Bortført i Mexico
Tags: incest, tvang, søskende, jomfruer, traumesex
Det var en solrig morgen i Mexico City. Den fugtige varme hang tungt i luften. Ventilatoren snurrede anstrengt rundt på hotelværelset med en rusten brummen. I dag skulle vi blandt andet se Frida Kahlo-museet, Soumaya-museet og det Nationale Antropologiske Museum. Dengang vi stadig tog på ferie med vores forældre, brugte de altid at tage os med på museer. Det havde åbenbart hængt ved, men sådan er der jo så meget, der gør.
Jeg stod foroverbøjet over min taske for at finde mine solbriller. Vi skulle ned og spise morgenmad i buffeten om lidt, og siden vi ikke planlagde at komme tilbage her efterfølgende, var jeg nødt til at finde alle mine ting til dagens tur. Pung, solbriller, mobiltelefon. Var der mere? Jeg hadede at glemme mine ting og tjekkede mine lommer en ekstra gang.
Helene kom gående ud af badeværelset med sin tandbørste i munden. Hun havde en kortærmet, støvet blå sommerkjole på med et mønster af små, søde margueritter. Hun gik altid i traditionelt, konservativt tøj. Hun havde en bredskygget solhat på hovedet og sit lange, lyse hår hængende ned omkring skuldrene. Ligheden mellem os var slående. To høje, slanke, leverpostejsdanskere fra en lille landsby i provinsdanmark. Mit hår havde samme farve og var en anelse kortere, og jeg var en smule højere end hende. For mig var det meget åbenlyst, at vi var søskende, men de fleste steder vi gik, behandlede folk os som om vi var et par. Det kunne blive pænt akavet.
“Er du ved at være klar?” spurgte hun. “Jeg er skrupsulten.”
“Jeg tror, jeg har det hele med.”
“Har du husket at tage solcreme på?"
“Ja, ja.”
Smilende lagde hun sin tandbørste i tasken. “Jeg mener det. Det her er Libanon om igen. Jeg siger ‘husk solcreme’, du siger ‘ja, ja’, og hvad sker der? Du er skoldet resten af ugen og kan ikke bevæge dig uden at hyle.”
Jeg sukkede opgivende og pressede en lille klat solcreme ud i min håndflade, som jeg masserede ind i min hud. Helene iagttog mig imens. Da jeg blev færdig, så hun på mig med et løftet øjenbryn. “Det er slet ikke nok det der.”
“Hva’?”
“Du skal have meget mere på. Kom her.”
“Nej!”
Hun greb mine arme og fik tvunget mig ned på sengen. Jeg forsøgte at kæmpe imod, men min storesøster overmandede mig. Grinende pressede hun en stor, fed klat solcreme ud i hånden og smaskede den i hovedet på mig. Jeg slog og sparkede for at komme fri, men Helene havde overtaget. Hun waterboardede mig med det hvide stads. Da mit ansigt var smørret ind i et centimeter tykt lag solcreme, var det mine armes tur.
“What the fuck!? Det er et fucking overgreb det her!” hylede jeg, men jeg kunne ikke stoppe med at grine. Det kunne Helene heller ikke. Hendes kinder blev helt røde.
Da hun mente, at jeg havde fået nok, gav hun slip og lod mig flygte ud på badeværelset for at skylle solcreme ud af håret og øjnene. Vi var vant til at slås sådan her. Da jeg kom tilbage, stod hun foran spejlet og satte sit hår, der var kommet i uorden efter vores kamp. Hun så på mig og smilede hoverende.
“Bare vær taknemlig for, at jeg ikke tvinger dig til at tage din bøllehat på. Heller ikke selvom Mor sagde, at du skulle."
“Wauw, ja… Verdens bedste storesøster i verden,” sukkede jeg.
Det var en reference til et krus, jeg havde lavet til hende i folkeskolens mindste klasser med teksten ’Verdens bedste storesøster i verden’ skrevet på, med to små tændstiksfigurer på en græsplæne, som skulle forestille os. Hun havde fået kruset i julegave og drak stadig af det i dag. Den mærkelige ordopstilling var blevet en intern joke mellem os, og det fik hende til at smile bredt. Hun blinkede til mig. “Netop.”
Vi havde altid haft et trygt og nært søskendeforhold. Vores opvækst havde været gnidningsfri, og jeg kunne ikke huske, at vi nogensinde havde været seriøst uvenner. Vi elskede hinanden højt og kunne tale om stort set hvad som helst. Vores forældre havde altid arbejdet meget, så det meste af min barndom havde Helene passet mig derhjemme. Vi havde nok en nærere relation til hinanden end mange andre - i hvert fald når jeg sammenlignede os med mine venner. De lod altid til at skændes med deres søskende. Men Helene og jeg skændtes aldrig. Hun var min bedste ven.
Efter morgenmaden fortsatte vi ud på gaden. Solen strålede, og der var ikke en sky på himlen. På en varm dag som i dag var der mennesker alle vegne. Byen sprudlede med liv: Turister, gadehandlere og street food-sælgere i små boder pyntet med mexicanske flag. Grinende børn løb legende mellem os, og i frugttræerne, der strakte sig ind over gaden, sad små, farverige fugle. Et ægte ferieparadis. Der var eksotiske lyde, dufte og farver hvor man end sig vendte hen.
På vej mod det første museum fik vi forvildet os ned ad en sidegade. Vi var blevet distraheret af et lokalt marked, de solgte alverdens små, spøjse nipsting.
“Har du købt noget til Sofie endnu? Jeg tror, hun vil blive glad for dem her.” Helene holdt et sæt øreringe frem. To små sølvøreringe med hvide, emaljerede sten. De var enkle - på den måde, som Sofie plejede at kunne lide sine smykker.
Helene hjalp mig tit med denne slags kæreste-ting. Hun vidste, at det havde været en kamp for mig at samle modet til at spørge Sofie, om vi skulle være kærester, så hun gjorde, hvad hun kunne for at hjælpe mig. Helene havde så vidt jeg vidste aldrig selv haft en kæreste. Hun var typen, der hellere blev hjemme på sofaen viklet ind i et tæppe med en fantasyroman end at tage i byen på en fredag aften. Hun havde to gode veninder fra gymnasiet, som hun stadig sås med ofte, men derudover havde hun altid været en relativt indadvendt person. Ikke desto mindre lyttede jeg gerne til hende, når det kom til piger og kærlighed. Det var rart at have nogen, jeg kunne spørge til råds, når jeg var i tvivl. Når jeg ikke forstod, hvad Sofies kryptiske beskeder betød, var det rart at have en storesøster i baglommen til at oversætte. Der var selvfølgelig også ting, jeg ikke kunne snakke med Helene om. For eksempel havde Sofie og jeg ikke haft sex endnu, og selvom hun havde hentydet, at hun gerne ville, følte jeg mig ikke klar. Jeg var stadig jomfru, og jeg var bange for, at jeg ville komme til at se dum ud.
“Your girlfriend pick what she like? Oh, young man, you get used to it. It’s a man’s job to keep his woman happy,” lo sælgeren, hentydende til Helene. “But I promise you, my friend, she will look very beautiful!”
Jeg skulle til at forklare sælgeren, at Helene særdeles ikke var min kæreste men min søster, men jeg opgav. Hvad nyttede det? Sukkende rakte jeg ned i min pung og hev nogle pesos frem. Helene smilede skævt. Jeg vidste, hvor sjovt hun syntes det var, når gadehandlere gjorde mig forlegen. Jeg håbede virkelig, at Sofie ville sætte pris på stenene.
Vi besluttede os for at skyde genvej ned ad nogle sidegader for at komme over til museet hurtigere. Jeg bemærkede, hvor få mennesker, der var her. Det burde have været det første advarselstegn. Det andet advarselstegn burde have været, at der kun holdt én enkelt bil på gaden: en stor, hvid varevogn. Det var noget helt galt her.
Med ét blev alting sort. En sæk var blevet trukket ned over mit hoved. Gaffatape blev viklet om min hals og mund, så jeg ikke kunne råbe op. Min hænder blev tvunget om bag min ryg, og uanset hvor hårdt, jeg forsøgte at kæmpe imod, blev de lænket sammen med et sæt kabelbånd. Jeg prøvede at slippe fri, men personen bag mig, som holdt mig fast, var langt stærkere end jeg. Jeg blev smidt baglæns og faldt ned på, hvad der skulle vise sig at være det hårde gulv af lastrummet i en varevogn. Kort efter mærkede jeg Helene blive smidt ind ved siden af mig. Jeg var så bange, at jeg knapt kunne bevæge mig. Jeg hyperventilerede. What the fuck, what the fuck, what the fuck! Hvad fanden foregik der!?!
Dørene blev smækket i, og vi blev efterladt i mørke. Ikke længe efter blev bilen startet, og vi begyndte at køre. Jeg prøvede at råbe, men jeg havde gaffatape i munden, og alt, der kom ud, var en våd glammen. Jeg var totalt kneblet. Helene sprællede, så meget hun kunne, for at slippe fri, og jeg vågnede efterhånden op fra min lammethed for at gøre kunsten efter.
Efter et stykke tid, da chokket var over, kom jeg i tanke om, at det nok ville være en god idé at tage tid på, hvor længe vi kørte. På den måde kunne vi måske finde ud af, hvor langt vi var fra, hvor vi blev overfaldet. På samme måde forsøgte jeg at memorisere alle sving, så vi kunne finde hjem igen, når vi slap fri. Men det var umuligt. Jeg prøvede at tælle sekunderne, men de begyndte at flyde sammen efter nogle minutter. Desuden drejede bilen så meget, at jeg ikke både kunne tælle og huske alle svingene.
Jeg var så bange. Jeg var så fucking bange. Jeg græd og vred mig sanseløst frem og tilbage. Efter hvad der føltes som et sted mellem en halv og en hel time, drejede varevognen ind et sted og holdt stille. Jeg var udmattet, grædefærdig og kunne knapt bevæge mig. Vi hørte dørene blive åbnet, dernæst smækket, og kort efter blev dørene til lastrummet åbnet. Det blev lyst.
“Stand up,” sagde en stemme.
Da hverken Helene eller jeg rørte os, greb de os om skuldrene og tvang os til at rejse os.
“Follow.”
Vi blev ført ind i en bygning. Der var flisegulv her, og det klirrede, når vi gik over det. På et tidspunkt nåede vi til en trappe, som vi blev ført op ad. På denne etage var der trægulv. Vi blev ført ind på et værelse og tvunget ned i en sofa.
“We’re going to untie you now. You’re going to sit quietly, listen and do as we say. Or you die.”
De klippede vores bånd op med en havesaks og fjernede sækkene fra vores hoveder. Gaffatapen blev revet af, og det gjorde fucking ondt. Vi var i et lille rum med falmede, lyserøde vægge. Trægulvet var gammelt og mørt. Foran os stod tre mænd. To af dem var iklædt cowboybukser og poloskjorter, mens den tredje, manden der talte, var iklædt et mørkt jakkesæt. Manden i jakkesættet havde et sæt mørke solbriller på, der gjorde det umuligt at se hans øjne. Alle bar pistoler i hylstrene i deres bælter.
“Empty your pockets. Give us your phones, your rings, wallets, watches. Anything you have. Don’t worry, you’ll get ‘em back.”
De tog min pung og Helenes håndtaske. De tog endda Sofies øreringe. De holdt vores kørekort op for at sammenligne billederne med os. De ville åbenbart sikre, at kortene tilhørte os. I et øjeblik overvejede jeg, om de tilhørte den mexicanske efterretningstjeneste, og om de måske havde forvekslet os med nogle forbrydere. Men den idé skulle vise sig at være så langt fra det rigtige svar, som man kunne forestille sig.
“You’re siblings, correct?”
“... Yes?”
“From Denmark?”
“Yes.”
“Alright. Come down stairs.”
Manden, der talte, vendte sig om for at gå. Hans venner tog os i armene og trak os med ned ad trappen. Bygningen, vi var i, var en gammel kontorbygning. Der lå papir rundt omkring på gulvet, og der så ikke ud til at blive gjort rent længere. Der var graffiti på væggene, og glasset i de fleste af vinduerne var slået ud. Hist og her voksede endda planter op ad gulvet. Der virkede ekstremt øde og forladt.
Vi blev ført ind i et andet, større rum. En masse skriveborde og opskårne kontorstole var smidt over hinanden i den ene ende af rummet. I den anden ende stod en seng uden hverken dyne, puder eller lagen. Det var bare en tom madras på fire ben. Mest iøjnefaldende var dog de to store, dyre filmkamaraer fastspændt til tripods, der var vendt mod sengen. Der stod fotolamper og en stor softbox ved siden af, om en aflang mikrofon på et stativ. Det dyre filmudstyr passede slet ikke ind i omgivelserne.
De stillede os med ryggen mod kameraerne. Vi holdt hinanden i hånden, fordi vi var så bange. Vi hørte mændene bag os tale spansk, og de famlede med vores kørekort, men jeg var for bange til at vende mig rundt og se på dem.
“Nikolaj Jørgensen, born in 2003 and… Helene Jørgensen, born in 1999. Blonde, beautiful siblings from Denmark, aged 18 and 22. Turn around, please.”
Selvom vi var komplet forvirrede, gjorde vi, som de sagde, og drejede os mod kameraerne. Skulle vi indspille en film eller hvad? Hvad helvede var det her for noget mærkeligt pis?
“We need your help with something. We want to film you having sex. Fucking.”
Først troede jeg, at jeg hørte forkert. Dernæst troede jeg, at det var en joke. Selvfølgelig skulle vi ikke have sex med hinanden. Vi var jo søskende for himlens skyld! Det ville jo være klamt. Ulækkert. For ikke at nævne ulovligt. Det var en absurd idé, hvis...
Manden afbrød min tankestrøm. “Did you hear me? We want to film you fucking. If you help us, you won’t die.”
Jeg følte ikke længere, at jeg var til stede i rummet. Det her var for surrealistisk til, at jeg kunne forholde mig til mine omgivelser. Jeg havde det som om, at mit sind forlod min krop og svævede over vores hoveder, så jeg selv kunne se ned på situationen udspille sig under mig fra et fugleperspektiv. Jeg må have set ualmindeligt rolig ud, for jeg reagerede overhovedet ikke. Jeg stod blot med et tomt blik og stirrede ned i gulvet. Helene havde samme reaktion.
“If you help us, we’ll let you go and never contact you again. The other option is we rape and kill the both of you, and bury you outside. What do you prefer, Helene? Shall we rape and kill you, or are you going to help us?” Manden trak sin pistol frem og pressede den imod min pande. Det kolde stål føltes næsten rart i den skoldende hede. “Will you do it or not? This is your last chance.”
“Move closer to your sister, Nikolaj.” Manden prikkede mig i panden med sin pistol, inden han brugte den til at pege over på Helene. “Move closer or I’ll make you watch me rape your sister.”
Pludselig vågnede jeg op. Det var som at få en spand kold vand i hovedet. Jeg havde knapt hørt, hvad manden sagde. Mit bange hjerteslag var for højt til, at jeg kunne høre ordentligt. Jeg begyndte at græde igen, hvilket fik Helene til at græde endnu mere. Med pistolen for panden to jeg et par forsigtige skridt i min søsters retning.
“That’s good. Very good. Now kiss.”
Vi stod helt stille. Min krop skælvede for meget til, at jeg kunne bevæge mig. Jeg var ramt f den samme lammelse igen, og jeg følte mig fuldstændig immobil. Det kunne manden ikke lide, og han råbte vredt af os, mens han viftede med sin pistol.
“Kiss her, Nikolaj. Helene, kiss your brother. Come on!” Men da ingen af os gjorde noget, der indikerede, at vi havde tænkt os at gøre, som han sagde, sukkede han dybt og satte pistolen tilbage i sit hylster. “That’s it. Come here, Helene..”
Jeg så manden gribe fat i min søster, og jeg rakte instinktivt ud efter ham. Han stak pistolen tilbage i mit fjæs med en lynhurtig bevægelse.
“Nikolaj, lay on your stomach on the bed. Turn your head around. Close your eyes. Don’t open them.”
Jeg stod stille i to sekunder, inden jeg til sidst lagde mig ned på sengen og lukkede øjnene. En af de to andre mænd kom over, og jeg mærkede en ny pistol blive presset imod mit baghoved. Holy shit. Jeg tænkte på Sofie, på mine forældre, på mine bedsteforældre og bad til, at jeg skulle se dem igen.
“Listen, Helene,” hørte jeg manden sige, selvom jeg ikke kunne se ham. “You have two options. You fuck your brother or we kill him. What do you choose?”
Helene græder for meget til svare.
“Kill him.”
Hulkende pressede jeg mine øjnene hårdt i.
“Nej! råbte Helene. “No! Please, don’t hurt him! Please!”
Helene græd, som jeg aldrig havde hørt hende græde. Jeg kunne høre mandens toneleje blive mere roligt. “Easy, easy.” Manden havde ændret taktik og talte blidere til min søster. Han truede hende dog stadig med at voldtage og dræbe os begge. Mens manden talte til min søster, kom den tredje mand over til mig. Han havde en vandflaske og en lille, blå pille med
“Here, take this,” sagde han. “It will help.”
Jeg så først ned på pillen. Så så jeg op på manden. Jeg rystede på hovedet. Jeg mærkede i det samme pistolen blive presset hårdere ind mod mit hoved. Jeg lukkede øjnene, slugte pillen og skyllede den ned med vand fra flasken.
Mændene lod os få en kort pause, indtil vi var holdt op med at græde. Det var tydeligt, at de syntes, at vi var møgirriterende og umedgørlige. Mændene havde tændt cigaretter og stod og røg. På et tidspunkt spurgte de os, om vi ville ryge med dem, men hverken Helene eller jeg svarede. De trak på skuldrene og kaldte os uhøflige. Da manden i jakkesættet havde røget færdig, skoddede han cigaretten under sin slangeskindsstøvle. Han lænede sig ned, så han kunne tale til os i øjenhøjde.
“I’m one second from wasting both your asses. Are you two gonna fuck, or are you gonna keep being stupid? I have to pick up my kids from soccer practise very soon so make up your fucking minds already.”
“Don’t kill us. Please…”
“I won’t if you do as I say. Listen. You either fuck or you die. It’s as simple as that... Do you understand?” Da ingen af os svarede, råbte han os ind i vores hoveder. “I said, do you understand?!”
“... Yes,” svarede Helene gennem sine tårer. Jeg nikkede langsomt.
“Good. Stand up. Both of you. Let’s try this again. Take two!”
Han gav signal til sine venner om, at de skulle tage plads bag kameraerne.
“Kiss him, Helene,” sagde manden. Han var nødt til at gentage det nogle gange, før Helene vendte sig mod mig og børstede sine læber imod min kind.
“On the mouth, you idiot. Do you want to die?”
Helene drejede forsigtigt mit hoved imod sit og pressede sine læber imod mine. Det var ikke et rigtigt kys. Vores læber strejfede kun imod hinandens.
“With your mouth open. Have you never kissed a boy before?”
Vi åbnede begge vores munde. Akavet strejfede vores læber mod hinandens. Det her føltes så fucking forkert. Helene var min søster. Jeg kunne ikke kysse hende sådan her. Jeg havde det klamt indvendigt.
“More. Kiss more. Use your tongue.”
Jeg mærkede Helene bevæge sin tunge en smule fremad, og den ramte imod mine tænder. Jeg stod helt stille og holdt mine øjne lukkede. Ønskede at jeg kunne forsvinde langt væk. Jeg mærkede kort efter min storesøster føre sin tunge ind i min mund.
“Take off his clothes, Helene.”
Min søster stoppede straks med at kysse mig og tog i stedet fat i min t-shirt. Hun trak i stoffet for at få den op over mit hoved. Jeg forsøgte at hjælpe hende. Til sidst stod jeg i bar overkrop.
“His pants, Helene. Jesus Christ, you’re going to fuck each other.”
Men Helene stod helt stille. Hun græd og holdt sine hænder op foran øjnene. Hun så ikke ud til at kunne klare mere. I stedet kom en af mændene om bag ved mig og trak mine bukser og underbukser ned i et enkelt, hårdt ryg. Jeg gispede og skærmede mig til med mine hænder.
"Nikolaj, remove your hands. Start mastubating him, Helene. Give him a handjob."
Med en skælvende hånd rakte hun ud efter mit skaft. Jeg kunne mærke hendes kolde fingre om mit varme, opsvulmede skaft. Det var ækelt. Det var sygt. Jeg skammede mig så meget over min erektion, men viagraen gjorde alt modstand umuligt. Hun bevægede langsomt sin hånd frem og tilbage over skaftet. Helene så ned i gulvet. Hun havde det tydeligvis lige så skidt som jeg. At røre sin lillebrors pik på den måde. Det var fucked up.
“That’s it. Touch her, Nikolaj. Touch your sister’s tits.”
Tøvende lagde jeg mine hænder forsigtigt på min storesøsters bryster. Jeg forsøgte kun at røre ved det ydre stof i hendes sommerkjole, så jeg ikke rent faktisk kom i kontakt med hendes krop. Mændene så ikke ud til at opdage det.
“Kiss him. Kiss him again.”
Helene pressede igen sine læber mod mine, mens hun strøg sin hånd frem og tilbage over mit skaft. Det var snart helt stift. Jeg havde aldrig taget viagra før, og det føltes fucking underligt at have en stiv pik, når alt omkring mig var forfærdeligt og ulækkert. Jeg ville helst bare krybe sammen og græde for mig selv. Jeg så ind i kameraet. Hvorfor optog de os? Var der nogen, der så med lige nu? Hvem fuck tændte på det her syge bullshit?
“Very good. Get undressed, Helene.”
Helene trak sig hurtigt fra mig, og hun vendte ryggen til kameraet. Jeg vendte på samme tid ryggen til min søster for ikke at kigge på hende.
“Stop that. Turn back around. Both of you. Nikolaj, watch your sister undress. Get used to seeing her naked.”
Vi drejede os mod hinanden igen. Helene lynede sin kjole ned og trådte ud ad sine sandaler. Hun stod tilbage i sin bh og hvide bomuldstrusser. Hun dækkede sig til med sine arme, mens tårerne trillede ned ad hendes kinder.
“Take everything off.”
Da vi begge var helt nøgne, stod vi akavede med vores kroppe skjult bag vores arme.
“Keep mastubating him. Kiss each other some more. Touch her, Nikolaj, come one! You’re going to fuck her, god dammit.”
Vi kyssede hinanden igen. Vores kroppe skælvede. Vi kunne få det til at fungere nogenlunde, når jeg holdt min tunge i den højre side af hendes mund, og hun holdt sin i den højre side af min. På den måde undgik vi at røre ved hinandens tunger. Helene gled klodset sin hånd op og ned ad mit skaft, mens mine håndflader hvilede usikkert på hendes bryster, som om de var giftige. Vi fortsatte sådan i et stykke tid.
“That’s a good show. Lay down now.”
Vi gav straks slip på hinanden og lagde os ned i hver sin side i sengen så langt fra hinanden, som vi kunne. Vi skjulte vores kroppe med vores hænder og ben. Manden i jakkesættet, som havde sat sig i en i gammel instruktørstol, sukkede højlydt. “On top of each other, you fucking idiots. Are all danes this stupid? Nikolaj, lay on top of your sister.”
Det var med et tungt hjerte og våde øjne, at jeg langsomt kravlede ind over Helenes nøgne krop. Jeg gjorde mit bedste for ikke at røre hende. Mine arme var strakte, som om jeg skulle lave armbøjninger. Det var for at have så lidt fysisk kontakt med min søsters, som jeg overhovedet kunne komme til.
“That’s better. Look how eager he is. I think he really wants to fuck you, Helene. Put it inside, Nikolaj.”
Jeg var lammet af chok og kunne ikke bevæge mig. Hvad fuck foregik der her? Jeg havde stadig ikke fattet den situation, jeg befandt mig i. Det her var min fucking søster. Jeg kunne ikke…
“Nikolaj, put it inside…” sagde manden i jakkesættet og rev mig ud af mine tanker. Da jeg ikke lystrede, henvendte han sig til min storesøster. “Helene, help your idiot brother. Use your hand.”
Jeg mærkede Helenes hånd på mit lem igen. Med en hurtigt bevægelse førte hun mit skaft ind mellem sine… hudfolder. Hun var helt tør, og det gjorde ondt på os begge, da vores sensitive hud gned sig mod hinandens. Min krop blev trukket med, og vores hud blev presset imod hinandens. Hendes bryster blev mast under min overkrop. Instinktivt forsøgte jeg at bruge min egen krop til at skærme min søsters fra kameraerne og mændenes blikke.
“There. Now move. Push him towards you,” råber manden. “Spread your legs.”
Helene spredte sine ben, og jeg mærkede hendes hænder på mine hofter. Hun forsøger at skubbe min underkrop fremad.
“Nikolaj, fucking move!”
Langsomt begyndte jeg at støde mine hofter fremad. Det var ikke rigtig sex. Overhovedet ikke. Helene lå helt stille og græd. Jeg græd lige så meget. Dystert foretog jeg disse kluntede, akavede bevægelser i min søster.
“Oh my god, you both suck at this. You’re barely moving. Do it like dogs now. Helene, get on your knees.” Vi lå musestille uden at bevæge os og fik prompte skæld ud. “Get up!”
Vi kom begge op at sidde. Helene lagde sig ned på alle fire. Hendes numse var løftet i vejret, og hovedet blev vendt ned i madrassen. Hun skjulte sit ansigt i sine hænder. Min søsters “underkrop” var rød og opsvulmet. Jeg hadede, at jeg kiggede længe nok på “den” til at kunne beskrive “den” som rød og opsvulmet. Glansbilledet af min storesøster som den uskyldige, fromme engel var ødelagt på et øjeblik. Jeg havde det som om, at jeg skulle kaste op.
“Come on, Nikolaj. Fuck your sister!”
Jeg rejste mig op på mine knæ og tog fat om mit skaft. Jeg lod som om, at jeg førte det ind i Helene, men i virkeligheden gled jeg det frem og tilbage i hendes pubeshår.
“Nikolaj, we can see what you’re doing. You really are an idiot. Fuck her pussy for real.”
Jeg tog fat om mit lem og pressede det forsigtigt ind mellem Helenes hudfolder. Jeg ville ønske, at jeg kunne tale med hende, men jeg var for skrækslagen til at åbne munden. Ville hun have, at jeg gjorde det langsomt, så det ikke gjorde lige så ondt, eller vil hun foretrække, at jeg gjorde det hurtigt, så det var hurtigere overstået? Hvad hvis det gjorde mere ondt på hende, at jeg trak tiden ud? Jeg ville ikke skade hende mere, end jeg allerede gjorde.
“Start fucking her, Nikolaj. Fuck your sister’s pussy.”
Forsigtigt begyndte jeg at støde frem og tilbage. Jeg besluttede mig for at gøre det, så blidt og forsigtigt, som jeg kunne. Jeg holdt fat om hendes hofter. Jeg havde lyst til at trøste og ae hende, men jeg tænkte, at det bare ville gøre det hele værre, hvis jeg begyndte at rørte mere ved hende mere end nødvendigt. Jeg var splittet, og jeg hadede det. Mit og min søsters kærlige bånd med kram, hemmeligheder for vores forældre og filmaftener med bland-selv-slik havde altid været en garanti i mit liv, som jeg havde kunnet føle mig tryg ved. Nu var det omformet til en klam, perverteret ting.
“Helene, move your hands. We want to see your face while your baby brother fucks you.”
Helene fjernede sine hænder fra sit ansigt. Hun stirrede ned i gulvet. Jeg forsøgte at kigge alle andre steder end på min søsters nøgne krop. Jeg kiggede ned i gulvet, på væggene, ud af vinduerne. Jeg kiggede på de gamle kontormøbler og tænkte over, hvad der mon plejede at ligge her. Hvem plejede at arbejde i disse lokaler? Hvad lavede de? Jeg forsøgte at lukke lyden af mine lår, der klaskede mod hendes numse, ude af mit hoved. Jeg forsøgte at tænke på alt andet end den grufulde handling, jeg var i færd med.
Det stod på i et stykke tid. Endelig begyndte det at tyde på, at mændene mente, at det var tilstrækkeligt.
“Cum inside her, Nikolaj. Cum inside your sister.”
Jeg kunne ikke klare det her. Jeg kunne ikke komme i Helene. Det var simpelthen for meget. Desuden var jeg på ingen måde i nærheden af orgasme. Jeg lod som om, at jeg kom. Jeg udstødte nogle falske gisp, pressede øjnene sammen og hev efter vejret. Jeg trak mig ud af min søster med et lille, vådt plop. Hurtigt krøb hun sammen i hjørnet af sengen. Jeg trak mig væk fra hende. Men så snart vi troede, at det var slut, førte de et af kameraerne hen til Helenes underkrop og tvang hendes ben fra hinanden. De filmede hende i et stykke tid.
“No cum. This is the last time you try to trick us, Nikolaj. Do you think we’re idiots? Do you?”
Manden rev mig i håret. Han slog mig på siden af hovedet med sin pistol.
“L-leave him alone!” græd Helene. “Please, just leave him alone!”
Manden drejede mit hoved imod sit. Jeg så mit spejlbillede reflekteret i hans mørke solbriller. “Listen how sweetly your sister begs for you. It would be such a shame to disappoint her, no? You either cum inside her right now or else I will.”
Jeg er fuldstændig lammet. Jeg kunne ikke komme i Helene, men jeg kunne da heller ikke lade denne fremmede, afskyelige mand voldtage hende. Hvad skulle jeg gøre? Selvfølgelig ville jeg helst gøre det, som Helene ville have mig til, men jeg kunne ikke regne ud, hvad der er værst. At have sex med sin lillebror igen eller at blive voldtaget?
Helene stirrede ned i gulvet. “Bare… bare gør som de siger…”
Jeg nikkede langsomt, og vi nærmede os langsomt hinanden igen.
Da mændene forstod, hvad Helene mente, og de begyndte at grine. “That’s right, Nikolaj. Listen to your big sister. She wants her baby brother’s dick in her wet pussy.”
Vi ignorerede dem. Det var ikke så meget aktiv modstand, som det var den psykiske overbelastning, der gjorde, at vi ikke kunne forholde os til deres ydmygelser lige nu. Hele situationen var stikhamrende vanvittig, og jeg kunne ikke forholde mig til mere end én vanvittig ting ad gangen. Helene tog min hånd i sin, men hun ville ikke møde mine øjne.
“L-læg dig oven på mig og forestil dig, at jeg er Sofie,” mumlede hun med en lav, lav stemme, som jeg aldrig havde hørt komme ud af min søsters mund.
Hun lænede sig baglæns, og jeg fulgte med. Jeg lagde mig forsigtigt ned på hendes krop. Uden at se på mig guidede hun mit lem tilbage i sig, inden hun lagde sig fladt på madrassen og stirrede op i loftet.
Jeg begyndte forsigtigt at støde ind i hende igen. Det var nemmere nu, fordi hun ikke længere var nær så tør og uigennemtrængelig. Jeg forsøgte ikke at tænke på, hvor våd min søster var. Jeg vidste, at det ikke var noget, hun selv kontrollerede. I stedet lukkede jeg mine øjne og tænkte på Sofie. Jeg forestillede mig, at det var hende, som jeg var inde i. Men hendes krop var meget anderledes. Hun var lavere, spinklere og vigtigst af alt, var hun ikke min søster.
Vi rokkede frem og tilbage i hinanden. Jeg satte tempoet op. I et kort øjeblik stoppede min søster med at trække vejret. Hun greb fat om mine arme, og jeg mærkede hendes “underkrop” klemme sig stramt sammen omkring min pik. Hendes øjne pressede sig hårdt i, og hun skjulte sit ansigt i sine hænder.
Jeg kunne ikke tænke over, hvad det betød lige nu. Min orgasme kom rullende, og jeg begyndte at sprøjte sæd ind i min storesøsters underkrop. Jeg gispede, og det sortnede for mine øjne. Sæden skød ud ad mig i tykke, kraftfulde ladninger. Jeg faldt baglæns ned på madrassen. Min søster skyndte sig hurtigt væk. Hun trak knæene indtil brystet og gemte sig som en snegl i et sneglehus.
Mændene undersøgte hende nærmere, og denne gang løb fed, hvid sædklat ud af hende. De stoppede med at optage og pakkede kameraerne væk.
“Well done, you two. Was that so hard? You looked like you enjoyed yourselves very much.”
Både Helene og jeg lå i fosterstilling på madrassen og græd. Hele dette mareridt havde varet i omkring en time, og min krop, der havde været anspændt i skræk, var udmattet nu. De smed vores tøj og vores ejendele på gulvet foran os.
"Get dressed.”
Så snart vi var påklædte, satte Helene sig tilbage på madrassen og hulkede ned i sine hænder. Jeg skjulte mit ansigt i mine arme. Tårerne ville ikke holde op. Jeg skulle kaste op. Hvad fanden var der lige sket? Det føltes så fucking uvirkeligt.
Vi fik sækkene over vores hoveder igen og blev ført ud i varevognen. Denne gang kæmpede jeg ikke imod. Der var ikke mere kamp tilbage i min krop. Jeg kunne dårligt stå op. Da jeg blev sat ned i lastrummet, faldt jeg sammen på gulvet og græd videre. Det hele var min skyld. Jeg burde på en eller anden måde være sluppet fri, første gang vi sad her. Jeg burde på en eller anden måde have overmandet de tre mænd, måske ved at tage en af deres pistoler fra dem, når de ikke kiggede. Men jeg var magtesløs og svag. Jeg kunne ikke engang beskytte min egen søster. Jeg indså, at jeg ikke havde nogen som helst kontrol over mit eget liv, og det overvældede mig. Hvis nogen ville kidnappe mig og Helene og tvinge os til at… gøre den slags ting, vi havde gjort, var der ikke noget, jeg kunne gøre for at stoppe det. Jeg var for svag. Denne ækle sandhed fik mig til at græde endnu mere. Erkendelsen var så overvældende, at den gjorde det svært for mig at trække vejret, og jeg var nødt til at gispe efter luft.
Vi blev sat af på en tom gade et stykke fra vores hotel. Hætterne blev revet af, og vi blev peget i den rigtige retning. Fortumlede og kraftesløse vaklede vi rundt på gaden. Solen brændte i mine røde, grædefærdige øjne. Vi hørte varevognens låger blive smækket i, motoren blive tændt, og snart futtede bilen ned ad gaden. Jeg stirrede efter dem. Det var overstået lige så hurtigt og uhøjtideligt, som det var begyndt. Det hele føltes betydningsløst, og igen var vi bare to turister på en tom sidegade i Mexico City.
Helene og jeg begyndte fortumlede at vende tilbage til vores hotel. Vi lod til at have en indbyrdes aftale om ikke at se på eller tale til hinanden. Det ville bare gøre for ondt lige nu. Jeg ville sige undskyld, men jeg turde ikke at sige noget til hende. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige efter det, jeg havde gjort ved hende. For første gang i mit liv kunne jeg ikke tale med min søster. Vores forhold var en essentiel del af mig, og nu føltes det som om, at den del af mig var knust. Et stykke af mig selv var gået i stykker i dag. Langsomt blev jeg grebet af en kold, klam erkendelse af, at vores tætte søskendebånd var revet over og aldrig ville blive helt igen.
På vores hotelværelse var Helene den første til at bruge badeværelset. Hun var derude i mindst to timer. Jeg lå i min seng med hovedet vendt ned i puden. Snot og tårer blev spredt alle vegne. Da Helene var færdig, var det min tur. Jeg stod under bruserens varme vand og stirrede ind i flisevæggen i lang tid. Det var svært at sige hvor længe, fordi jeg havde mistet tidsfornemmelsen. Men da jeg kom ud fra badeværelset, var solen ved at gå ned udenfor. Helene lå under dynen i sin seng med ryggen til mig og stirrede ind i væggen. Jeg lagde mig ned i min egen seng og drejede mig væk fra min søster. Jeg var så udmattet. Jeg ville bare sove. Vi spiste ikke aftensmad, og vi snakkede ikke mere den aften.
Resten af vores ferie var de tre længste dage i mit liv. Jeg ville bare gerne hjem. Vi blev på hotellet og besøgte ikke de seværdigheder, vi havde planlagt at se. Jeg kunne ikke holde ud af være i samme rum som Helene. Hver gang jeg så på hende, blev jeg mindet om den forfærdelige hændelse. Jeg brugte derfor det meste af min tid på min telefon i hotellets lobby. Jeg genindlæste mit Facebook feed igen og igen for at distrahere min hjerne. Hotellets personale spurgte mig nogle gange, om der var noget galt, men jeg rystede bare på hovedet og stirrede ned i min skærm. Jeg købte burritos, tortillas og nogle andre færdiglavede småretter i gadeboderne til min storesøster, som vi spiste sammen på værelset med en så minimal udveksling af ord, som det var muligt.
Flyveturen hjem var ren lidelse. Vi sad ved siden af hinanden og forsøgte desperat på at undgå, at den bare hud på vores knæ skulle røre mod hinanden. Helene havde vinduespladsen og stirrede fortabt ud gennem glasset hele vejen. Jeg lukkede mine øjne i og forsøgte at sove. Forsøgte at slippe væk herfra. Det var lange fjorten timer. For de andre passagerer må det have lignet, at vi var glødende uvenner.
Vi fandt Mors bil i parkeringshuset, som vi var kørt ind til lufthavnen i. Den velkendte duft af vores mor hang i luften indenfor. Jeg var nær ved at græde igen. Helene sad i førersædet, fordi hun altid var den, der kørte os. Hendes hænder hvilede på retten. Det så ud som om, at hun var lammet. For første gang i tre dage så jeg direkte på hende.
“S-skal jeg køre?”
Hun brød sammen. Tårerne trillede ned ad hendes kinder. Hun skærmede sit ansigt i sine hænder og lænede sig forover. Hun hulkede ukontrolleret. Mine instinkter sagde, at jeg skulle holde om hende, men jeg tvang mig selv til at lade være. Det var den fysiske kontakt med sin lillebror, der havde gjort det her ved hende, så hvis jeg udsatte hende for mere af det, ville hun bare få det endnu værre. I stedet lod jeg hende græde for sig selv og så ud af vinduet i min side af bilen. Jeg prøvede at lukke hendes gråd ude. Hvis vi bare kunne glemme, at det var sket, kunne vi måske få vores gamle liv tilbage.
Helene græd hele vejen hjem, og selvom hun kørte langt under fartgrænsen på motorvejen, fik hun os hjem i ét stykke. Hvis man da kunne kalde os det. Det første, jeg gjorde, da vi kom hjem, var at smide mig i min seng. Jeg lod mørket opsluge mig. Det sortnede for mine øjne, og jeg faldt i en dyb, dyb søvn.
Klokken var omkring 19:00, da lyden af vores forældres anden bil i indkørslen vækkede mig. Min mave krøllede sig sammen. Hvad skulle vi sige til vores forældre? Vi havde ikke snakket om det. Vi havde ikke planlagt noget som helst. Skulle vi overhovedet nævne, hvad der var sket? Hvad var formålet? Der var ikke noget at gøre ved det nu, så hvorfor udsætte vores forældre for den ubehagelige nyhed, at deres børn var blevet kidnappet og tvunget til samleje? Hvis bare Helene havde været sig selv. Hun ville vide, hvad der var bedst at gøre. Det vidste hun altid.
Jeg besluttede at lade som om, at jeg sov, indtil jeg fandt på en bedre løsning. Da jeg hørte min mor og far banke på min soveværelsesdør, svarede jeg ikke, og da de stak hovederne indenfor, forsøgte jeg at få mine rævesøvn til at se så virkelighedstro ud som muligt. De tænkte sikkert, at det havde været en lang tur, og at jeg fortjente at sove i fred. Jeg havde svært ved at falde i søvn igen, men da klokken var lidt over midnat, blev jeg vækket af min rumlende mave. Jeg stod op og spiste noget mad for mig selv. Dernæst besluttede jeg mig for at tage min jakke og sko på, inden jeg gik mig en lang nattetur.
Jeg ville ønske, at jeg kunne give en klar beskrivelse af, hvad der derefter skete. Over det næste stykke tid bevægede jeg mig i en trance og lod mig bare følge med, hvor min smerte drev mig. Nat og dag flød sammen. Der kan være gået dage. Der kan være gået uger. Jeg følte ikke sult længere, og jeg spiste ingenting. Jeg havde stadig sommerferie, men jeg sov det meste af dagen væk, så jeg kunne gå mine lange ture for mig selv om natten. Helene så jeg ikke meget til. Hun brugte alt sin tid alene på sit værelse og kom kun ud, når hun hentede mad til sig selv. Hun havde altid sin pyjamas på. Vi så ikke på hinanden, og vi talte ikke sammen. Når mine forældre spurgte mig, hvad der var galt med hende, svarede jeg, at hun havde fået influenza i Mexico og ikke kunne holde ud af tale med nogen. Mor og Far virkede mistroiske, men de var på vej på arbejde, så de nåede ikke at grave dybere i problemet.
Jeg havde mistet alt glæden ved med mit liv. Jeg havde mistet alt kontrollen. Alt, jeg følte, var smerte og sorg. Det føltes som om, at overgrebet bare blev ved og ved og ved. Jeg følte, at jeg var gået i tusinde stykker, og at der ikke var noget, der kunne lime mig sammen igen.
En sen eftermiddag ringede min telefon. Den havde ikke ringet i et stykke tid. Det var Sofie. Jeg havde ignoreret hendes beskeder, siden jeg var kommet hjem fra Mexico. Hendes og alle mine venners. Jeg kunne bare ikke tåle at tale med nogen for tiden. Men Sofies stemme, hendes bekymring for mig, tændte et lille håb i mig. Vi aftalte at mødes nede ved søen ved gymnasiet, hvor vi i sin tid havde kysset hinanden for første gang.
Jeg så mig i spejlet. Jeg lignede lort. Mit hår var blevet for langt. Skægstubbene på mine kinder havde fået lov at gro sig lange og snørklede. Jeg lignede en ung mand, der ikke havde styr på sit liv. Jeg lignede en mand, der var blevet kidnappet i Mexico. Med røde øjne førte jeg den summende trimmer over min hovedbund. Den ynkelige mand, der stirrede tilbage på mig i spejlet, havde aldrig før været så korthåret, men det føltes en smule bedre. Det fyldte mig med en følelse af selvkontrol. Mine øjne fandt mit skæg. Skraberen kørte skælvende gennem barberskummet, og jeg gav mig selv en blodig rift. Blodet dryppede ned fra min hage. Jeg indså, at jeg var herre over min egen krop. At jeg var i kontrol over min egen smerte. Under bruserens stråler førte jeg bladet ned i min arm og trak det gennem min hud. Det efterlod en lang, blodig stribe i min underarm. Det var en virkelig dårlig idé, og jeg faldt grædende sammen i badet. Fuck! Hvad havde jeg gang i? Hvis jeg havde så meget selvkontrol, hvorfor skar jeg så i mig selv? Mit blod blandede sig sammen med badevandet og forsvandt ned i risten. I hvad der føltes som en evighed lå jeg i fosterstilling på flisegulvet i bruseren, knugede om min underarm og hulkede, mens vandet plaskede ned over mig.
Da jeg fandt Sofie, sad hun foroverbøjet på en bænk med sin telefon i hånden. Jeg kom omkring 20 minutter for sent, og jeg var overrasket over, at hun stadig ventede på mig. Jeg var normalt typen, der altid kom til tiden, hvilket nok var årsagen til, at hun så ret urolig ud.
Så snart jeg nærmede mig, fik hun øje på mig. Hun gjorde store øjne, da hun så min nye frisure. Hun smilede en smule og spurgte, hvad jeg dog havde lavet, men da hun så det livløse udtryk i mit ansigt, falmede hendes smil.
“Nikolaj? Er du okay?”
Jeg kunne ikke rigtigt svare, så jeg satte mig bare ved siden af hende. Jeg fiskede en lille æske frem fra lommen og gav den til hende. Hun åbnede den og fandt ørerringene, jeg havde købt til hende i Mexico. Hun smilede og forsøgte at virke glad, men jeg kunne se på hende, at hun stadig var bekymret.
“Nikolaj, fortæl mig nu, hvad der er sket.”
Jeg ville så gerne fortælle hende det men hvordan? Jeg kunne ikke indrømme noget så grufuldt. Kunne jeg overhovedet huske, hvad der var sket? Vi blev bortført, og så… Hvad skulle jeg overhovedet fortælle hende? At min søster og jeg var blevet tvunget ind i en varevogn, kørt ud til en tom kontorbygning og tvunget til at have sex med hinanden? Det ville hun jo aldrig tro på. Og selv hvis hun gjorde, ville historien være så afskyelig, at hun ikke ville kunne holde ud at se på mig. Måske ville hun sige det til mine forældre, og det ville bare gøre alting endnu værre.
Jeg lænede mig frem for at kysse hende, men hun trak sig væk.
Vi sad tavse uden at se på hinanden. Endelig talte hun.
“Du svarer ikke på mine beskeder, og du vil ikke tale ordentligt med mig. Jeg føler ikke, at jeg kan kende dig længere.”
“Jeg…” er stadig den samme, skulle jeg til at sige, men det passede ikke. Hvem jeg var, vidste jeg ikke, men den Nikolaj, hun kendte, var ikke kommet hjem fra Mexico. Da vi skiltes fra hinanden, var det ikke klart for mig, hvad der var sket, men det stod dog klart, at vores forhold var forbi. Hun var skuffet over mig, ligesom jeg var skuffet over mig selv.
Jeg smækkede døren hårdt i, da jeg kom hjem. Jeg havde holdt masken hele vejen, men nu strømmede tårerne ned ad mine kinder. Ingenting gav mening længere. På meget kort tid var mit liv vendt på hovedet. Båndene til de to vigtigste mennesker i mit liv var blevet cuttet. Jeg ville ønske, at jeg kunne forsvinde ind i mig selv som en skildpadde og aldrig komme ud ad mit skjold igen.
Med våde øjne og et rødt ansigt slingrede jeg gennem gangen og ind i stuen. For sent gik det op for mig, at Helene for engang skyld havde forladt sit værelse og lå på den ene af sofaerne. Havde jeg vidst, at hun var der, var jeg nok smuttet ind gennem bagdøren. Men hun var der, viklet ind i et tæppe, med en tyk bog i sine hænder. Hun var iført sin pyjamas; et langærmet, mørkeblåt silkesæt med stjerner på, som hun havde fået i fødselsdagsgave af Mormor og Morfar. Hendes lyse hår var uglet. Hun havde nok forventet, at jeg ville være sammen med Sofie det meste af dagen og havde set det som sin chance for at se nogle andre omgivelser andet end blot sit værelse.
Ikke desto mindre fik vi øjenkontakt. Jeg stod stille, og vi stirrede på hinanden. Da det gik op for hende, at jeg græd, strakte hun tøvende sine arme ud imod mig. Jeg stirrede på hende i et øjeblik længere, inden jeg hulkende krøb ind til hende på sofaen, og hun lagde armene om mig. For første gang i en måned krammede vi hinanden. Noget vi plejede at gøre stort set dagligt. Hun holdt mig ind til sig, og jeg hulkede ind i hendes bryst. Jeg har savnet hende så meget. Jeg kunne høre, at hun også begyndte at græde. Roligt vuggede hun mig frem og tilbage og strøg sine fingre blidt ned over min ryg. Ingen af os sagde noget. Hun holdt blidt om min nakke og roligt pressede mit hoved ind til hendes bryst, som hun havde plejet, når jeg græd. Jeg kunne høre hendes hjerteslag. Snart mærkede jeg hendes kind mod min barberede hovedbund. Hun hvilede sit hoved på mit eget.
For første gang siden Mexico følte jeg, at en sten faldt fra mit hjerte. Helene havde altid været mit pejlemærke: Den person, jeg altid kunne gå til, når jeg havde problemer. Det var intet under, at jeg uden hende havde følt mig så fortabt. Jeg så op på hende gennem tårevædede øjne. Hendes kinder var lige så våde som mine. Forsigtigt lagde hun sin hånd om min kind og førte min mund op til sin. Jeg mærkede hendes varme ånde mod mit ansigt, inden hun forsigtigt pressede sine læber mod mine. Hun kyssede mig blidt på munden.
Først forstod jeg ikke, hvad der foregik. Så gik det op for mig, hvad hun lige havde gjort. Jeg anede ikke, hvordan jeg skulle reagere. Jeg trak mig forskrækket tilbage og stirrede på hende. Det virkede som om, at hun først nu indså, hvad hun havde gjort, og hun så i samme sekund lige så forskrækket ud.
"Nikolaj, jeg…" hviskede hun, men hendes svage stemme døde hen.
Jeg stirrede på hende, inden jeg satte mig op og vendte ryggen til hende. Mit hjerte hamrede, som om det skulle eksplodere. Jeg forstod ingenting. Jeg rejste mig fra sofaen og forlod hende i stuen. Mit værelse var mit helle, hvor jeg kunne tænke i fred. Desperat forsøgte jeg at distrahere mig selv, men det lykkedes ikke. Det eneste, jeg kunne tænke på, var Helenes kys og hendes bløde læber. Hendes duft. Hendes nærhed. Jeg mærkede til min store skam min pik blive stiv. What the fuck? Jeg havde ikke rørt mig selv siden Mexico. Alle tanker om sex havde ledt tilbage til kontorbygningen og det overgreb, vi blev udsat for. Men kysset i eftermiddags: Det havde føltes helt anderledes. Det havde føltes intimt på en måde, der på én gang virkede fjernt og velkendt. Det gav mig ikke de samme associationer, der havde plaget mit sind siden Mexico. Jeg rørte blidt ved mine læber. Med lukkede øjne tænkte jeg tilbage til vores kys på sofaen. Det gav mig sommerfugle i maven. Det fik mit hjerte til at slå hurtigere. Forsigtigt rørte jeg ved min stive pik og tænkte på Helene. I et par sekunder kørte jeg hånden frem og tilbage over skaftet, mens jeg tænkte på følelsen af hendes lille, stramme fisse omkring min pik. Min søster havde været drivvåd, da vi blev tvunget til sex, og det havde trods omstændighederne føltes.... Da det gik op for mig, hvad jeg havde gang i, slap jeg forskrækket min pik, som var den et stykke glødende jern. Skammen overvældede mig med det samme. Hvad fuck var der galt med mig?
Efter aftensmaden lagde jeg mig fladt på ryggen i min seng og stirrede op i loftet. Uanset hvor klamt det var, kunne jeg ikke benægte, at hendes kys havde vækket noget i mig: En følelse af tryghed og velbehag. En følelse af at dele noget intimt med et andet menneske uden andres overværelse eller indblanding - specielt ikke mexicanske mænd bag kameraer med pistoler. Vores kys havde været vores eget. Mellem os kun. Mellem mig og Helene. Tanken om, at Helene og jeg kunne have noget for os selv uden nogen andres indblanding, fyldte mig med en ubeskrivelig glæde. Jeg så over på mit vækkeur. Klokken sagde 23:00. Jeg lå stille i et stykke tid og forsøgte at samle tankerne, men det var umuligt. Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at det var en lang moralsk kamp, som jeg i sidste ende vandt, men sandheden er, at jeg i virkeligheden aldrig havde haft en chance.
Min hånd tøvede, da jeg stod foran døren til Helenes værelse, men i sidste ende bankede jeg på det hårde egetræ. Først blev jeg mødt med stilhed, men snart hørte jeg hendes lave stemme på den anden side.
“K-kom ind.”
Forsigtigt bevægede jeg mig ind på hendes soveværelse. Der var helt mørkt, og gardinerne var trukket for. Hun måtte have vidst det var mig - hvorfor skulle vores forældre forstyrre os så sent om aftenen? Selvom gardinerne var trukket for, faldt en enkelt månestråle ind gennem sprækken i stoffet. Helenes seng var let oplyst. Hun lå under sin dyne men satte sig halvt op, da jeg nærmede mig. Hendes øjne var røde og udtørrede. Det var tydeligt at se, at hun havde grædt enormt meget for nyligt.
Med museskridt bevægede jeg mig over mod hendes seng. Hun sad først helt stille men giver så plads, så jeg kunne sætte mig. Jeg kunne se, at hun havde bemærket min nye frisure, men jeg følte, at hun forstod hvorfor, jeg havde klippet mit hår. Det var for mørkt til, at hun kunne se, at jeg havde skåret mig i armen. I et stykke tid sad vi blot ved siden af hinanden uden at sige noget. Mine fødder hvilede på trægulvet ved siden af hendes. Vi havde begge bare tæer. Da jeg så op på hende, bemærkede jeg, at hun iagttog mig. Der var en intensitet i hendes øjne; en glød, der normalt ikke plejede at være der. Det var meget mærkeligt. Følte hun det samme som jeg?
Forsigtigt lænede jeg mig tættere på hende, og hun nærmede sig mig. Jeg strøg hendes hår om bag øret med den ene hånd og tog blidt fat om hendes baghoved med min anden. Vi lagde vores hoveder på skrå, lukkede vores øjne, og nærmede os forsigtigt hinandens læber. Det første kys var forsigtigt og blidt. Vores andet kys var dybere og mere krævende. Det tredje var vådt og ubehersket. Jeg slikkede hende på læberne, og hun tog min tunge ind i sin mund. Vi faldt ned oven på hinanden i hendes seng, viklet ind i hinanden. Jeg hældte alt min længsel ind i det. Fuck om det, vi gjorde, var forkert. I dette øjeblik var det det eneste, der føltes rigtigt. Mine hænder gled ned langs hendes skuldre, ned langs hendes ryg. Jeg strøg hendes hud blidt under min håndflader. Jeg kyssede skiftevis hendes læber, skiftevis hendes hals. Hun gispede under mine forsigtige kys. Vi nappede blidt i hinandens læber med tænderne. Jeg kunne mærke, at hun fik kuldegysninger. Mit eget hjerte hamrede. Mine læber fandt hendes skulder, og jeg efterlod en stribe af små kys fra den bare hud, op til hendes hals og endelig til hendes mund.
Hun kæmpede med knapperne i sin pyjamas, mens vi kyssede, men vores læber forlod ikke hinanden. Jo mere af hendes overkrop, der kom til syne under mig, desto længere ned kyssede jeg. Helene kæmpede desperat med at få sin pyjamas åbnet så hurtigt, hun kunne. Hun trængte til det her lige så meget, som jeg gjorde. Så snart hendes bryster kom til syne, lagde jeg mine hænder om den og klemte dem blidt mellem mine fingre. Jeg havde oprindeligt kun planlagt at kysse hende på munden, måske en enkelt gang, men mine læber fandt hurtigt min storesøsters strittende, perleformede brystvorter. Hun kastede hovedet tilbage og stønnede op i loftet. Jeg mødte hendes læber med mine egne igen, og hun kyssede mig dybt. Hendes hænder var i mit hår. Hendes ben var låst sammen omkring min talje. Hun tvang min mund ned til sit bryst igen, og jeg suttede troligt videre.
Min storesøster havde styringen, ligesom jeg var vant til. Hun var den kloge og den ansvarlige, der altid vidste bedst. Nu lærte hun mig at tilfredsstille sin krop, ligesom hun havde lært mig at læse og at køre på cykel. Hun strøg mig kærligt gennem håret, mens jeg suttede på hendes bryster. Mine hænder nussede hendes slanke krop. Snart mærkede jeg hendes fingre stryge over bulen mine shorts. Hun gned sin håndflade op og ned over forhøjningen. Jeg kunne mærke, at hun havde lige så meget brug for det her. Vi var i samme situation.
Helene førte min hånd ned i sine pyjamas bukser og videre ned i sine trusser. Mine fingre strøg mellem hendes pubeshår og fandt hendes skamlæber. De var slimede, og jeg mærkede den våde plet i trussestoffet mod min håndryg. Vores næser og pander var presset hårdt mod hinanden, og vi kyssede hist og her, mens vi ivrigt rørte ved den andens kønsdele. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle gøre, men Helene viste mig hvordan. Hun guidede mig gennem denne skamfulde agt, og jeg fulgte velvilligt med ned i Helvede. Hun havde tydeligvis ventet på det her. Jeg vidste, at vi tænkte på det samme: At det, vi gjorde, var forkert, men at vi samtidigt var ligeglade. Hvis nogen fandt ud af, hvad vi lavede, ville vores liv være forbi. Vi sagde ikke noget til hinanden, men lod i stedet vores hungrende kroppe om at tale for os. Jeg fandt efterhånden en fin rytme at glide mine fingre ind og ud af min søsters våde fisse på, mens jeg samtidigt kunne massere hendes klitoris med min pegefinger. Hun gispede svagt imod min mund. Vi lå så tæt på hinanden, at det var svært for hende at bevæge sit håndled, så det var primært mig, der tilfredsstillede hende. Men det gjorde mig ikke noget. Jeg elskede jo min storesøster.
Endelig pressede hun sin krop helt ind til min og kom med et sitrende hvin. Hendes hænder klamrede sig om mine skuldre, og jeg mærkede mine fingre blive sammenpressede inde i hende. Vores læber var limet til hinanden under hele hendes orgasme, og hun gispede ind i min mund. Jeg mærkede hendes tunge sno sig om min igen. Min ellers altid beherskede, fornuftige storesøster havde mistet alle hæmninger og lod sig overgive til sine egne drifter. Før jeg vidste af det, mærkede jeg hendes hånd om mit skaft igen, og følelsen af mit pikhoved, der blev gnedet frem og tilbage mellem hendes nyligt vædede skamlæber fik min krop til at skælve. Hun besværede sig ikke engang med at tage trusserne af. Uden besvær gled hun min pik ind i sit saftige, dryppende skød. Jeg gispede, da jeg mærkede mit skaft penetrere hende igen. Et sus af nydelse skød gennem min krop. Det var en uanstændig tanke, men min storesøsters stramme fisse føltes velkendt og kærkommen omkring min pik. Min pik nåede kun halvvejs ind. Vi var for travlt optagede af at kysse og kæle med hinanden, og vi græd begge to uafbrudt. Alle vores følelser, der havde hobet sig op, kom ud nu. Helene forsøgte at tørre mine tårer væk, som hun plejede, når jeg græd, men der var for mange, og hun græd også selv. Vi lå ved siden af hinanden og så hinanden i øjnene; ikke den nemmeste måde at dyrke sex på, men det var ikke det, det handlede om. Det handlede om noget dybere. Noget fortroligt mellem os som bror og søster.
Vores kroppe snoede os om hinanden som parrelystne slanger. Vores ben var flettede sammen. Vores arme klamrede sig febrilsk om hinandens kroppe. Vores tunger udfyldte hinandens munde. Hendes safter var smurt ud over mit skaft. Hendes bryster blev mast imod mit bryst. Efterhånden begyndte vi at støde vores underkroppe mod hinanden. Sexen var hård, ubehersket og krævende. Mine hænder passede perfekt omkring hendes faste, runde balder og om hendes udstrittende bryster. Det føltes som om, at vores kroppe skabte for hinanden. Jeg var helt inde i Helene. Hun var det eneste i min verden. I en verden, hvor alt andet føltes forvrænget, var vores forbudte elskov det eneste, der føltes rigtigt. Vi var endelig i kontrol. I kontrol over vores egne kroppe og vores liv.
Jeg mærkede hende få orgasme på min pik, og hun stønnede liderligt ind i min mund. Ikke en eneste gang skiltes vores læber fra hinandens. Jeg blev ved med at støde dybt ind i hende. Jeg havde længtes efter det her. Jeg havde manglet det. Lige siden Mexico. Det fyldte mig med skam og skyld at indrømme, men jeg havde længtes efter Helenes krop. Min søsters krop. Hendes krop, hendes duft, hendes nærhed. Hendes lille, stramme fisse. Det var det eneste, der kunne udfylde det gabende hul i mit hjerte, som var blevet revet åben i Mexico. Jeg måtte have hende. Jeg måtte elske med hende. Mærke hende. Min pik brændte i hendes varme, våde indre, og jeg stødte hårdere og hurtigere til, end hvad jeg troede, jeg kunne, for at slukke den altfortærende skam i min krop. Tårerne strømmede ned ad mine kinder, og jeg følte dem svide på min brændende hud. Helenes lyse hår var alle vegne. Hendes tunge snoede sig ustyrligt rundt i min mund. Jeg mærkede hende stønne imod mine læber, og jeg vidste, at hun kom igen. Jeg stønnede også selv. Jeg kunne ikke holde mig tilbage. Jeg stødte min pik så dybt ind i hende, som jeg kunne, holdt hendes krop stramt ind til min, og udløste en tyk strøm af sæd fra min pik. Jeg druknede min storesøsters livmor i min klistrede strøm af flydende skam. Vi blev ved med at kysse hinanden, græde og vride os om hinanden undervejs. Hendes lagen, sengetøj og pyjamasbukser var gennemblødte. Vores kroppe stank af sex og sved. Hvad vi havde gjort var forkert, klamt og afskyeligt. Det kunne potentielt splitte vores familie endnu længere fra hinanden. Men for første gang siden Mexico havde jeg det godt. For første gang siden Mexico følte jeg mig hel.
Vi lå udmattede i hinandens favn. Jeg kunne mærke hendes kolde udånding mod min varme hud. Alt andet føltes varmt. Det var rart. Langsomt mærkede jeg min pik blive slap inde i Helene, og til sidst trak den sig ud af sig selv. Hendes vejrtrækning var skælvende, ligesom min egen. Efterhånden som den tætte tåge af liderlighed fortrak sig fra mit sind, og det stod klart for mig, hvad vi havde gjort, tog skammen hastigt over. Jeg havde lige dyrket sex med min søster. Frivilligt. Jeg… Jeg… Hvad ville Mor og Far sige, hvis de opdagede det?
Rædselsslagen trak jeg mig væk fra hende. Jeg trak vejret i tunge, rystende drag. Jeg havde det som om, jeg blev ramt af et angstanfald i det mørke værelse. Helene rakte ud efter mig og lagde sin varme hånd på min skulder, men jeg rejste mig op og løb ud på badeværelset, hvor jeg kastede op i toilettet. Jeg græd igen. Jeg forstod ingenting længere. Jeg var i en endeløs cyklus af smerte og ville ønske, at det bare ville stoppe. Hvorfor kunne de ikke have slået mig ihjel, så jeg ikke behøvede at leve sådan her? Jeg overvejede at tage barberbladet frem igen og snitte mine pulsårer over, men jeg var for svag. I stedet trak jeg mig selv på mit eget værelse og op i min seng, hvor jeg faldt udmattet sammen. De sidste tanker, jeg havde den nat, omhandlede hvor svag og ynkelig jeg følte mig, og hvor meget jeg hadede mig selv for det.
Næste morgen, da jeg vågnede, tænkte jeg, at jeg havde haft en meget realistisk drøm. Det var ikke muligt, at noget af det, der havde forløbet sig, var sket i virkeligheden. Normale mennesker ville aldrig gøre sådan noget. Vi var bror og søster i en tryg, middelklasse-kernefamilie. Mor, far og to børn. Vi var så almindelige og kedelige, som man kunne blive. Så kunne det virkelig passe, at noget så sygt og ualmindeligt var foregået i vores hjem?
Hvis jeg havde forestillet mig, at jeg kunne lægge aftenens hændelser bag mig og på en eller anden måde overbevise mig selv om, at det aldrig var sket, faldt denne forestilling til jorden, da jeg trådte ind i spisestuen og så, at Helene til min overraskelse spiste morgenmad med vores forældre. Hendes hår var vådt, fordi hun formentlig lige havde været i bad, og hun havde en ny pyjamas på. De sad og spiste morgenboller, drak appelsinjuice og kaffe og hørte morgennyhederne på radioen.
Mor skulle selvfølgelig spørge ind til min nye frisure, men jeg havde ikke så meget at svare. Jeg hørte knapt, hvad hun sagde. Jeg hørte kun mit hjerteslag og blodet bruse i mine ører. Uanset hvor meget jeg forsøgte, kunne jeg ikke lade være med at stirre på Helene.
“Nej, du ser ikke syner, Nikolaj,” smilede min far. “Din søster har besluttet sig for at vende tilbage til de levendes verden og spise morgenmad med os andre.”
“Ja, ja, Far… Min influenza er bare ved at være over,” sukkede Helene, men det var tydeligt, at hun var glad for at være tilbage, selvom hun nu stadig så ret sløj ud.
Jeg sad helt stille i min stol. Det her var så bizart. Det burde det ikke være: Sådan her havde vi spist morgenmad i hver weekend med vores forældre, når de var hjemme, lige siden vi blev født. Men som jeg stod og kiggede på min familie, der spiste sammen, som om alting var, som det plejede, gav det en mærkelig følelse i min mave. Forsigtigt satte jeg mig til bords. Helene tog stort set ingen notits af mig, og jeg gjorde mit bedste for ikke at stirre. Det hele virkede så naturligt, og i et kort sekund overvejede jeg, om det hele rent faktisk bare havde været en drøm. Mexico, bortførelsen, i aftes… Men da Helenes øjne mødte mine, og selvom det kun varede i et splitsekund, forstod jeg det tydeligt. Det hele var sandt. Det hele var ægte.
Mor og Far snakkede løs med hinanden, mens Helene og jeg var ukarakteristike stille. Da vores forældre bemærkede det, undskyldte vi os med, at vi bare var trætte. Langsomt voksede der et håb frem i mit bryst. Måske var alting slut. Måske behøvede jeg aldrig at tænke på overgrebet igen. Måske kunne jeg bare låse den forfærdelige oplevelse inde i en kiste og begrave den dybt, dybt inde i mit sind, smide nøglen væk og aldrig tænke på det igen. Måske kunne vi rent faktisk bare blive en almindelig, kedelig familie igen.
Efter morgenmaden skulle vores forældre på arbejde, og jeg besluttede mig for at starte dagen med en løbetur i den skov, som lå bag vores hus. Her havde Helene og jeg leget meget sammen som børn, og nu, hvor vi var ældre, løb vi ture her sammen. Vi plejede at løbetræne sammen og deltage i større løb; både halv- og helmarathons. Det var bare én af de mange aktiviteter, vi lavede sammen. Selvom vi begge kunne betragtes som det, de fleste nok ville kalde “nørder”, havde vi altid nydt at dyrke sport og at holde os i god form. Som jeg tænkte på Helene, kom jeg hurtigt til at tænke på hendes nøgne krop mod min egen, hendes tunge i min mund, min pik i hendes… du ved. Med alt tankekraft jeg besad, forsøgte jeg at rense mindet om min søsters krop fra min hjerne. Hvis vi nogensinde skulle komme videre, nyttede det ikke, at jeg tænkte på hende på den måde.
Da jeg kom hjem igen, fandt jeg Helene i stuen, ligesom jeg havde gjort i går. Det overraskede mig ikke nær så meget længere. Jeg spadserede gennem stuen uden at se på hende, selvom hun kaldte efter mig. Måske havde hun behov for, at vi talte om det, der var sket. Det havde jeg ikke. Jeg ville helst gerne undgå at tale om det nogensinde.
Under bruserens varme vand tænkte jeg alligevel på Helene. Hvis vi skulle vende tilbage til vores gamle liv, nyttede det ikke, at jeg ignorerede hende. Måske havde hun også selv brug for at tale om det, der var sket, og skyldte jeg hende det ikke som hendes bror at lytte til hende? Vi havde altid været der for hinanden, så hvorfor skulle det være anderledes nu? Fordi du kneppede din storesøster fra sans og samling i aftes, sagde en stemme i mit baghoved, som jeg forsøgte at slå ihjel med al vold og magt. Men det var rigtigt. Vi havde haft sex med hinanden, frivilligt, og jeg var kommet inde i hende. I min egen søster. På mærkelig vis mærkede jeg både mine øjne blive våde med tårer, og samtidigt min pik blive stiv med blod. Frustreret strøg jeg min hånd op og ned langs skaftet for at dæmpe den ækle, perverse trang. Hvad fanden var der galt med mig? Stod jeg vitterligt her i badet og onanerede til tanken om min søster? Grædende fik jeg udløsning og skyllede min sæd ned i risten. Jesus fucking Christ, jeg følte mig umenneskelig.
Resten af dagen forløb relativt normalt, alt taget i betragtning, men jeg forblev på mit værelse, hvor jeg skammede mig over, hvad jeg havde gjort i badet. Jeg skammede mig også over, hvad Helene og jeg havde gjort aftenen forinden. Jeg skammede mig tilmed over, hvordan jeg havde behandlet Sofie. Der var kort sagt bare rigtig mange ting at skamme sig over. Mest af alt skammede jeg mig dog over, at jeg, uanset hvor ihærdigt jeg forsøgte at kæmpe imod, konstant længtes efter min storesøsters krop. Jeg spiste aftensmad med min familie, forloren hare, og selvom Helene også var der, ignorede vi hinanden, ligesom vi havde gjort til morgenmaden.
“I er så stille, børn,” kommenterede vores mor. “Er I sikre på, at alt er i orden?”
Helene og jeg kom med nogle halve, kortfattede svar, og til sidst lod vores forældre os være. Ofte plejede vi at bruge de aftener, hvor Mor og Far var hjemme, sammen med dem, men det havde vi ikke gjort siden Mexico. Selvom jeg godt kunne mærke på vores forældre, at de var lidt triste over det, havde de bare smilet og sagt, at det var en del af at blive voksen, når vi blev inde på vores værelser.
Den aften lå jeg i stedet i min seng med min mobiltelefon. Mine bekymrede venner, der havde skrevet til mig, fik en undskyldning. Jeg kiggede på billedet af Sofie i mine kontakter. Hendes lille søde ansigt med fregner og grønne øjne, indrammet mellem de brune lokker. Jeg burde ringe til hende, men jeg kunne ikke få mig selv til det. Hvad skulle jeg sige? Hvis jeg forklarede hende, hvorfor jeg opførte mig mærkeligt, ville jeg være nødt til at tilstå, at jeg havde haft sex med min søster, og det var lige præcis det, som jeg forsøgte at glemme. Jeg lagde mig om på siden og ventede på, at jeg skulle falde i søvn, men det var svært. Jeg sov meget for tiden, fordi det var den nemmeste måde at undslippe virkeligheden på. Uanset hvor meget jeg prøvede, kunne jeg ikke tænke på andet end Helene, og jeg mærkede, at min pik blev stiv igen. Det her var håbløst. Hvordan skulle jeg nogensinde kunne glemme, hvad der var sket, når vi så hinanden hver eneste dag?
Der lød en banken på min dør, der næsten havde skræmt livet af mig. I et kort øjeblik tænkte jeg, at det var mine forældre, der havde fundet ud af, hvad der var sket, og var kommet for at… ja, jeg vidste faktisk ikke, hvad de ville gøre, hvis de fandt ud af det. Selvfølgelig måtte det være Helene. Klokken var lidt i midnat og vores forældre var gået i seng for længst. Hun var vel kommet for at snakke om det, der var sket. Jeg sukkede og satte mig op i min seng. Der var nok ingen anden vej udenom. Plastret måtte rives af før eller siden.
“Kom ind,” kaldte jeg, og døren åbnedes.
Ganske rigtigt var det Helene, der stod i dørkarmen. Forsigtigt trippede hun ind på mit værelse. Hun havde sin hvide morgenkåbe på, og det gyldne hår hang ned over ryggen. Straks blev jeg mindet om gårsdagens episode. Jeg blev mindet om, hvor godt det havde føltes. Et lille lys i mørket. Men jeg fortrængte det, så godt jeg kunne. I stedet så jeg på Helene og ventede på, at hun skulle sige noget. Men det gjorde hun ikke. Jeg rakte ud og tændte min sengelampe, men Helene slukkede den igen. Jeg skulle til at spørge, hvad der foregik, men hun lagde sin finger på mine læber. Jeg blev øjeblikkeligt tavs.
Helene stod i midten af mit værelse. I modsætning til hende trak jeg ikke mine gardiner for, så hele rummet fra dækket i et sølvklart måneskær. Vi så på hinanden. Langsomt, men uden nogen advarsel, lod hun sin morgenkåbe falde til gulvet. Jeg spilede øjnene op. Min storesøster stod splitternøgen foran mig. Hun stod som en marmorstatue på gulvet med sin mælkehvide hud badet i det bløde månelys. De dråbeformede bryster hævede og sænkede sig i takt med hendes tunge åndedræt, men hun dækkede dem ikke til. Hver af de lyserøde brystvorter dirrede i mit kølige værelse. Det var tydeligt at se, at hun var nervøs og ambivalent omkring det, hun foretog sig. Mine øjne vandrede ned langs min storesøsters slanke, vedligeholdte krop og nåede til den lille, mørke trekant mellem hendes lange ben. Hun var billedskøn.
Det gik op for mig, at jeg holdt vejret, da hun forsigtigt satte sig ned ved siden af mig på min seng. Hun lænede sig ind over mig, inden vores tøvende læber endelig mødtes i et hedt kys. Vores tidligere selvfornægtelse var glemt. Sandheden stod klar for os begge. Vi havde brug for det her, og vi nød det.
Mine hænder vandrede op og ned ad hendes krop, mens vi kyssede. Hun lå halvvejs oven på mig. Jeg strøg blidt hendes pandehår væk fra ansigtet og om bag øret. Vi kælede og nussede kærligt med hinanden. Hun bragte mit blod i kog. Mine hænder fandt hendes nøgne balder, og jeg gav dem et blidt klem. Hun sukkede ind i min mund, og vores kys blev saftigere.
Helene fiskede sin hånd ned i mine underbukser og lukkede sine fingre omkring mit skaft. Hun onanerede mig kærligt, mens vi kyssede hinanden. Lange, rolige træk. Det var tydeligt, at hun ikke helt vidste, hvordan hun skulle gøre, og jeg tænkte, at hun nok var lige så uerfaren som jeg selv. Men det føltes ikke desto mindre helt fantastisk. Hendes anden hånd strøg blidt over mit kortklippede hår. Hun bed sig længselsfuldt i underlæben og så ubeskriveligt sexet ud. Mine fingre fandt hendes klitoris, og kærligt begyndte jeg at massere den. Hun pressede øjnene hårdt sammen i nydelse.
Vi kunne ikke ligge stille, mens vi tilfredsstillede hinanden. Vores kroppe snoede sig sammen, når vi gnubbede os mod hinanden under vores incestiøse kæleri. Mine hænder fandt hendes bryster, og jeg kyssede dem blidt. Jeg bemærkede snart, at jeg lå ovenpå hende mellem hendes udstrakte ben. Min dunkende pik prikkede mod hendes mave og efterlod et klæbrigt spor af præsæd på hendes bløde hud. Helene, der endnu ikke havde givet slip på min pik, viklede sine ben om min talje, og jeg mærkede mit opsvulmede pikhoved gnide frem og tilbage mellem hendes dryppende skamlæber. Vi skælvede begge, da spidsen af min pik børstede mod hendes klitoris.
Hvad ville vores forældre sige, hvis de så os nu? Hvad ville vores bedsteforældre sige? Vores venner? Vi var i færd med at begå en af de mest syndige forbrydelser, en bror og søster kan udføre. Men hvis det var så forkert, hvorfor føltes det så så rigtigt? Hvad betød ordentlighed, når jeg mærkede min elskede søsters tunge i min mund? Hvad betød redelighed, når jeg mærkede mit pikhoved glide frem og tilbage mellem hendes skamlæber, mens det truede med at presse sig ind? Vi var kun mennesker. Ved at pressede sine hæle imod mine balder, fik min søster lokket min pik ind i sit ventende hul. Jeg gled ind lige så let som i går. Hun var sjaskvåd, og jeg mærkede hendes kærlighedssafter på mine testikler, da jeg i en enkelt bevægelse gled helt i bund. Da jeg var helt inde, lå vi stille i et lille stykke tid for at få luft. Vi stoppede med at kysse. Min pande hvilede mod hendes, og vores læber børstede mod hinandens. Vi så hinanden ind i øjnene. Ingen af os ville nogensinde glemme det her. Så lukkede vi vores øjne i og kyssede hinanden vildt igen.
Jeg begyndte at bevæge mig, først langsomt, ind og ud af hendes stramme åbning. Da mine øjne vandrede ned ad hendes krop, så jeg hendes opsvulmede ydre skamlæber sprede sig for min invaderende pik, hver gang jeg stødte ind, og hendes ydre skamlæber klamre sig om mit skaft, hver gang jeg trak mig ud. Hendes hofter fulgte med. Hun mødte hvert af mine stød med et af sine egne for at få mig så dybt ind som muligt. Det tog et lille stykke tid, men sammen fandt vi en god rytme. Vi var begge helt tavse, ligesom vi havde været sidste gang. Den eneste lyd, der kunne høres, var vores stakåndede vejrtrækninger, vores svedige hud der klaskede sammen, og den våde, skvulpende lyd, der fulgte med, når jeg penetrerede min storesøsters lille, stramme fisse.
Jeg mærkede nydelsen blive for meget for mig og følte en instinktiv trang til at sætte farten op. Helene klynkede blidt under mig og strammede sine ben om min underkrop. Vores tunger snoede sig om hinanden, mens min pik skød nådesløst ind og ud ad hendes krop. Jeg mærkede det første tegn på mit klimaks kilde i mine testikler, og jeg stønnede ind i hendes mund. Hun var med mig hele vejen og stønnede tilbage i min mund. Jeg begyndte at støde hårdere til, drev min pik hele vejen ind hver eneste gang, og stødte mit pikhoved så dybt ind i hende, som jeg kunne. Mine testikler klaskede højlydt mod hendes balder, og jeg mærkede hendes fingernegle bore sig ind i mine skuldre.
Min krop kørte på autopilot. Jeg stødte ind i hende igen og igen og igen og igen. Selvom vores samleje handlede om den fysiske kontakt imellem os, handlede det i højere grad om den følelsesmæssige bånd, vi delte. Vi kneppede ikke bare. Vi elskede med hinanden. Når sandheden skulle frem, var jeg lykkelig for, at min storesøster var den første pige, jeg havde haft sex med. Helene havde altid været der for mig. Jeg havde altid elsket hende. Måske ikke sådan her, men… med Helene vidste jeg, at jeg altid ville kunne føle mig tryg. Det var det eneste, der føltes rigtigt. Denne tanke var nok en af dem, som jeg ville fortryde og skamme mig over senere, men ikke desto mindre var det sandt. Så ufatteligt sandt.
Hendes arme snurrede sig rundt om min hals, og hun begravede sit ansigt i min skulder for ikke at stønne så højt, at vores stakkels forældre skulle vækkes af vores skamfulde elskov. Vi klamrede os til hinanden som et forelsket par. Med sammenbidte tænder stønnede jeg ned i hovedpuden. Jeg var lige på kanten af min orgasme, da hun selv kom. Hendes krop skælvede, og hun hylede ind i min skulder. Hendes fisse strammede sig om min pik som et skruestik, klemte og maste sig gennem spasmerne, og trak mig endnu dybere ind.
Jeg prustede og stønnede og drog instinktivt min pik så dybt ind i hende, som jeg kunne, inden min dunkende pik begyndte at spytte og sprøjte med sæd. Hendes negle borede sig dybere ind i min hud. Jeg vidste allerede, at det ville efterlade et mærke. Men jeg mærkede det slet ikke. Alt, jeg mærkede, var følelsen af at fylde min elskede storesøsters krop med ladning og atter ladning af mine livgivende frø, der alle svømmede ivrigt op i hendes livmor.
Vi gispede og stønnede, da bølgerne af nydelse ramte ind over os og rensede os for enhver anden tanke, der kunne have plaget vores sind i det øjeblik. Intet andet betød noget end os to og det intime øjeblik, vi delte. Krampagtigt holdt vi om hinanden, som om vi aldrig ville give slip. Tårerne trillede ned ad vores kinder. Det var i det hele taget en ubeskrivelig smuk oplevelse. Vores dybe, følelsesmæssige bånd strakte sine rødder ud i virkeligheden. Da det endelig var over, lå vi udmattede, svagelige, og gispede efter vejret. Vi holdt om hinanden med en styrke, vi ikke havde tilbage.
Vi lå ved siden af hinanden i lang tid. I modsætning til i går, hvor jeg bare havde rejst mig op og var gået, blev Helene liggende i min seng. Vi havde ikke rørt os og lå stadig i hinandens omfavnelse. Min pik begyndte langsomt at blive slap inde i hende. Jeg kunne mærke hendes hjerteslag slå i takt med mit eget. Hun strøg mig blidt gennem håret.
“Nikolaj…” hviskede hun med en blid, blid stemme.
Det var første gang nogen af os sagde noget under eller efter vi havde haft sex. Jeg vidste, at hun havde brug for at tale med mig, og jeg kunne ikke længere fornægte hende det. Jeg havde nok, i sidste ende, også selv lige så meget brug for det.
“Helene...” svarede jeg udmattet.
“Det her…”
Jeg nikkede ind i hendes skulder. Jeg forstod, hvad hun mente. Det kunne ikke blive ved.
“... Tager du p-piller?” spurgte jeg.
Hun rystede på hovedet. “Nej.”
Vi var begge stille i et stykke tid. Jeg havde ikke på noget tidspunkt overvejet faren ved at dyrke sex med min søster. Graviditet virkede som en fjern, fjern trussel, som mit forpestede sind indtil for ganske nyligt ikke havde haft overskud til at bekymre sig om.
“Så må vi nok hellere stoppe med… det her…”
Helene nikkede langsomt. Hendes hage hvilede på min skulder.
Jeg tændte min sengelampe, og vores samtale begyndte at udvikle sig til en lang, lang snak. Vi snakkede om Mexico, om overgrebet vi blev udsat for og om vores følelser. Vi græd en del undervejs. Særligt græd Helene, da jeg viste hende såret på min arm. Vi holdt om hinanden, men vi kyssede ikke igen, og vi havde ikke sex. Det føltes som om, at lyset fra lampen holder os fra at gøre det. Som om vi ikke længere kunne skjule os i mørket. Vi dækkede endda vores kroppe blufærdigt væk under dynen.
Det viste sig, at vi i bund og grund havde haft en nogenlunde ens opfattelse af, hvad der var sket. Vi havde begge været emotionelt sårbare, følsomme og havde haft brug for både nærhed, kærlighed og følelsen af at bestemme over vores egne kroppe. Ved at have sex med hinanden havde vi således fået opfyldt vores mest basale behov. Lige nu var det i hvert fald nok til, at vi i det mindste kunne tale sammen. Min søster sagde, at hun bare gerne ville have alting tilbage til det gamle, og jeg kunne ikke være mere enig. Men hun nævnte også, at vi var nødt til at fortælle vores forældre hele sandheden.
"E-er du sikker på det er en god idé? Vil det ikke bare gøre alting værre?" spurgte jeg usikkert.
"Nej," svarede hun og tog min hånd i sin. "Det vil føles frisættende. Jeg kan ikke klare at leve sådan her. Det vil også føles bedre for dig. Stol på mig."
Jeg stolede på Helene.
Vi blev enige om at vente til i morgen med at fortælle Mor og Far om Mexico. Vi sov i en tæt omfavnelse den nat. Jeg lå med ryggen til hende, og hun holdt mig ind til sig. Jeg mindedes min barndom. Når jeg havde mareridt, plejede jeg at krybe ind på Helenes værelse for at blive trøstet. Hun holdt mig altid ind til sig og lod mig sove hos hende indtil det blev lyst. Som vi lå der, tænkte jeg, at hun nok tænkte på det samme: Dette var et mareridt, som endelig var slut. Vi vidste nok begge, at dette ville blive vores sidste nat sammen. Selvom det havde været rart, var det ikke langtidsholdbart, og vi var nødt til stoppe. Vores hede nætter havde blot været et midlertidigt, terapeutisk middel for at få magten over vores liv tilbage. Jo, jeg ville da nok komme til at savne det, vi havde gjort sammen, og jeg ville da sikkert nok også komme til at længes efter hende igen, men på sigt vidste jeg, at jeg ville blive glad for, at vi stoppede, mens legen var god. Der var for mange følelser involveret, og tanken om at miste Helene, hvis noget gik galt, gjorde mig skrækslagen. Jeg havde næsten mistet hende én gang allerede. Jeg kunne ikke klare at miste hende igen.
Det var ikke nogen behagelig samtale, vi havde med vores forældre, men med verdens bedste storesøster i verden ved min side følte jeg mig tryg. Vi havde bedt dem om at sætte sig ved spisebordet sent om aftenen, da de begge var kommet hjem, og vores livs sværeste tilståelse var begyndt. Helene førte ordet, som hun plejede. Den seriøse stemning gjorde vores forældre utrygge, og da vi fortalte dem, at vi i Mexico var blevet kidnappet af mænd i biler, var rædslen klar i deres blikke. Både Far og Mor begyndte at græde, da vi fortalte dem om, hvad mændene havde tvunget os til at gøre ved hinanden. Mor ville vide, hvorfor vi ikke havde sagt noget før nu, og selvom Far forsøgte at trøste hende, kunne hverken Helene eller jeg give hende et ordentligt svar. Fordi det havde været svært. Det havde gjort alt for ondt.
Selv nu, når jeg så mine forældre græde, noget jeg aldrig før havde oplevet, stak det mig i hjertet. Jeg ville ønske, at jeg kunne skåne dem fra denne forfærdelige viden om deres elskede børn. Men sandheden var, hvad der skulle sætte mig fri. Allerede mens vi talte, mærkede jeg de sidste tunge sten falde fra mit hjerte. Jeg græd også selv i løbet af samtalen, mest fordi mine forældres gråd smittede af på mig, men tårerne var også glædestårer over omsider at tale frit.
Derfor var det ikke lige så umuligt for mig at indrømme, at vi, Helene og jeg, efterfølgende havde haft sex med hinanden to gange efter vi kom hjem. Vores forældres ansigter blev kridhvide, og de forstod ingenting. Jeg kunne ikke bebrejde dem. Jeg forstod det knapt nok selv. Hvem opsøger frivilligt det, der har skadet dem forinden? Vi forsøgte at forklare, at det kun havde været en kort, midlertidig ting, som vi havde haft brug for for at komme videre, men jeg tror ikke, at det hjalp noget. Selvom Mor og Far åbenlyst havde ondt af os, efter det, der var sket i Mexico, følte jeg også, at de så på os med en uforstående afsky i deres blikke. Det var nok fortjent. Vi lovede dem højt og helligt, at det var slut, og at vi aldrig ville gøre det igen, men over de næste par uger kunne jeg mærke, at de ikke lod os være alene sammen. Mor tog endda fri fra arbejde - formentlig for at holde opsyn med os.
Det var egentlig en god idé. I virkeligheden var det ufatteligt svært at holde mig fra Helene. At gå hjemme sammen føltes som ren tortur nu. Jeg tror, det var dét, der fik min storesøster til at flytte hjemmefra. Vi havde nok brug for tid hver for sig, hvis vi nogensinde skulle blive en almindelig søster og bror igen. Desuden kom hun også tættere på sit studie.
Et halvt år er gået nu siden Mexico. Hvad der blev af videoen, som mændene optog, ved vi ikke, og vi har ikke hørt noget fra dem siden, selvom de tog vores kontaktoplysninger. Helene bor sammen med en af sine veninder, og jeg savner hende ufatteligt meget. Heldigvis besøger hun os, eller vi besøger hende, mindst én gang om ugen. Vi må helst ikke være alene sammen, men det er okay. Jeg er bare glad for, at vi stadig har hinanden. Når vi krammer, kan hun godt være lidt længe om at give slip, og af og til griber hun mig i at stirre på sig, men alt i alt klarer vi det meget godt. Vores traumepsykolog, Hanne, har været meget forståelig over vores måde at løse problemet på og hun roste os endda for at være modne nok til at stoppe, da vi gjorde. Vi er begge efterfølgende blevet diagnosticeret med PTSD, jeg med angst, og Helene med en depression. Sofie og jeg er blevet venner igen, men vi genoptog ikke vores forhold. Jeg ville ønske, at jeg kunne tilstå, hvorfor jeg opførte mig, som jeg gjorde, men min familie besluttede at holde det for os selv.
Vi bliver nok aldrig de samme mennesker igen. Men jeg er håbefuld. Med nok arbejde og vedligeholdenhed kan vi genlære at være søskende. Måske var vores metoder ukonventionelle, men vi skal nok genvinde vores fodfæste. Det er nok netop takket være vores tætte søskendebånd, at vi sammen fandt en måde at komme igennem det mørkeste kapitel i vores liv.
Erotiske noveller skrevet af Jeriko