Koncerttid! Suk!
Det var en del af et symfoniorkester, der opførte en koncert i en af landets store domkirker. Jeg var ellers slet ikke til den slags musik, men jeg havde ofret mig og var taget med min mor ind for at høre det, fordi hun så gerne ville og ikke havde kunnet lokke andre med.
Musikken gik i gang, og jeg sad og stenede lidt. Prøvede at få tiden til at gå, så vi kunne komme ud igen. Men egentlig begyndte musikkens storhed langsomt at krybe ind på mig. Måske var det stemningen i det kolossale og meget smukke kirkerum... måske var det intensiteten i musikken, eller sikkert en kombination. Men faktum var at jeg begyndte at blive interesseret. Lod øjnene løbe over orkesteret, og pludselig fik jeg øje på ham! Violinisten.
Han var vel ca. 30-40 år. Skaldet. Rimelig normal af udseende - hverken pæn eller grim.
Han spillede med i en stor helhed, men den indlevelse og intensitet, hver en pore af ham udstrålede, fascinerede mig! Jeg kunne ikke tage øjnene fra ham. Fulgte hver en bevægelse, han lavede, mens han spillede et underlægningsstykke. Han var meget koncentreret, og selv om han sad på en stol, så det ud som om, at han brugte ekstrem meget energi på sit spil. Havde han haft hår, havde det fejet om ansigtet på ham, så meget bevægede han sig. Han så op og ud på publikum enkelte gange, men det virkede egentlig ikke som om, at han SÅ os - han var meget optaget af musikken.
Han skulle senere opføre et solonummer. Han blev præsenteret som orkesterets violinsolist, og jeg mærkede mig hans navn. Ville slå ham op, når jeg kom hjem!
Da han begyndte at spille, blev jeg endnu mere tryllebundet. Han var fantastisk. Selv om jeg ikke har forstand på klassisk musik og slet ikke violiner, kunne jeg snildt høre, at han havde talent ud over det sædvanlige.
Da jeg senere kom hjem, googlede jeg ham. Fandt ud af, at han oprindeligt kom fra Frankrig, men at han boede her i DK og spillede for orkesteret. Men han spillede også sine egne koncerter. Jeg MÅTTE høre ham igen! Der var et eller andet over ham, der havde grebet mig totalt! Helt vildt underligt faktisk, for jeg hører jo ellers aldrig den slags musik!
Jeg fandt ud af, at han skulle spille en solokoncert nogen tid senere og skyndte mig at købe en billet. Sagde ikke noget til nogen om, at jeg skulle ind og opleve dette. Det ville jeg have helt for mig selv!
Næste koncert blev spillet i en sal et par byer fra min bopæl. Jeg havde ikke kunnet få plads på forreste række, men måtte nøjedes med 3. række. Men det var et lille sted, så jeg var alligevel ret tæt på scenen, så jeg kunne nemt se ham. Faktisk tog jeg nærmest ikke øjnene fra ham under hele koncerten! Jeg kunne ikke få nok af at betragte denne talentfulde mand, der var så dedikeret til sit hverv!
Han kiggede op og ud på publikum fra tid til anden, mens han spillede, og faktisk fik vi flygtigt øjenkontakt et par gange. Men han havde vel næppe set mig sådan for alvor, for vi var jo mange, der sad og så på ham, og hans blik fejede nærmest bare sådan rundt over salen! Men alligevel fik jeg et sug i maven begge gange!
En tredje koncert var jeg da også til! Det begyndte fakisk at blive lidt patetisk, syntes jeg selv... men jeg tog nu alligevel af sted! Jeg måtte køre lidt længere denne gang, men jeg VILLE bare opleve ham igen-igen!
Denne koncert var en fælles koncert med 3 andre strygere og et kor. Det foregik i en kirke. Havde aldrig forestillet mig, at jeg ville møde op til den slags af egen fri vilje! Men nu sad jeg så dér - på en af de forreste rækker endda!
Og ind kom han og satte sig på sin stol. Jeg fulgte hver bevægelse nøje. Han bukkede sig og tog sin violin fra holderen, og sammen med de andre musikere begyndte han nu kortvarigt at stemme instrumentet. Ren rutine for ham, kunne man se, for han var imens meget optaget af at kigge på publikum. Hans blik nåede til mig, og pludselig var det som om, at hans blik stoppede ved mig lidt længere, end ved andre. Jeg ved ikke, om det var indbildning, men jeg følte øjenkontakten meget intens, selv om den kun varede måske 2 sekunder. Instinktivt slog jeg øjnene ned, og jeg kunne mærke, at jeg rødmede let.
Koncerten gik i gang. Der var alt for meget korsang ved denne koncert (wonder why... det var koret, der var hovedattraktionen her (- dog ikke for mig)).
Men violinisten havde også en solo langt henne i koncerten. Han stod nu dér foran os alle og spillede et medrivende og smukt stykke, der fyldte hver en kubikcentimeter af kirken med vellyd - og hver en pore af min krop med en sær kombination af ro og oprør! Ro fordi musikken var smuk og storslået, oprør fordi jeg blev fyldt af en sær længsel, der ikke kunne forklares - eller for den sags skyld slukkes.
Koret kom på igen, og violinisten satte sig på sin stol. Var ikke med i det næste stykke. Han så først op mod balkonen, og så - pludselig - kiggede han direkte på mig! Det føltes som om at alt i min krop trak sig sammen. Jeg rødmede (pokkers) og ville til at slå øjnene væk, fordi jeg blev flov over at rødme, men fastholdt alligevel øjenkontakten. Han lagde sit hoved en ganske lille bitte smule på skrå, som om han prøvede at forstå noget, men så blev han afbrudt af hans sidemand, der gav ham en albue. Han skulle spille igen. Fortryllelsen var brudt.
Koncerten var alt for hurtigt slut. Jeg kiggede længselsfuldt efter "min" violinist, da han gik fra scenen, før tilskuerne måtte gå. Men musikerne top opstilling nede i nærheden af indgangen, så man kunne snakke med dem, købe cd´er, tage billeder osv. Jeg spejdede efter violinisten, men fordi alle tilskuere rejste sig og bevægede sig i een stor flok - der var mennesker overalt, simpelthen - mistede jeg ham af syne.
Jeg kunne ikke se ham nogen steder og besluttede mig for at tage hjem. Da jeg nåede ud i våbenkammeret (sammen med mindst 50 andre mennesker - vi stod som sild i en tønde), var der pludselig en, der greb min arm og trak mig ud af mylderet og ud til væggen. Jeg hvinede forskrækket op ved den pludselige afbrydelse. Men jeg tav øjeblikkeligt, da jeg så, hvem der havde fat i mig. Violinisten!!!
"Jeg set dig før til mine koncerter" sagde han med tydelig fransk accent. Han kiggede nysgerrigt på mig. Jeg rødmede igen.
"Ja, to gange før" indrømmede jeg. Og besluttede mig for at tage tyren ved hornene. "Du fascinerer mig!"
Han tabte både næse og mund. "Moi? Mais pourquoi" røg det ud af ham, men han rettede det til: "Undskyld mit franske (han fnisede)... hvorfor?"
"Du er så dedikeret, så entusiastisk. Og ser godt ud" Det sidste mumlede jeg i håbet om, at det måske blev overdøvet af menneskemængden. Men han hørte det.
"Det er mest... ældre mennesker... der hører min musik" sagde han undrende. Jeg var lidt fortryllet af hans kraftige franske accent. Det lød smukt!
"Jeg hører det heller ikke normalt" sagde jeg. "Men du spiller så smukt"
"Merci" smilede han. "Skal du skynde dig nogen steder?". Jeg rystede blot på hovedet.
Han greb pludselig min hånd og trak mig med ind i kirken igen. Han gik hurtigt - og jeg snublede nærmest bagefter ham. Det var lidt besværligt at komme gennem hoben af folk, der stadig trak mod udgangen. Men et stykke inde i kirken, tyndede det ud. Violinisten søgte mod et af sidegemakkerne.
Det var et lille højloftet rum med nogle montre med gamle ting i. Og en stor gammel bog, der lå opslået på en kunstfærdigt udsmykket træpult. Han lukkede døren bag os. Mit hjerte hamrede. Både fordi vi lige var gået så hurtigt, og fordi jeg stod her - helt alene med ham. Jeg blev pludselig bevidst om, at han stadig holdt min hånd. Han løftede sin frie hånd op til min ene kind. Rørte mig nænsomt og blidt.
"Très belle" sagde han. Hans trådte helt hen til mig. Han var højere end mig. Hans hånd gled ned til min hage og løftede den let, så jeg så op på ham. Intens øjenkontakt!!! Intens hjertebanken!
Han slap min hånd, og hans anden hånd fandt op til mit ansigt. Hans ansigt nærmede sig langsomt mit. "Må jeg?" spurgte han sagte.
"Ja" hviskede jeg hæst - med bankende hjerte. Shit! Drømte jeg? Skete dette virkelig?
Og så kyssede han mig. Blidt og blødt. Sensuelt og romantisk.
Jeg stod helt stille - men mit indre var i oprør! Der var sommerfugle, fyrværkeri og bølgebrus i hele systemet!
Det gik op for mig, at jeg stadig stod med hænderne ned langs siden. Så omfavnede ham i stedet. Den ene hånd lod jeg glide op i hans nakke. Det var ligesom startskuddet til at vi gjorde kysset mere intenst. Jeg mærkede hans tunge. Han pressede mig nu op mod døren, og kyssede mere og mere grådigt. Vores hænder begyndte at befamle hinandens kroppe. Først mest på ryg, nakke, baller. Men så gled hans ene hånd om på min forside. Han tøvede lidt - gav mig tid til at stoppe ham, hvis jeg ikke ville - men da jeg ikke reagerede, tog han fat om mit ene bryst. Og så det andet. Han begyndte at kysse mig ned af halsen. Bide min øreflip. Hans hænder tog fat om den øverste knap i min kjole. Gav mig igen tid til at stoppe sig, men da jeg igen ikke gjorde noget, knappede han den op - og sidenhen de andre også. Han begyndte at kysse min overkrop, mens han vippede mine bryster ovenover BH´en.
Og så var hans mund over dem. Han slikkede og suttede på brystvorterne. Masserede med hænderne. Et støn langt nede fra min hals undslap mig. Jeg lænede hovedet op af døren. Nød hans berøring, som sendte de helt rigtige signaler ned til underlivet, som bestemt ikke var upåvirket!
Som jeg stod der med øret helt tæt på døren, gik det pludselig op for mig, at vi jo faktisk var i en kirke og der var mennesker lige på den anden side af døren! Jeg kunne høre folk gå forbi derude - småsnakkende - men den tykke, gamle dør opslugte noget af lyden, så man kun kunne høre det svagt og forvrænget. Jeg fik et jag af dårlig samvittighed over, at vi brugte kirkerummet til et så uanstændigt formål... men tænkte så smilende ved mig selv, at religion også står for kærlighed - man skal elske sin næste! Var det mon dette, de mente med det? Hihi!
Han kom op og kyssede mig igen. Hedt og grådigt! Jeg glemte alt om kirke og mennesker og anstændighed og kyssede igen - åd ham nærmest. Hans ene hånd gled over min mave og nedad. Han havde jo knappet min kjole op, så den hang nu bare løst på mig som en morgenkåbe - åben fortil. Hans fingre gled ned i mine trusser og fandt klitoris, som han begyndte at stimulere. Jeg kom til at stønne i en kyssepause... højt! Først lukkede han munden på mig med sin, men så trak han sig væk og borede sin tommelfinger fra den frie hånd ind i min mund. Holdt øjenkontakt med mig mens han førte fingeren ud og ind af min mund. Imens intensiverede han fingerarbejdet på og omkring klitten. Jeg prøvede at holde alle lyde inde, men havde meget svært ved at være stille. Der kom små gisp og støn ud - på trods af at jeg suttede løs på hans tommelfinger. Men han ramte også lige alle de rigtige steder - og det varede da heller ikke længe, før jeg kom med et brag!
Det var en noget uvirkelig situation at stå op af en smuk udskåret gammel dør i en kirke og få orgasme med en fremmed musiker, jeg kun havde talt med få minutter! Det nåede jeg lige at tænke, før orgasmen omsluttede mig og fik min krop til at krampe!
Jeg fik ikke megen tid til at sunde mig i bagefter, for straks efter hev han trusserne af mig, løftede mig op, så jeg slyngede benene om hans lænd, og så mærkede jeg hans kondombeklædte pik presse mod min skedeindgang! Han lod mig langsomt synke ned, så han trængte op i mig i et roligt og jævnt tempo. Han løftede mine ben opad med sine arme, så mine ben blev spredt godt og grundigt, og han kunne presse mig op af døren, så vi ikke væltede. Han var alligevel ret stærk! På grund af stillingen kom han dybt ind! Meget dybt! Jeg klynkede af ren nydelse! Det var så GODT!! Han var bestemt også påvirket og kom med nogle halvkvalte støn.
Han begyndte at bevæge sig - og os! Først langsomt, til min skede havde gjort plads til ham, men så satte han gradvist farten mere og mere op.
Det var så ekstremt liderligt at være en del af det! At stå der og blive spontanknaldet af en mand, man lige havde mødt! Op af en dør ud til et offentligt rum, hvor der var folk, og de kunne komme ind til os, hvornår det skulle være! Det var så frækt og pirrende! Jeg havde aldrig gjort sådan noget før, og havde aldrig troet, at jeg ville gøre det!
Alle disse faktorer var nok også med til at få mig til at komme - igen!
Han stillede mine ben ned på gulvet igen. Trak sig ud af mig og vendte mig op, så jeg havde ansigtet mod døren. Jeg satte hænderne på den og strittede med røven, så min fisse var let tilgængelig. Han tog fat om mine hofter og trængte op i mig bagfra. Hårdt og kontant - og så knaldede han mig dybt, hårdt og rytmisk. Jeg var i den syvende himmel! Jeg bed mig i ærmet for at forsøge at kvæle de lyde, der så gerne ville ud af min mund! Det blev sværere og sværere at være stille, for hans pik var som skabt til min skede og ramte de helt rigtige steder! Han kneppede mig hårdere og hårdere - og hurtigere og hurtigere, og så stødte han sig dybt ind i mig og kom. Han stønnede halvkvalt - også han havde svært ved at kvæle sine lyde, og det rungede meget i det højloftede rum med de bare kampestensvægge.
Han trak sig ud af mig, trak kondomet af og slog en knude på det. Stod med det mellem to fingre og kiggede sig om efter et sted at gøre af det, mens jeg tog trusser på og knappede min kjole igen. Vi fik øjenkontakt, så derefter begge på kondomet, og igen på hinanden, og så brød vi begge ud i latter. Det gik nok for alvor op for os begge, at vi netop havde knaldet i en kirke! Det var noget surrealistisk! Gad vide om det mon tæller som blasfemi? Vores latter forstummede langsomt, og vi blev nærmest forlegne over for hinanden. Stod lidt i stilhed.
"Har du... " (han søgte efter ordene) "gjort sådan noget før?" spurgte han.
Jeg rystede på hovedet. "Nej. Aldrig! Har du?"
"Nej... ikke i en kirke i hvert fald" sagde han. "Hvad hedder du forresten?"
Jeg fortalte ham det. Han smilede. Så brød han igen ud i latter, mens han gav mig hånden (den uden kondomet).
"Goddag" grinede han. "Rart at møde dig"
Jeg grinede med. Det var så fjollet en situation! Og så ulig mig! Jeg havde kun talt med manden få minutter, før vi knaldede! Sikke noget smuds altså!
Vi blev enige om at se, om vi kunne snige os ud, så jeg åbnede langsomt døren, mens jeg lurede ud af dørsprækken. Der var ikke umiddelbart nogen uden for døren, så jeg åbnede den helt og gik ud i kirken. Der stod stadig folk helt nede ved indgangen og snakkede. Men ingen så ud til at se i vores retning. Violinisten kom ud til mig, og vi gik sammen langs bænkerækkerne mod udgangen. Han havde stadig kondomet i den ene hånd, som han gik med bag ved sin ryg. Pludselig stoppede han, tog en buket blomster op af sin vase (som hang på siden af bænkerækken) og stoppede kondomet ned i vasen. Puttede blomsterne på plads igen og gik videre. Vi knækkede sammen af grin begge to og kom fnisende ud i våbenhuset, hvor de sidste mennesker var forsamlet.
Vi drak en kop kaffe sammen bagefter. Det var dog lidt akavet, for vi kunne ikke rigtig finde noget at snakke om. Så vi fandt vist begge påskud for, hvorfor vi hellere måtte komme videre, så snart kopperne var tomme.
Men... jeg var da sidenhen til en koncert mere med ham. Ved egentlig ikke hvorfor jeg fik den trang, men jeg ville lige se ham igen. Og faktisk knaldede vi igen! Denne gang på toilettet tilhørende den koncertsal, hvor musikken blev spillet. Det kan godt være, at vi ikke passer sammen som par, men knalde sammen - DET kan vi!
Jeg har aldrig fortalt andre om det. Det forbliver min egen lille (beskidte) hemmelighed.
Erotiske noveller skrevet af Lille Grisling
