ja da. Sex har mange former. At skrive er en af dem. Man bliver helt ør af liderlighed. I timevis uden forløsning.

Måske er en god ting, at vi ikke længere skriver på papir. For en lidenskabelig skribent, der giver alt hvad han/hun har i sig, kunne det jo være svært at holde papiret tørt og pletfrit i et længere skriveforløb. Nu kan vi heldigvis nøjes med at tørre tastaturet af en gang i mellem (Microsoft anbefaler en fnugfri klud med vand og mild sæbe. Husk at komme godt ned i revnerne. Ved større tilsmudsning kan der evt. anvendes 70% isopropylalkohol).

… På den anden side, og sådan en er der jo altid, så kan man ærgre sig lidt over alle de personlige spor, der går tabt for eftertiden. Og her er det jo ikke kun håndskriften og rettelserne, vi taler om!

Man skulle da være en dårlig forfatter af erotiske noveller hvis man ikke selv bliver tændt ;-).
Mine noveller er altid fantasier og den løber ind imellem løbsk og så må jeg, som andre, tage trykket og så er der ikke mere skriveri den dag. Det bevirker desværre også at jeg er lang tid om at skrive mine noveller ;-).

Ind imellem har jeg desværre det modsatte problem: Når jeg fantaserer uden at skrive begynder jeg at formulere det som tekst inde i hovedet hvilket kan være frygteligt frustrerende.

Mit primære mål når jeg skriver er, at opleve gennem ordene. Jeg er blevet kneppet adskillige gange af lækre fyre - unge og ældre, af store mørke pikke, hvor jeg mærker hvordan de knepper helt i bund. Og jeg har givet et utal af lækre blowjobs og mærket hvordan pikken har fyldt min mund og hals med den lækreste sperm. Og jo, når jeg skriver - så er jeg næsten konstant våd i bukserne, og jeg elsker at mærke præspermen løbe ud, inden jeg endelig flår pikken frem og onanerer til jeg sprøjter. Lækkert forløb - nå nu lige jeg ikke kan få den ægte vare.

Når jeg skriver, så er det billeder i mit hoved jeg beskriver. men som sådan bliver jeg ikke ophidset. Jeg må dog indrømme at jeg blev lidt ophidset af min historie "Kollegiet" og det er nok fordi den er selvoplevet. Billederne jeg fik har rod i virkeligheden.

For mit eget vedkommende, så skriver jeg om de emner, der pirrer mig selv. Umiddelbart, så forestiller jeg mig ikke, at jeg kan skrive om noget, jeg ikke selv tænder på.

Det vigtigt for mig at lade fortællingerne blive til over en længere periode. Langsomt får jeg tilpasset detaljerne og udluget i de værste fejl. Nogle gange oplever jeg, at en historie slet vækker de rigtige følelser, når man kigger på den efter en længere periode, hvor den har kunnet hvile.

Især mine egne oplevelser er nogle gange vanskelige at skrive lige så pikante, som jeg husker dem. Det stiller krav om en lidt ekstra behandling.

Desværre oplever man nogle gange her på siderne, at korte historier er skrevet i et øjeblik af liderlighed og udgivet i samme sekund, som udløsningen kommer. Resultatet bliver så ofte af tvivlsom kvalitet, som en efterbehandling kunne have reddet.

Selvfølgelig skal man selv føle sig pirret af sine egne skrevne ord, ellers kan man selvfølgelig ikke forvente, at andre vil opleve opstemthed og glæde over at læse fortællingen.

Jeg kender så meget til det at blive dejlig liderlig, når jeg skriver på en novelle. Det både kan være irriterende, da det kan gå udover skriveflowet, men så er det selvfølgelig også super dejligt, at blive påvirket seksuelt af ens egne ord, tanker, minder, fantasier.

Og dybest set så tror jeg også, at det er derfor jeg - og sikkert mange andre skriver noveller.

Når jeg skriver, må jeg simpelthen tage pauser, for ikke at blive for ophidset.
Mine historier er selvoplevede, og jeg lever mig derfor 110%, ind i hvert et enkelt ord, som jeg taster ind.

Jeg kan tydeligt mærke min elskerinde, eller min lækre liderlige svigerinde, hele tiden, mens jeg skriver.
Og hver en tanke, bevægelse, kys, halvt lukkede øjne, hvert et suk, støn eller lille klynk, står lysende klart igen, på min nethinde.

Så JA…. - der bliver lukket en meget stiv og liderlig pik ud, mange gange, inden mine historier er i mål, og der kan trykkes “SEND”..