SMS til far: Kan du huske din ældgamle iPhone, som du bad mig om at nulstille?
SMS fra far: Ja, da. Tror du, at jeg er helt senil? ??
SMS til far: Der er godt nok nogle gode billeder af moster Laila på din gamle mobil.
SMS til far 3 timer senere: Hallo, er du der?
SMS fra far: Skal vi ikke lige mødes nede ved isbaren ?kl. 15??
SMS til far: Det er en aftale.
Da vi så sidder ved bordet ved isbaren, begynder far: ”Jeg er ked af, at du så sådan noget. Det var en ultrakort affære, som jeg havde med Laila for 10 år siden. Det er ovre for længst, og mor må endelig ikke vide noget. Det kan hun bare ikke klare.”
”Jeg skal nok lade være med at fortælle noget til mor. Jeg ved godt, at hun er ret skrøbelig for tiden. Jeg ville også bare fortælle dig, at jeg har slettet dem.”
”Puha. Det var godt. Tak min dreng.”
Vi snakker videre de næste 10 minutter om alt og intet. Da vi skal til at gå, siger far til mig:
”Nu skal du jo til at starte på universitetet efter sommerferien. Snakkede du ikke om, at du havde brug for en ny PC? Var det ikke noget med nogle dyre programmer, når du nu skal læse? Skal vi tage ned og købe en ny PC til dig?”
”Ja. Men I sagde jo, at den skulle jeg selv tjene til.”
”jo. I princippet er det jo også rigtigt, men kan vi ikke bare sige, at det er betaling, fordi du har nulstillet min gamle telefon.”
”Hvor er jeg bare glad for det. Mange tak.”
Mor blev skidesur over, at far havde brudt deres aftale, men det kom hun sig hurtigt over. Især da jeg fortalte hende, at jeg havde talt med en fyr, som sagde, hvilke nye programmer der skulle i min PC. Jeg var simpelthen nødt til at få en ny PC fra dag 1 på studiet. Ellers ville jeg hurtigt blive håbløst bagefter.
Jeg talte delvist sandt mht. billederne af moster Laila. Jeg havde slettet dem på telefonen, men jeg havde gemt dem i skyen, hvor kun jeg havde adgang. Gad vide, hvad moster Laila ville sige til at se billeder af sig selv med ”munden fyldt helt ud og med hvid sovs løbende ned ad hagen.”
Og hvad mon onkel Finn ville sige til at se disse billeder. Vi vidste alle, at Finn altid havde været jaloux anlagt – nærmest til det sygelige. Han var meget kontrollerende, og han ville knap have, at andre mænd talte med Laila.
Jeg havde fået en tanke.
Moster og onkel boede i København og gad vide, om jeg kunne få et værelse hos dem i stedet for på det kollegieværelse, hvor jeg skulle flytte ind om få uger. Måske kunne jeg lave en aftale med dem, og hvis jeg var heldig og snu, så kunne moster og jeg måske finde ud af noget spændende sammen.
Jeg var jo bare den lille uskyldige nevø, der var blevet stor, og måske kunne jeg få det lille værelse i kælderen. Jeg besluttede mig for at ringe til moster og onkel.
Moster Laila var faktisk ikke min rigtige moster. Hun havde altid været mors bedste veninde, og da jeg kom til verden, blev Laila til ”moster Laila.” Og jeg blev til en slags reservesøn, da Laila ikke kunne få børn.
Hun var utrolig smuk, men også naiv og ikke den skarpeste kniv i skuffen. Men hun var bare så sød. Altid. Hun vidste knap alt det gode, som hun ville gøre for andre folk.
Mor var fladbrystet, tynd, havde nærmest ingen numse og var meget firkantet tænkende, grænsende til det neurotiske. Der skulle være styr på det hele, og hun var streng og punktlig.
Laila var nærmest hendes diametrale modsætning. Hun havde store fyldige bryster var lidt buttet på en flot måde, og hun havde en dejlig velformet, lidt stor bagdel. Hun var meget talende og altid i godt humør. Hun var sprudlende, spontan og sjov.
Laila snakkede med om alt, men hun talte ofte uden at tænke sig om. Faktisk kunne det godt blive pinlig for andre, men hun opdagede det ikke, for hun talte bare videre. Og ind i mellem bandede hun som en tyrker – især når hun blev fuld.
Min mor havde altid sagt, at moster Laila talte først og tænkte bagefter – hvis hun da altså tænkte. Jeg syntes godt nok, at det var groft at omtale sin bedste veninde på den måde.
Jeg tror, at mor trods sin høje uddannelse og chefstilling simpelthen bare var misundelig på Laila.
Laila var så let at snakke med, for hun spurgte så naivt og barnligt ind til andre folk. Og man vidste, at hun ikke spurgte af nysgerrighed med af reel interesse og tanker for, hvordan hun evt. kunne hjælpe en.
For mange år siden havde jeg lyttet bag døren, da far og mor havde talt om Laila og hendes mand Finn. De var begge enige om, at han var et gennemført dumt svin, da han altid var sur, nærig, nøjeregnende og kontrollerende. Det var synd for Laila, syntes de.
Hun var gået ud af skolen med karakterer en del under middel, men som dame- og herrefrisør var hun den helt store succes. Mændene kom for at se på hende og tale med hende, og kvinderne talte hun venindeagtigt med.
Det var i frisørsalonen, at onkel Finn havde set sig varm på hende.
Moster Laila var et livstykke, var mine forældre enige om. Før havde hun været en fattig, glad men fri fugl. Nu var hun blevet tæmmet og sat i et guld bur. Mor omtalte hende derfor sommetider som ”Kanariefuglen” eller ”Guldfuglen”.
Da de var blevet gift, forbød Finn, at Laila arbejdede fremover. Han havde penge nok, og så kunne hun passe huset. Hun fandt sig i det, selv om hendes arbejde var hendes et og alt.
Og så fik Finn en billig hushjælp, havde jeg flere gange hørt mine forældre siger. Jeg ved, at moster og onkel havde håbet at få børn, men det var aldrig lykkedes.
Onkel Finn var forsikringsmand og tjente godt. Han var fingernem, og han elskede at lave huset i stand selv.
Men han var blevet meget handicappet for ½ år siden. Han var ved at udskifte et vindue helt oppe i gavlenden, da han var faldet ned fra et stillads. Nu sad han så i kørestol og var lam fra navlen og ned. Før var han sur og tvær – men nu blev han dissideret ondskabsfuld, og han kom med mange stikpiller, hvis han fandt et svagt punkt ved en person.
Mor fortalte en gang, at i de unge dage havde Laila været meget mandeglad, og hun havde haft et utal af kærester. Nogle kaldte hende endda for SamLaila, fordi hun hele tiden havde en ny kæreste. Det øgenavn, syntes Laila bare, var sjovt. De fleste andre havde nok følt skam og holdt sig lidt mere tilbage i selskabslivet, men Laila var nærmest stolt af navnet!
”Har en fyr prøvet mange kvinder, så er han en fandens karl eller en skørtejæger. Har en kvinde prøvet mange fyre, så er hun en luder, eller det der er værre. Det er da uretfærdigt”, sagde min far.
Nå, men jeg ringede til moster Laila og onkel, og han gav lov til, at hun godt kunne mødes med mig inde i København om nogle dage.
….
Vi mødtes på kagebar, og i lang tid talte vi om onkel Finn, der var faldet ned fra taget, da han ville reparere huset.
Nu sad han så i kørestol hele tiden. Han skulle have hjælp til rigtig, rigtig meget hele dagen igennem. Det var så tragisk.
Heldigvis var han virkelig godt forsikret, så økonomisk sad de faktisk bedre i det end før, men hvad hjalp det i dagligdagen? Han sagde selv, at han var blevet til en ”lirekassemand.”
For en gangs skyld spurgte Laila ikke ind til mig. Hun begyndte spontant at fortælle om sit triste liv.
”Og jeg må ikke bruge nogle penge på mig selv. Mig, der nyder at købe nyt tøj, komme i teater, besøge folk. Jeg skal varte Finn op hele tiden, om det så er om natten, så skal jeg hjælpe ham med at blive vendt i sengen. Jeg lever bare et tom og dødtrist liv. Jeg går bare og er så led og ked af hele min situation. Mit højeste ønske er, at Finn dør i morgen! Nej – hvad er det da, jeg siger. Det må du endelig ikke fortælle til nogen, at jeg har sagt. Lover du det?” sagde Laila til mig.
Tårerne løb stille ned af hendes kinder. Hun rakte hånden frem, og jeg gav hånd på, at jeg aldrig ville sige det til nogen. Hun behold min hånd i sin, mens vi talte videre.
Det, der gik moster Laila mest på, var, at han altid ville have, at hun var hjemme. Var hun på indkøb, så tog han tid på det. Hvordan kunne det være, at det havde taget 1½ time at købe ind? ”Hvem har du snakket med, siden det tog så lang tid?” Hun var ved at blive sindssyg af både kedsomhed, men absolut også af hans evige kontrol.
”Og nu er han også begyndt ind i mellem bare at sige: ”Så hold da kæft, kælling”. Mig, der så gerne vil snakke og spørge ind til andre. Jeg bliver ikke ved med at holde det ud.”
Heldigvis kom sygeplejerskerne dagligt for at skifte hans forbindinger, og så kunne hun da snakke lidt med dem. Der kom også en fysioterapeut 2 gange i ugens løb for at lave vedligeholdelsestræning.
I starten var det en mand, men det fik onkel lavet om til at være en kvindelig fysioterapeut. Laila mente, at hun havde snakket for meget med ham, og at onkel var blevet jaloux.
Det var første gang, at jeg havde set hende være ked af det. Tårerne trillede stille og roligt ned af hendes kinder. Næsen løb, og hun sugede snottet ind i munden og sank det. Ganske som et lille barn.
Jeg kom til at tænke på fars billede af hende, og på hvad hun ellers havde slugt. Hvor kunne jeg bare godt tænke mig, at …. Der var noget, der voksede nede i mine bukser. Og jeg skammede mig, for det var da bare upassende at sidde og tænke på sådan noget, når moster Laila sad og græd.
Men hendes snot, der løb ned i munden, og tårerne der løb stille ned af kinderne på hende, tændte mig. Mine bukser blev nærmest mindre og mindre, følte jeg.
Hun holdt mig stadig i hånden, og så knugede hun den hårdt, mens hun græd lidt mere. Jeg var helt paf, men langsomt begyndte hun i stedet at ae min hånd, mens hun kikkede ned i bordet.
Men så tog hun en dyb indånding og lukkede øjnene imens. Og så åndede hun ud, slap min hånd, pudsede næsen og tørrede sine øjne i ærmerne. Og så var hun den moster Laila, som jeg kendte.
Glad, nysgerrig og interesseret i andre. Hun tog igen min hånd, nu aede hun den med sin anden hånd – jeg svømmede helt væk, og mine bukser strammede endnu mere i skridtet.
”Men nok om mig. Hvordan går det dig, Jacob? Glæder du dig til at komme til København?”
Jeg fortalte, at jeg glædede mig til at starte på UNI og komme væk fra gymnasiet, hvor jeg var blevet drillet noget. Det var OK at blive kaldt ”Fessor”, men jeg var ikke glad for at blive kaldt ”Hestepik.”
Moster Laila kikkede forbavset op. ”Hvorfor blev du kaldt det?”
”Fordi jeg er den del klogere end de fleste andre.”
”Ja, men ”hestepik”, hvorfor kaldte de dig det?”
Jeg tænkte, at der måtte da for pokker være grænser for hendes naivitet, men det var der altså ikke. Jeg sagde det derfor ligeud. Ellers ville det nok ikke trænge ind.
”Fordi min penis er meget tykkere og længere end de andres.”
”De er bare misundelige.” sagde hun hurtigt. Jeg blev helt rød i hovedet, kunne jeg mærke.
Hun blev hverken flov, rød i hovedet eller pinligt berørt.
”Så er du da en gave til din kommende kone. Mænd med små pikke siger altid, at det ikke er størrelsen, men gørelsen det kommer an på. Men det kan jeg fortælle dig, at det slet ikke passer. Men hvad siger pigerne? Er de ikke glade for din store pik?”
Jeg var helt paf. Men mening var jo egentlig at prøve at afpresse moster Laila med de frække billeder af hende.
Jeg håbede jo, at jeg kunne komme til at bo hos hende og Finn i Hellerup, og at jeg måske kunne komme i kanen med hende.
Men nu havde samtalen taget en hel, hel anden drejning, end jeg havde planlagt.
Ikke decideret ubehagelig, men snarere pinlig for mig - ikke for moster Laila. For hende var intet pinligt, for man talte bare om tingene, og så fandt man en løsning.
”Jeg ved det ikke, for jeg har aldrig været i seng med en pige.”
”Har du aldrig været i seng med en pige? Jamen du er jo blevet voksen.”
Hun sagde det så højt, at dem ved bordet ved siden af kikkede over på mig. Var jeg ikke rød i hovedet før, så blev jeg det nu. I den grad. Jeg blev helt mundlam, og bulen i mine bukser forsvandt. Jeg sagde ikke noget i lang tid. Jeg kunne mærke, at Laila sad og kikkede tænksomt på mig imens.
Så tænkte jeg, at det var på tide at bringe mit store ønske på bane; måske på en snedig måde.
”Jeg tænker faktisk på slet ikke at starte på UNI. Jeg har slet ikke lyst til at bo på kollegiet. Alle de mennesker som jeg skal forholde mig til på UNI og så også på kollegiet. Jeg er vist for introvert til alle de forskellige mennesker. Jeg er ikke sikker på, om jeg kan klare det. Faktisk ville jeg helst bare have et værelse hos en privat.”
Moster Lailas svar kom prompte: ”Du får da bare kælderværelset hos os. Så har jeg også en at snakke med. Jeg er ved at blive sindssyg af at skulle være hjemme og passe Finn hele tiden. Han siger jo aldrig noget, og han lytter ikke til mig. Kom, nu tager vi bussen hjem til os, og så overtaler jeg ham til det.”
Jeg sad helt forbløffet. Så let gik det! Helt uden, at jeg havde vist Laila nogle pinlige billeder eller talt om hendes og fars fortid.
Onkel Finn var - for en gangs skyld - meget positiv, og på mindre end 10 min var alt aftalt. Jeg kunne endda bo der gratis. Sådan!
Laila ringede hjem til min mor, som blev rigtig glad for, at jeg kunne flytte ind der.
Om aftenen, da jeg var alene med far, så han mistænksomt på mig. Så sagde han:
”Jacob. Din snedige satan! Der skal du fand’me nok blive glad for at bo!” Og så kom han med sit mest sjofle grin.
Jeg så lidt forlegent på ham og lod, som om jeg slet ikke forstod, hvad han mente. Jeg skyndte mig at sige godnat, og så gik jeg op til mine billeder af moster og et stort problem, som jeg skulle have ordnet, før jeg kunne sove.
5 uger senere var jeg flyttet ind hos min moster og onkel. Som nevø var jeg jo en ganske ufarlig mand, mente Finn nok.
Jeg fik værelset i kælderen, og der var også et lille toilet ved siden af. Finn kunne ikke komme i kælderen med sin kørestol – hverken indefra eller udefra, for der var trapper begge veje. Det passede mig meget fint.
Men moster Laila så jeg en del til, for vaskemaskine, tørretumbler og tørrestativer stod også hernede, så det var en del af mosters arbejdsplads, og der var altid meget vasketøj efter Finn.
Her i kælderen fik Laila og jeg snakket meget sammen. Om mine mange sommerferier hos dem igennem årene, fodbold og om onkel Finn, der aldrig sagde noget, med mindre han ville et eller andet konkret.
Hold da op, hvor havde hun behov for at tale.
Finn var oprigtig glad for, at jeg var flyttet ind, kunne jeg mærke. På et tidspunkt sagde han til mig, at han var ved at blive tosset af al Lailas ævl og kævl om absolut ingenting. Kunne hun da ikke bare holde sin kæft!
Det var som om, at hun skulle bruge mund hele tiden.
Jeg tænkte ved mig selv, at jeg gerne ville se hende bruge munden. Som på det billede jeg havde set på min fars telefon. Jeg ved godt, at jeg har nævnt det før, men jeg så på billedet hver morgen, inden jeg gik ud af sengen, og igen om aftenen, inden jeg slukkede lyset.
Jeg så næsten ikke pornofilm mere. Jeg så kun på billedet af moster Laila. Jeg tænkte på hende og hendes mund en stor del af døgnets 24 timer. Hvis da jeg bare kunne komme til at .. Det var vel nærmest blevet en besættelse for mig, tror jeg.
Finn sagde en dag til mig: ”Jacob. Du vil gøre mig en kæmpe tjeneste, hvis du vil underholde Laila ind i mellem, så jeg kan få fred. Tag hende med ud i byen, gå en tur med hende, få hende ned i kælderen til dig, spil skak med hende – du må gøre alt, du vil, bare jeg får ro! Hun er dejlig at se på, men hun larmer fandme alt for meget!”
For mig lød det nærmest, som om hun var en udstillingshund, der skulle ses og beundres, men tie stille hele tiden.
”Vil du give mig hånden på, at du vil være meget sammen med Laila og lytte til hendes snak. Så vil jeg få fred og kunne følge med i Netflix serier. Det er det, som jeg allerhelst vil.”
Jeg tog onkel Finns udstrakte hånd, og vi gav håndslag på, at jeg ”ville tage mig af hende” mest muligt, så han fik fred og ro.
Jeg var vild med at bo hos Laila og Finn. At komme væk hjemmefra – og være sammen med Laila.
De nød også begge to at have mig boende, kunne jeg tydeligt mærke. Vi snakkede over maden – moster Laila mest, men det var jo sådan, det var.
Jeg var god til at lytte til hende og ikke mindst til at stille uddybende spørgsmål, når hun f.eks. fortalte om, hvor meget hun havde sparet, når hun købte tandpasta i Netto. Eller hvad saltpriserne var i de forskellige butikker. Hvor var det dog uendelig ligegyldig, men det var jo hendes verden, nu hun ikke arbejdede ude mere eller kom i biograf, teater eller på ferie.
Jeg kunne alligevel godt følge onkel Finn i, at hun larmede. Men hvor var hun bare dejlig at se på – hele tiden.
Jeg kunne se, at Finn slappede af. Han sagde ikke, at han var taknemmelig, men jeg kunne se det på hans afslappede smil til mig.
Onkel blev generelt mindre og mindre sur, og en dag sagde han endda: ”Tusind tak, min dreng. Nu får jeg ro, når du er hjemme.” Og så stak han mig endda en 1000 lap. Nærige Finn gav mig 1000 kr.! Sådan!
Moster Laila nævnte en dag, at hun havde spillet skak som barn, og at hun havde slappet af ved det.
Jeg begyndte nu at spille skak med hende, og jeg fandt appen ”Chess”. Dog var den på engelsk, så jeg skulle forklare meget pga. hendes manglende engelsk kundskaber. Men hun var faktisk god til skak, og nu begyndte hun at spille på nettet med nogle rundt omkring i verden.
Vi begyndte at spille hver aften, og Laila var glad for det – og det var jeg også.
I det daglige tog jeg hende flere gange i at sidde og kikke på mig.
Jeg lavede sort skærm på min mobil eller vendte kameraet om, og så kunne jeg se, når hun sad og stirrede på mig omme bagved mig. Men også, når jeg var optaget af noget, og jeg kikkede op, så sad hun ofte og kikkede mig. Og så kikkede hun ikke bort, men smilede bare bredt til mig.
Det var så mærkeligt, at hun gjorde det, men jeg nød det. Jeg var virkelig centrum for hendes opmærksomhed.
Hver aften stod den på rødvin. Det var en af de eneste glæder, sagde Finn, at han havde tilbage. Moster Laila drak også en del. De delte altid en flaske, og så gik onkel over til whisky bagefter.
Jeg brød mig ikke om rødvin, så jeg fik ind i mellem en enkelt øl.
En aften gik det helt galt. Onkels Novo Nordisk aktier var steget helt vildt, og det skulle fejres. Og det blev det!
Finn blev kanonfuld og snøvlende, og vi lagde ham i seng.
Laila og jeg fik en del whiskysjusser mere, og vi havde det bare så sjovt, men pludselig kastede jeg op. Ud over min skjorte og bukser og også på Lailas kjole.
Jeg fik mit tøj af og ville gå ned i kælderen for at sove rusen ud, men jeg kunne næsten ikke gå. Og da trappen var meget stejl, gik Laila derfor foran og sørgede for, at jeg ikke faldt ned af trappen. Men jeg fejlvurderede sidste trin, og jeg faldt ind i hende, vi landede begge nede på gulvet. Jeg landede oven på hende, og så lå vi begge 2 og grinede. Jeg havde kun underbukser og strømper på. Jeg var bare så flov – og fuld.
Hun hjalp mig i seng.
”Jeg går lige ud og vasker vores tøj.” Så tog hun kjolen over hovedet og BH’en af også. Sikke et syn. De store tunge bryster faldt tungt ned. De var så .. så .. Ubeskriveligt smukke. I bar fuldskab var jeg meget bramfri.
”Wauw. Hvor er dine bryster smukke!”, røg det bare ud af mig.
”Mange tak”, sagde hun glad. ”Men hvad kan du bedst lide ved mig?”
”Du er bare så sød, smuk og dejlig. Jeg kan lide ALT ved dig. Jeg er forelsket i dig!”
Min brandert gjorde, at jeg sagde lige det, som jeg tænkte.
Hun fik tårer i øjnene. ”Tak Jacob. Det er der ellers aldrig nogen, der siger til mig mere.”
Jeg lå i sengen stadig med underbukser og strømper på.
Hun stod og kikkede på mig, kunne jeg mærke, mens jeg faldt jeg i søvn.
Om morgenen vågnede jeg med tømmermænd. Og uden underbukser – dem måtte jeg have taget af om natten. Hovedet gjorde ondt – rigtig ondt. Jeg havde ondt i maven, og min tissemand var lidt klæbrig, og nogen steder var det, som om der sad gammelt indtørret creme på den. Mystisk.
Jeg kom langsomt op og ud af sengen.
Det var søndag, og vi plejede at sove længere, men jeg kunne ikke sove mere.
Klokken var knap 5, jeg skyndte mig ud på det lille toilet, og mens jeg sad på WC’et, så skulle jeg pludselig kaste op igen. Godt håndvasken ikke var så langt væk.
Jeg kunne ikke huske, hvornår jeg sidst havde følt mig så elendig.
”Hvordan har du det?” Moster Laila stod uden for WC døren.
”Jeg kan høre, at du kaster op igen. Jeg kommer med Cola, bananer og salte franske chips til dig lige om lidt.”
”Tak” fik jeg fremstammet. Jeg skyndte mig ind på værelset og fik undertrøje og underbukser på. Så lagde jeg mig ned i sengen igen.
Moster Laila kom med tømmermænds proviant. Hun var iført morgenkimono, og de store bryster kunne ses inde bag. Jeg kunne se, at hun ikke havde BH på, for brysterne hang langt nede.
”Undskyld i aftes”, sagde jeg.
”Det skal du ikke tænke på. Jeg er mere bekymret for Finn. Han ligger bare og kikker nærmest rasende på mig, og det er, som om han prøver at siger noget. Men han snakker bare volapyk. Han er nok bare stadig kanonfuld. Jeg kan simpelthen ikke blive ved med at klare det!” Jeg kunne se, at hun havde tårer i øjnene.
”Gid da bare, at det fik en ende. Nej, sådan må jeg ikke tænke. Kunne jeg måske .. Nej ingenting – glem det!”
Så fortsatte hun:
”Drik og spist det her, og så sover du videre. Du skal bare blive liggende, indtil Finn er stået op. Jeg skal nok komme og hente dig. Hjemmeplejen kommer senere om søndagen, så de kommer først i eftermiddag en gang. De skal skifte forbinding på hans skinnebenssår. Det haster jo ikke.”
Jeg fik det indenbords, som jeg kunne få ned, og så lagde jeg mig til at sove igen.
Ligesom jeg næsten var i soveland, så stod moster Laila der igen: ”Jeg har sat rester af maden fra i går og flere colaer ind i dit køleskab. Og jeg vil gerne have, at du bliver i sengen eller i hvert fald her i kælderen, indtil jeg kommer og siger, at det er OK!” Hun så lidt strengt på mig.
”Forstår du det? Du SKAL blive her, indtil jeg kommer og henter dig! Forstår du det? Du må ikke komme op, inden jeg kommer og henter dig.”
”Ja, det skal jeg nok!”
Hun bøjede sig ned, gav mig et kys på kinden og sagde: ”God dreng!”
Jeg tænkte: ”Sådan har hun da aldrig talt til mig før. Først kommanderer hun med mig. ”Du SKAL blive her, indtil jeg henter dig” og senere ”God dreng” – jeg følte mig lidt som en hund, når hun talte til mig på den måde. Men egentlig kunne jeg godt lide det. Og så sov jeg videre.
Jeg vågnede igen ?kl. 15?. Så længe havde jeg aldrig sovet før! Det var helt vildt! Jeg gik ud til det lille køleskab og hentede en cola mere til min dårlige mave. Jeg drak den i 2 slurk. Så kikkede jeg ud af kældervinduet.
Ambulancen holdt udenfor.
Jeg skyndte mig i noget tøj og op ad trappen. De bar onkel Finn ud på en båre. Der var et hvidt lagen over hele hans krop; også over hans hoved. Hvorfor det?
Moster Laila stod sammen med hjemmesygeplejersken, og jeg skyndte mig hen til dem.
Laila tog min hånd og knugede den hårdt.
”Lægen siger, at Finn har været død i mindst 4 timer. Og jeg troede jo bare, at han sov rusen ud.” Så lagde hun hovedet ind på mit bryst og græd hulkende.
”De kører ham direkte ind på hospitalet kapel. Jeg vil ikke med. Jeg vil helst bare blive her – sammen med dig.”
Jeg kunne mærke hendes store fyldige bryster på min T-shirt. Tårerne løb ned af hendes kinder, ned på mit bryst og videre ned af min mave. Mens hun stod og hulkede op ad mig, blev onkel Finn rullet ind i ambulancen, og så kørte de stille afsted med ham.
”Klarer I det selv?”, spurgte hjemmesygeplejersken.
”Ja. Jeg har heldigvis Jacob” Så tog hun min hånd og trak mig ind i stuen.
” Det er mig, der har slået Finn ihjel!”, var det første, som hun sagde.
Jeg sagde ingenting. Min mor havde lært mig, at hvis man ikke ved, hvad man skal sige, så lader man være med at sige noget.
”Jeg ønskede jo så tit, at han skulle dø. Og så gør han det. Jeg tænkte ikke på, at jeg kunne gøre noget. Jeg skulle have tilkaldt ambulancen og ikke ventet på sygeplejersken. Du bliver hos mig, gør du ikke? Du må ikke rejse væk. Jeg har brug for dig. Mere end nogensinde.”
”Selvfølgelig bliver jeg hos dig moster. Det er jo her, jeg bor.”
Hun så op på mig og sagde alvorligt: ”Jeg vil gerne have, at du aldrig mere kalder mig for moster – Jeg er Laila! Forstår du! Aldrig mere moster. Aldrig! Fra nu af hedder jeg kun Laila!”
Jeg nikkede.
”Har du fået nok at spise i dag?” Pludselig kunne jeg mærke, hvor sulten jeg var.
20 minutter efter sad vi ved køkkenbordet og spiste. Moster – nej, Laila var bare blevet så fattet igen. Hun havde stegt bacon og spejlæg. Nu var hun virkelig husmor og sørgede for mig. Vi spiste lidt – mest mig, mens jeg drak Cola til. Laila drak rødvin.
Jeg kan huske, at jeg tænkte: ”Dulmer hun sorgen over Finns død? Eller har hun brug for noget at styrke sig på oven på chokket? Eller fejrer hun, at hun er blev fri?”
”Den glade enke!”, tænkte jeg.
”Spis endelig en masse, Jacob! Nu er der kun dig og mig her i huset, Jacob.” Hun kom med et stille forlegent smil. ”Nu skal alting være anderledes, Jacob. Helt, helt anderledes, Jacob!”
Hold da op. Hun sagde mit navn i hver sætning – det var, som om at hun ville fortælle mig en masse, men ikke kunne – eller ville.
Laila sad og kikkede på mig, mens jeg spiste. Hun fulgte hver af mine bevægelser. Hver mundfuld og alt, hvad jeg lavede. Jeg følte mig lidt dårlig tilpas ved det, men så sagde hun:
”Det er godt, jeg har dig. Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skulle gøre uden en mand som dig i huset.”
Derefter slappede jeg meget mere af.
”Du er så smuk med alle dine muskler. Jeg tror, at jeg vil til at gå til svømning igen. Ligesom dig. Skal vi gå sammen?”
Jeg var utrolig stolt, men endnu mere forvirret. Onkel Finn var lige død, og så sad moster Laila – øh, Laila jo nærmest og spillede op til mig. Eller? Nej, vrøvl. Der var noget, som jeg misforstod. Det kunne ikke passe.
”Jeg vil tabe mig 10 kg., gå lange ture. I biografen. Operaen. Koncerter. Alle disse år – altid hjemme og uden fornøjelser. Jeg vil til at leve livet igen!”
Laila blev mere og mere træt. Hendes øjne missede mere og mere, og hun begyndte stille at falde ud af stolen. Jeg skyndte mig om og greb hende, inden hun faldt ned.
Jeg tog hende under knæerne og rundt om hendes ryg. Hun slog hånden om mig, mens hun kikkede på mig.
”Du er min prins på den hvide hest! Bær mig ind i sengen. Jeg er så træt! Jeg har nærmest ikke sovet i nat og i dag. Jeg har bare været så modbydelig!”
”Nej. Du er altid så sød og god!”, sagde jeg vist.
”Du skulle bare vide! Du skulle bare lige vide, hvad jeg har gjort. Jeg er et dumt svin. Et ualmindeligt dumt svin!” Og så græd hun hjerteskærende. Tårerne løb ned af hendes kinder, og hendes snot løb ned over overlæben. Hun sugede det ind i munden og sank.
Igen kom mine tanker. Og mine billeder af hende.
”Vil du ikke godt lægge mig ind i sengen. Jeg trænger sådan til at sove.” Og så lagde hun hovedet ned på min skulder og sov straks.
Jeg bar hende ind i soveværelset. Her havde jeg aldrig været før. Det havde været forbudt område for mig – lige indtil i nat, hvor vi lagde onkel Finn i seng.
Jeg stod og kikkede rundt og kunne se, at dobbeltsengen var trukket ind til væggen, så der var blevet plads til Finns plejeseng i det andet hjørne. Hans kørestol stod der også.
Med foden sparkede jeg dynen til side, og så lagde jeg Laila ned på sengen. Jeg tog skoene af hende. Nej hvor havde jeg lyst til at fortsætte med at tage resten af tøjet af hende. Jeg kunne have gjort alt ved hende. ALT! Men jeg gjorde det ikke. Jeg lagde dynen henover hende. Hun var helt væk.
Men jeg dristede mig alligevel til at kikke ned i hendes natbord. Jeg fik et chok! Jeg var slet ikke klar over, at der fandtes så mange forskellige dildoer. Hudfarvede, gule, blå og røde. Store og små. Nogle formet som en stiv tissemand, andre med riller. Nogle elektriske til batteri. 2 forskellige massageapparater med el-ledning. Flere dildoer havde ligesom 2 ender, der kunne stikkes ind i .. – måske begge ad en gang. Og så lå der en iPad og høretelefoner- mon ikke det så var til pornofilm?
Og der lå en kæde, hvor der ligesom var en klemme i hver ende. Jeg havde set sådan nogle i en pornofilm. Kvinderne eller mændene havde dem på brystvorterne – og så kunne man rykke i kæden.
Og en læderpisk formet som en penis i den ene ende. Og håndjern med plys inden i.
Så huskede jeg, hvad jeg havde hørt min mor sige til min far. At Laila i sine unge dage blev kaldt SamLaila. Så gik det op for mig, hvorfor hun var blevet kaldt det. Samleje – næsten det samme som SamLaila.
Hendes store glæde havde været sex. Og nu havde hun levet – vel nærmest uden sex, siden onkel Finn blev handicappet. I hvert fald i meget lang tid. Det måtte have været forfærdelig for hende. Derfor alt det sexlegetøj.
Og der lå hun! Jeg skyndte mig at rejse mig op, inden jeg forgreb mig på hende.
I stedet måtte jeg foretage mig noget praktisk. Jeg kørte kørestolen ud i forgangen.
Da ringede det samtidig på døren. Udenfor stod naboen, der boede overfor. En kvinde, som ind i mellem var med, når Laila købte ind. Hun ville gerne kondolere og snakke med Laila.
Jeg skyndte mig at sige, at Laila havde fået noget beroligende og en sovepille, og at hun nu sov som en sten.
”Ja, sølle Laila. Det må have været et chok for nede. Jeg kikker over i morgen. Du må hilse hende.”
Laila vågnede efter 5 timers søvn.
”Tusind tak, fordi du har kørt kørestolen ud! Du gør mig bare så glad!” Så kom hun hen, og lagde sit hoved ind mod mit bryst. Hun holdt om mig med begge hænder. Stramt og tæt. Jeg kunne ikke komme fri. Men endelig gav hun slip.
”Vi skal også have sengetøjet af plejesengen. Og alle bleer og sprøjter og handsker og alt det andet væk. Jeg kan ikke holde ud at se på det!”
Det gjorde vi så.
Om aftenen sad vi i sofaen og så en film sammen.
Vi fik den ene whisky efter den anden. Vi var i hver vores ende af sofaen med benene oppe i sofaen. Laila tog mine fødder og begyndte at massere dem. Så stak hun sine fødder op til mig, og jeg begyndte på at massere dem.
Vi så filmen og på hinanden, og hun smilede meget – især når hun så over på mig. Filmen var ikke sjov overhovedet, men det var som om, at hun var glad. Lailas største ønske var blevet opfyldt – hun var fri.
Pludselig vendte hun sig om i sofaen, og så lagde hun sig op ad mig. Hun lå nu mellem mine ben, op ad mit bryst og med nakken på min skulder. Og jeg nød det. Hun lå lidt urolig, og jeg havde det meget mærkeligt. Hun ophidsede mig helt vildt, for jeg havde aldrig været så tæt på en kvinde før. Mine arme kunne jeg ikke placere andre steder end rundt om Laila, og hun bad mig om at ae sine overarme.
Jeg var godt undervejs til at blive fuld igen. Jeg, der ellers kun drak lidt, var nu fuld for anden dag i træk.
For fanden, hvor var det vildt. Så dejligt at mærke denne gådefulde kvinde, der burde græde men var jublende glad i stedet.
Så tog hun min ene hånd og lagde den på sit bryst. Det måtte være en fejl, så jeg fjernede straks min hånd, men hun tog den igen og lagde sin hånd ovenpå, så jeg ikke kunne fjerne den.
”Du skal ae mine bryster, Jacob. Du siger jo, at de er flotte.”
Jeg var fuld men alligevel fattet. Jeg aede stille og roligt. ”Du skal” havde hun sagt.
Så knappede hun kjolen lidt op foran, min hånd lå direkte på hendes varme glatte hud. Jeg var vist for forsigtig, for nu tog hun min hånd, og viste mig, hvordan jeg skulle gøre. Hun førte min hånd helt ned til brystvorten, som var stor og stiv. Hun førte min hånd rundt på hendes bryst – indtil jeg vidste, hvordan jeg skulle gøre. Imens var hendes hænder travlt beskæftiget uden på kjolen – ved skridtet og inderlårene. Hun lå vist og onanerede. Hun begyndte at stønne svagt.
Jeg så ikke filmen mere. Jeg var bare så opstemt.
Lidt efter tog hun igen min hånd, og guidede mig til at klemme på hendes brystvorter. Det gjorde jeg. Jeg var som en robot, der gjorde det, som hun ville have.
”Klem hårdere. Ja. Sådan. Og så mindre hårdt. Ja. Og så mere hårdt igen. AV!”
Jeg skyndte mig at give slip.
”Nej. Nej. Det var dejligt. Det gjorde dejligt ondt! Gør det igen! Men lidt hårdere. AV. Ja sådan!”
Så drejede Laila sig stille hovedet rundt og hviskede: ”Kys mig.”
Hun var i gang med at forføre mig – og det ville blive let for hende. Meget let. Jeg gav hende et kys på munden, men det var ikke nok. Hun stak sin tunge ind i munden på mig og fandt min tungespids. Vi kyssede lidt – jeg var vist ikke så god til det, for jeg havde aldrig prøvet det før.
Så drejede Laila sig rundt, og hun sad med fødderne på gulvet. Hun tog fjernbetjeningen og slukkede for Tv’et. Dernæst hældte hun gav hun mig whiskyglasset og sagde: ”Drik ud, vi går i seng nu!”
Vi drak begge ud, og så tog hun mig i hånden og trak mig med ind i soveværelset. Jeg fulgte bare med – som en robot. Hun rullede gardinet for, og bad mig hente whiskyflasken. Jeg kom ind igen, og jeg lukkede døren.
Jeg vendte mig om, og der stod Laila helt nøgen. Ikke en trævl havde hun på kroppen. Wow! Hvor var hun smuk!
”Kan du lide, hvad du ser? Du sagde jo i går, at mine bryster var smukke. Hvad med resten? Kan du også lide det?”
Hun svajede let. Hun var godt beruset.
”Ja. Du er bare så smuk. Virkelig. Du er den smukkeste kvinde, jeg kender!”
”Kom hen til mig!”
Jeg gik hen til hende. Og hun gik helt tæt på mig.
”Ved du, hvad vi skal nu?”
Jeg turde ikke sige noget, så jeg tav.
”Nå. Hvad skal vi?”, spurgte hun igen.
”Jeg tror, at vi skal elske.”
”Det er nemlig rigtigt. Vi skal elske. Vi trænger begge til det!”
”Men onkel Finn er jo lige død! Kan vi så godt gøre det?”
”Ja. Det kan vi. Du skal trøste mig. Du ved jo godt, at vores ægteskab sammen ikke altid var lige spændende. Især ikke for mig. Så nu skal du give mig trøst og glæde. Vil du det?”
”Ja. Men hvad skal jeg gøre? Det må du fortælle mig.”
Jeg fik det største smil fra Laila, som jeg nogensinde havde set. Samtidig fniste hun lidt.
”Det kan du tro, at jeg vil, Jacob. Jeg vil være din læremester ud i elskov. Det er noget af det eneste, som jeg ved, at jeg er god til. Og det er jeg endda rigtig, rigtig god til, ved jeg!”
Vi smilede til hinanden.
”Jacob, nu er du kommet i mesterlære hos mig”, fniste hun.
Så hun knappede min skjorte op, trak den af mig og smed den hen bag mig. Så trak hun min T-shirt over mit hoved. Den forsvandt også et eller andet sted hen.
Jeg stod der i bar overkrop, og så begyndte hun at mærke på mig.
”Sikke en ung, smuk og muskuløs krop du har. Du er bare sådan en flot fyr!”
Hun kikkede mig dybt ind i øjnene, lukkede øjnene, åbnede munden og kom helt tæt på min mund. Vi kyssede hinanden. Tunge mod tunge og jeg kunne smage hendes spyt. Hun smagte vidunderligt. Jeg så i mit hoved pludselig billedet af Laila, hvor min fars sperm sad rundt om hendes læber.
”Hvad tænker du på. Der er et eller andet. Sig det!”
Så var jeg for en gangs skyld hurtig. Jeg må have været godt fuld, siden jeg kunne viske billedet ud af mit hoved i løbet at et sekund.
”Jeg har sådan en lyst til at sutte på dine smukke bryster, mærke hele din krop med mine hænder, og at slikke dig mellem benene. Må jeg det?”
”Det kan du tro, at du må. Og det skal du komme til mange gange. Mange, mange gange. Det lover jeg dig.”
Jeg bøjede mig ned. Tog hende under knæerne og under armene, og så bar jeg hende hen til sengen.
”Wauw. Sikke en mand, der ved, hvad han vil!”
Jeg lagde, nej nærmere smed Laila i sengen. Hun kom med et højt hvin af forskrækkelse, men hun grinede højt af glæde samtidig med.
Så tog jeg hurtigt bukserne og underbukserne af, og så hoppede jeg også i sengen.
Jeg blev vist lidt voldsom, for jeg kastede mig over hende, og så begravede jeg min mund i hendes ene bryst. Laila hvinede højt – jeg opfattede det, som var det af glæde.
Jeg var vel nærmest et dyr, der var i dets drifters vold.
Jeg pattede løs som en sulten spædekalv. Snart på det ene bryst og snart på det andet. Imens var mine hænder over hele hendes krop. Jeg tog hånden direkte ned i hendes skridt.
Jeg greb længere ned og stak langfinger lige op i hendes total våde grotte. Hun kom med et skrig – jeg ænsede ikke, om det var af velvære eller forskrækkelse.
Så hurtigt kravlede jeg ned mellem hendes ben, og jeg begravede min mund i hendes skød. Jeg slikkede og suttede som en afsindig, og væsken løb ud af hende. Jeg sugede det ind i min mund, og jeg sank og sank.
Jeg kunne mærke, at Laila var begyndt at stimulere sig selv på sin klitoris. I hvert fald havde hun travlt lige over mit hoved.
Under en kort pause, hvor jeg skulle have luft, så jeg, at al væsken, der strømmede ud var, helt hvid og luftig.
Jeg tænkte på nogle af de pornofilm, som jeg havde set, hvor det også skete for nogle kvinder. Der havde stået, at de squirtede.
Så så jeg Lailas enorme klitoris. Den var på størrelse med yderleddet på min lillefinger. Det var den, hun lå og masserede.
Så tog hun – med begge hænder - ved mit hoved og trak mig op til sin klitoris.
”Sut på den for fanden. Sut! Indtil jeg siger stop!”
Jeg åbnede munden og omkransede hendes klitoris. Og så suttede jeg – og Laila stønnede mere og mere.
Højere og højere.
Til slut skreg hun i vilden sky i flere sekunder.
Så slap hun sit greb mit hoved og hår. Og hun var helt væk. Hun nærmest sov.
Jeg var helt stakåndet, som om jeg havde løbet en lang tur og var i iltunderskud.
Jeg lå lidt og sundede mig, og så begyndte jeg at kikke på hendes nedre regioner. Jeg havde aldrig været tæt på ”sådan en” før. Det var nærmest det smukkeste, som jeg nogen sinde havde set.
Lailas revne var total åben. De indre skamlæber var helt opsvulmede og blodrøde. Hendes klitoris var endnu større og tykkere end før - vel nærmest som en lille drengetissemand. Og så stod den helt stiv ud. Behåring var der ingen af overhovedet. Laila måtte nærmest barbere sig dagligt.
Der var så meget rødt og fugtigt kød lige foran mit ansigt. Det var så lækkert! Jeg måtte smage igen.
Jeg begravede igen min mund i Lailas revne. Resultater var et højt skrig.
”Nej. Nej. Vent. Giv mig en pause.”
Jeg blev helt forskrækket og begyndte i stedet at massere hendes ben, mave, bryster og alt jeg havde lyst til. Det var ikke forbudt. Wauw. Sikke en lækker krop – og nu endelig til fri afbenyttelse. Håbede jeg.
Laila lå bare og kikkede på mig med store åbne øjne. Min pik var stenhård, og jeg kunne mærke, hvordan jeg trængte til en udløsning.
”Du er en dejlig elsker. Men hvad med dig? Hvad har du lyst til?”
Jeg vidste godt, hvad jeg havde lyst til, men jeg turde ikke sige det.
”Det ved jeg ikke.” Svarede jeg så bare.
”Det er godt med dig. Kom herop.” Og så bankede hun på madrassen lige ved siden af sit hoved.
Det var næsten for godt til at være sandt. Ville hun virkelig godt ..
Jeg kravlede op ved siden af hende.
”Jeg kan godt forstå, at de kalder dig ”Hestepik. Og det skal du tage som en kompliment. Jeg glæder mig allerede til at mærke dig i mig igen.”
”Igen? Jamen vi har da aldrig ..” Så gik det op for mig, hvorfor min tissemand havde været så klæbrig. Og alt den indtørrede creme.
”Ja. Jeg kunne ikke modstå fristelsen i går nat. Du var godt nok så fuld, at du ikke opdagede noget, men jeg hyggede mig med dig i temmelig lang tid.”
Jeg sad vist bare og måbede. Det vil sige, at jeg var blevet voldtaget, mens jeg sov. Havde hun bare ..?
”OK. Hvad vil du helst have? At jeg sutter den af på dig, eller at du onanerer og sprøjter ned i min mund?
Jeg var nærmest chokeret, men så alligevel ikke. Det var Laila i en nøddeskal. Direkte spørgsmål og hjælpsom for andre. Eller hvad man nu skal kalde det i en situation som denne.
”At .. At jeg selv .. At jeg selv gør det.” Fik jeg fremstammet.
”Fint. Det gør du. Jeg er klar – og jeg glæder mig til at smage dig!”
Så smilede hun bredt til mig. Sagde: ”Kom!” Og så åbnede hun munden.
Hold kæft, hvor var jeg bare hurtig. Aldrig havde jeg onaneret så hurtigt og effektivt før. At se Laila ligge der og bare vente på min sperm. Pragtfuldt!
10 sekunder, og så sprøjtede jeg det meste ned i hendes mund og lidt på næse, mellem øjnene og på hagen. Dette blev behændigt skubbet ind i munden med et par fingre. Det i mellem øjnene løb lidt, så hendes mascara blev tværet ud.
Og så lå hun og legede med min sperm i munden. Trykkede det frem og kørte tungen rundt om det. Alt imens hun kikkede mig dybt i øjnene. Hun lå også og tog sig selv på brysterne, og jeg kunne se, at brystvorterne blev mere stive igen.
Så sank hun. ”Kom. Lad mig få de sidste dråber.”
Jeg lænede mig frem og samtidig med, så åbnede hun munden og omsluttede min pik. Og så sugede hun de sidste rester ud.
”Som fader, så søn!”, sagde hun.
Jeg kikkede på hende med store forundrende øjne.
”Ja. Din far ringede og sagde, at du havde set nogle frække billeder med mig. Jeg havde ind i mellem nogle små oplevelser med ham, når din mor var med dig til svømning.”
”Så du vidste godt, at jeg vidste, at ..”
Jeg nåede aldrig at få sætningen færdig.
Det ringede på døren.
Laila sprang op. Tog hurtigt bukser, T-shirt og trøje på og hoppede så i et par sko.
”Hurtigt. Kom i tøjet. Og du holder bare din kæft. Det er kun mig, der snakker. Uanset hvad! Du kommer, hvis jeg kalder på dig – ellers ikke.”
Udenfor stod en nabo. Fru Hansen, som Laila talte lidt med over hækken en gang i mellem.
”Må jeg kondolere! Hvor er det trist, at Finn er gået bort!”
”Ja. Det er alt for tidligt.”
”Du skreg så højt. Jeg kan godt forstå, at du er ked af det. Kan jeg hjælpe med noget?”
”Jacob. Kom lige.”
Jeg havde hørt det hele, og jeg kom frem om hjørnet.
”Nej tak. Jacob er her, og det var hans ide, at jeg skulle prøve at skrige min fortvivlelse og sorg ud. Det gør de mange steder i verden. Og jeg kan mærke, at jeg ikke er så .. så ..”
Laila kikkede ud i luften for at finde ord.
” Ja. Jeg ved ikke, hvad jeg er og ikke er, men det er, som om at det hjælper at skrige. Jeg skal nok prøve, om jeg kan lade være med at skrige så højt!”
”Nej, nej – gør det endelig. Du siger jo, at det hjælper. Det vil jeg fortælle Vita, for hun kom over og gjorde mig opmærksom på, hvor højt du råbte.”
”Jeg skal nok sige til, hvis der er noget, som I kan hjælpe mig med. Men det tror jeg ikke, for jeg har jo Jacob.” Og så så hun smilende om på mig.
”Han er så fattet og mandig. Det er lige det, som jeg har brug for nu i denne svære situation.”
”Ja. Jeg kan godt se, at du har grædt, Laila. Du må endelig sige til, hvis vi naboer kan gøre noget.”
Jeg så på Laila. Hendes mascara var helt tværet ud under øjnene. Hold da op. De skulle lige ved, hvorfor mascaraen løb!
”Jeg tror det ikke, men jeg skal nok sige til. Hvis det er. Tak.”
”Ja. For hvis der er, så ..”
”Nej tak. Nå, jeg må hellere se, om jeg kan få lidt mad ned. Kan du have det godt, fru Hansen.”
”Ja. Tak i lige måde.”
Jeg kunne se, at fru Hansen lige skulle til at sige noget mere, men Laila lukkede langsomt døren i foran fru Hansen, mens hun sagde ”Farvel.”
Laila så på mig. Hun smilede. ”Jacob. Vi går ind i soveværelset igen. Vi blev jo slet ikke færdige. Men vi skal huske at lukke vinduet fremover. Jeg larmer vist for meget.”
Jeg skulle lige til at sige noget, men så tog hun mig hånd, og trak mig med ind i soveværelset igen.
…………
3 mdr. efter dumpede jeg i 2 fag, og jeg skulle op til reeksamination.
Det havde jeg aldrig prøvet før.
Men jeg var jo også kun kommet til under halvdelen af timerne på UNI, og samtidig havde jeg ikke læst nok i fritiden.
Mine ”hjemmestudier” med Laila havde taget rigtig mange timer, og de havde trættet mig i den grad.
Men Laila sagde, at det jo gjorde fuldstændig lige meget, at jeg var dumpet, så længe jeg overholdt mine daglige læretimer med hende og bestået hendes eksaminer.
Op til flere gange.
Og så tilføjede hun: “Og jeg har tabt mig helt uden at gå til svømning.”
Og så fniste hun piget.
Erotiske noveller skrevet af Hans og Grete