde ned på hendes ypperlige barm eller i det mindste ned på gulvet. Men hun beholdt hans pik i munden og tog imod spermen som en sand spejder. Det føltes som kom han mindst en liter i hendes skønne mund! Hun lod ham blive færdig og trak sig lidt væk og åbnede munden og viste ham hvor meget han havde sprøjtet. Han gjorde store øjne og hun forsøgte at smile til ham. Dernæst slugte hun det hele!
Hans pik hang lidt dovent og hun kyssede pikhovedet og rejste sig op. Hun lod tungen danse på læberne som for at sige tak for den særlige drik. Med glimt i øjet sagde hun: "Skal jeg komme forbi i næste uge?"
Erotiske noveller skrevet af DigitaloHistorien er rettet af digitalo